I denne situation skal chefen som manager udfylde den del af opgaven som består i at udøve lederskab, og lederskab er vigtig for at kunne skabe sammenholdskraft i virksomheden og udvikle et arbejdsklima som fordre samarbejde.
Derfor at vende det blinde øje til som i casen her er uansvarligt, ligesom det er vanrøgt af medarbejderne. Henrik kommer til sin leder med sin problemstilling fordi han som medarbejder ser hans overordnede i stand til at hjælpe ham, og derfor i det at lederen ikke handler bruger jeg ordet vanrøgt.
På den moderne danske arbejdsplads, (jeg ser i eksemplet at der er tale om en produktionsvirksomhed, hvilket jeg ikke finder repræsentativt for det brede udsnit at den danske økonomi) på en arbejdsplads med vidensmedarbejdere er klimaet mellem medarbejdere centralt for performance, og således må dem med muligheden for at skabe dette klima gøre hvad de kan. Gøres det kan opgaver klares hurtigere, nemmere, billigere og med færre resourcer i det tværfunktionelt samarbejde gør det muligt for alle at bruge deres styrker og samtidig ikke beskæftige sig med deres svagheder. En sådan kultur, hvor alle kollegaer er ansvarlige for hinandens performance giver slet ikke anledning til at en situation som den mellem Henrik og Niels vil opstå - så la os arbejde i mod det. Sammen!
Skrevet af Peter Rydahl Mols, Onsdag den 16. december 2009, 10:37
Kan en leder tillade sig, at være så konfliktsky, at han ikke tager en henvendelse om chikane alvorligt? Det mener jeg ikke at han kan. Det er lederen, der udstikker regler og retningslinjer, for hvordan tonen på arbejdspladsen er. Undlader lederen at gribe ind og sætte en stopper for chikanen er det det samme, som at han accepterer chikanen.
Jeg er dybt uenig med chefen her i dilemmaet. Jeg mener chikane aldrig kan være en personlig sag mellem to eller flere medarbejdere på en arbejdsplads. Det er arbejdsgiveren, der skal sætte tydelige grænser op for, hvad der er tilladt og hvad der ikke er tilladt.
Episoden til julefrokosten bør afføde en advarsel til begge medarbejdere for dårlig opførsel. Herefter vil jeg gå ind i konflikten, som mediator og mægle mellem parterne. Efterfulgt af en orientering til alle medarbejdere om, at den form for opførsel ikke tolereres. Når begge medarbejdere skal have advarselen skyldes det efter min mening, at der skal to til at slås. Begge er involveret i konflikten.
Der findes den type chef, som ingenting ser og ingenting ved, fordi de er distræte og fraværende i deres ledelsesstil. De kan ikke læse de sociale spil og ved kun det de får fortalt. Det er en sådan type lederen i dilemmaet er. En fraværende blind og døv chef.
Trivsel på arbejdspladsen er vigtig og det er vigtigt, at chefen kan læse det sociale spil. Jeg havde for mange år siden en chef, som drak kaffe og holdt møde med de øvrige chefer, samtidigt med at hendes medarbejdere holdt pause. Der herskede det rene anarki, mobning og et meget højt sygefravær. En dag ændrede hun sin adfærd. Flyttede chefmødet til et andet tidspunkt og sad sammen med sine medarbejdere i pausen. Det havde en forbløffende indflydelse. På meget kort tid var arbejdsklimaet forbedret.
Bodil Damkjær Karriererådgiver
Skrevet af Bodil Damkjær, Fredag den 11. december 2009, 13:37
Jeg har været lidt rundt på nettet og der er flere eksperter der udtaler, at mobning kan sidestilles med kriminalitet. Hvis det er rigtigt, hvad er så den rigtige måde at håndtere en løsning på fra chefens side. Det kan jeg da blive meget i tvivl om. Når jeg tænker tilbage på de situationer, som jeg selv har oplevet i skolen og på arbejdsmarkedet, så ender det oftest med, at den der bliver mobbet trækker det korteste strå og de der mobber ubesværet kan udse sig et nyt offer.
Hvis chefen, som LH anbefaler tager en snak med den der mobber, så har den mobbede sladret og det plejer der sjældent at komme noget godt ud af. Den slags hævner sig tit.
Jeg vil mene at chefen udover at tage en snak med alle involverede parter bør tage initiativ til at udforme en mobbepolitik, hvor takt og tone præciseres.
Men ja, jeg er blevet noget i tvivl!
Godt I tager emnet op, det er svært!
Karriererådgiver Bodil Damkjær
Skrevet af Bodil Damkjær, Fredag den 11. december 2009, 17:54
Mobning er ondskabsfuld og nedværdigende og ofte et udtryk for lavt selvværd hos den der mobber og den der bliver mobbet. Det mest uhyggelige ved mobning er, de der ser stiltiende til af angst for at blive det næste offer.
