Del : SMS
Berlingske Business

Glem klimaet – problemet er overbefolkning

Glem klimaet – problemet er overbefolkning - 1
Indien er et af de lande, der bidrager kraftigt til befolkningstilvæksten. Det er dog ikke tilvæksten i sig selv, der skræmmer eksperterne. Mere det faktum, at flere mennesker gør krav på velstand og energiforbrug. Foto:

Klodens folketal vokser med rasende hast, og det er en mindst lige så stor trussel mod klodens miljø som den globale opvarmning.

Artiklen fortsætter under annoncen
Flere end 12.000 repræsentanter for mere end 185 lande er i disse uger samlet på det smukke ferieparadis Bali i Indonesien for at lave en international aftale om at begrænse udslippet af drivhusgasser. Men klodens største udfordring er slet ikke den globale opvarmning. En endnu større udfordring er derimod overbefolkning, fastslår flere eksperter.

Kloden er nemlig godt i gang med at blive oversvømmet af mennesker, som i hastigt stigende grad gør krav på både køleskab, computer og fjernsyn.

Verdens befolkning vokser hvert eneste døgn med 210.000 personer. Det svarer til lidt mere end indbyggertallet i Århus. Hvert år bliver vi 78 millioner flere på kloden, viser de sidste nye tal fra FN. Det er lige så mange, som der bor i Tyskland. Alene på de fem til ti minutter, det tager at læse denne artikel, ser over 1.000 nye børn dagens lys. Udviklingen vil – selv under forsigtige antagelser om den fremtidige fertilitet – få den samlede befolkning på kloden til at runde syv milliarder om få år.

Det er næsten tre gange mere end i 1950, hvor »kun« 2,5 mia. mennesker skulle brødfødes. Rent faktisk står vi står midt i den periode af menneskehedens