Bodil Damkjær Karriererådgiver
Skrevet af Bodil Damkjær, Fredag den 11. december 2009, 13:45
Lad os forestille os en forsamling af folk der hver især skal gå hen og løfte en stenblok på 80 kg. Hvis ikke vi må mobbe og drille dem der piver og giver op, så får vi aldrig resten af forsamlingen, der ikke har prøvet at løfte den endnu, til at engagere sig 100% i opgaven.
Der er jo ikke nogen der vil være ham der ikke kan løfte opgaven, vel? Her er mobningen et vigtigt socialt redskab for at få flokken til at yde sit bedste. Derimod kan mobning også være af ondskabsfuld karakter hvor den bare handler om at udstille og udelukke hinanden fra forskellige goder
Skrevet af Martin Jørgensen, Fredag den 11. december 2009, 14:42
Det er min erfaring, at børn skal opdrages til at holde sig udenfor andres konflikter og ikke gå ind i konfliker, som ikke er deres. De skal opdrages til at kontakte de voksne, når de er vidende til konflikter mellem deres kamerater, som har udviklet sig til at være ondskabsfulde og nedværdigende. De skal lære at sige fra overfor mobning. Det er de voksnes ansvar om børn vokser op i et sundt eller et usundt miljø. Hermed siger jeg fra overfor dit synspunkt.
Bodil Damkjær Karriererådgiver
Skrevet af Bodil Damkjær, Fredag den 11. december 2009, 18:08
Hvis en medabrbejder mobbes må man inddrage medarbejderen på en eller anden måde i løsningen - ellers fratager man medarbjederen det personlige ansvar for egen situation.
Jeg ved af erfaring at det kan være vanskeligt for medarbejderen, der mobbes at sige fra, men ikke desto mindre starter enhver konfliktløsning med at analysere problemets omfang - derfor skal Henrik spørges hvad der skete til julefrokosten.
Det undrer mig iøvrigt at det under en julefrokost kan forekomme at en medarbejder hælder øl udover andre, uden at det får øjeblikkelige konsekvenser - en medarbejder som er så nedladende overfor en kollega hører ikke til i en moderne virksomhed - så hvis der har været en mulighed for reaktion fra andre kollegaer eller ledere, så burde det absolut være sket.
Venig hilsen
Totem
Torsten Taagefeldt
Skrevet af Torsten Taagefeldt, Onsdag den 9. december 2009, 15:07
Kommentarer
Jeg har været der..
Og heldigvis var der ikke øl eller lign. indblandet...
Min chefs problemer løste han under en sparerunde 2 måneder senere....
Jeg ønsker hans nye medarbejder held og lykke. For joeh, det arbejde jeg udførte skulle jo stadig laves.
Jeg HAR lært lektien:
Ti stille.... og find et andet job snarest muligt.
Når den slags sker, er det fordi chefen godt kan, og vil, leve med det.
Medarbejdertrivsel
I denne situation skal chefen som manager udfylde den del af opgaven som består i at udøve lederskab, og lederskab er vigtig for at kunne skabe sammenholdskraft i virksomheden og udvikle et arbejdsklima som fordre samarbejde.
Derfor at vende det blinde øje til som i casen her er uansvarligt, ligesom det er vanrøgt af medarbejderne. Henrik kommer til sin leder med sin problemstilling fordi han som medarbejder ser hans overordnede i stand til at hjælpe ham, og derfor i det at lederen ikke handler bruger jeg ordet vanrøgt.
På den moderne danske arbejdsplads, (jeg ser i eksemplet at der er tale om en produktionsvirksomhed, hvilket jeg ikke finder repræsentativt for det brede udsnit at den danske økonomi) på en arbejdsplads med vidensmedarbejdere er klimaet mellem medarbejdere centralt for performance, og således må dem med muligheden for at skabe dette klima gøre hvad de kan. Gøres det kan opgaver klares hurtigere, nemmere, billigere og med færre resourcer i det tværfunktionelt samarbejde gør det muligt for alle at bruge deres styrker og samtidig ikke beskæftige sig med deres svagheder. En sådan kultur, hvor alle kollegaer er ansvarlige for hinandens performance giver slet ikke anledning til at en situation som den mellem Henrik og Niels vil opstå - så la os arbejde i mod det. Sammen!
Som mediator og mægle mellem parterne
Kan en leder tillade sig, at være så konfliktsky, at han ikke tager en henvendelse om chikane alvorligt? Det mener jeg ikke at han kan. Det er lederen, der udstikker regler og retningslinjer, for hvordan tonen på arbejdspladsen er. Undlader lederen at gribe ind og sætte en stopper for chikanen er det det samme, som at han accepterer chikanen.
Jeg er dybt uenig med chefen her i dilemmaet. Jeg mener chikane aldrig kan være en personlig sag mellem to eller flere medarbejdere på en arbejdsplads. Det er arbejdsgiveren, der skal sætte tydelige grænser op for, hvad der er tilladt og hvad der ikke er tilladt.
Episoden til julefrokosten bør afføde en advarsel til begge medarbejdere for dårlig opførsel. Herefter vil jeg gå ind i konflikten, som mediator og mægle mellem parterne. Efterfulgt af en orientering til alle medarbejdere om, at den form for opførsel ikke tolereres. Når begge medarbejdere skal have advarselen skyldes det efter min mening, at der skal to til at slås. Begge er involveret i konflikten.
Der findes den type chef, som ingenting ser og ingenting ved, fordi de er distræte og fraværende i deres ledelsesstil. De kan ikke læse de sociale spil og ved kun det de får fortalt. Det er en sådan type lederen i dilemmaet er. En fraværende blind og døv chef.
Trivsel på arbejdspladsen er vigtig og det er vigtigt, at chefen kan læse det sociale spil. Jeg havde for mange år siden en chef, som drak kaffe og holdt møde med de øvrige chefer, samtidigt med at hendes medarbejdere holdt pause. Der herskede det rene anarki, mobning og et meget højt sygefravær. En dag ændrede hun sin adfærd. Flyttede chefmødet til et andet tidspunkt og sad sammen med sine medarbejdere i pausen. Det havde en forbløffende indflydelse. På meget kort tid var arbejdsklimaet forbedret.
Bodil Damkjær Karriererådgiver
Hvilken metode er den rigtige?
Jeg har været lidt rundt på nettet og der er flere eksperter der udtaler, at mobning kan sidestilles med kriminalitet. Hvis det er rigtigt, hvad er så den rigtige måde at håndtere en løsning på fra chefens side. Det kan jeg da blive meget i tvivl om. Når jeg tænker tilbage på de situationer, som jeg selv har oplevet i skolen og på arbejdsmarkedet, så ender det oftest med, at den der bliver mobbet trækker det korteste strå og de der mobber ubesværet kan udse sig et nyt offer.
Hvis chefen, som LH anbefaler tager en snak med den der mobber, så har den mobbede sladret og det plejer der sjældent at komme noget godt ud af. Den slags hævner sig tit.
Jeg vil mene at chefen udover at tage en snak med alle involverede parter bør tage initiativ til at udforme en mobbepolitik, hvor takt og tone præciseres.
Men ja, jeg er blevet noget i tvivl!
Godt I tager emnet op, det er svært!
Karriererådgiver Bodil Damkjær
Mobning er ondskabsfuld og nedværdigende
Mobning er ondskabsfuld og nedværdigende og ofte et udtryk for lavt selvværd hos den der mobber og den der bliver mobbet. Det mest uhyggelige ved mobning er, de der ser stiltiende til af angst for at blive det næste offer.
Bodil Damkjær Karriererådgiver
hej Bodil
Lad os forestille os en forsamling af folk der hver især skal gå hen og løfte en stenblok på 80 kg. Hvis ikke vi må mobbe og drille dem der piver og giver op, så får vi aldrig resten af forsamlingen, der ikke har prøvet at løfte den endnu, til at engagere sig 100% i opgaven.
Der er jo ikke nogen der vil være ham der ikke kan løfte opgaven, vel? Her er mobningen et vigtigt socialt redskab for at få flokken til at yde sit bedste. Derimod kan mobning også være af ondskabsfuld karakter hvor den bare handler om at udstille og udelukke hinanden fra forskellige goder
Jeg kunne ikke være mere uenig
Det er min erfaring, at børn skal opdrages til at holde sig udenfor andres konflikter og ikke gå ind i konfliker, som ikke er deres. De skal opdrages til at kontakte de voksne, når de er vidende til konflikter mellem deres kamerater, som har udviklet sig til at være ondskabsfulde og nedværdigende. De skal lære at sige fra overfor mobning. Det er de voksnes ansvar om børn vokser op i et sundt eller et usundt miljø. Hermed siger jeg fra overfor dit synspunkt.
Bodil Damkjær Karriererådgiver
Vedr: Mobning
Jeg er helt enig med Bodil, her..............
Den mobbede skal selv være med i løsningen
Hvis en medabrbejder mobbes må man inddrage medarbejderen på en eller anden måde i løsningen - ellers fratager man medarbjederen det personlige ansvar for egen situation.
Jeg ved af erfaring at det kan være vanskeligt for medarbejderen, der mobbes at sige fra, men ikke desto mindre starter enhver konfliktløsning med at analysere problemets omfang - derfor skal Henrik spørges hvad der skete til julefrokosten.
Det undrer mig iøvrigt at det under en julefrokost kan forekomme at en medarbejder hælder øl udover andre, uden at det får øjeblikkelige konsekvenser - en medarbejder som er så nedladende overfor en kollega hører ikke til i en moderne virksomhed - så hvis der har været en mulighed for reaktion fra andre kollegaer eller ledere, så burde det absolut være sket.
Venig hilsen
Totem
Torsten Taagefeldt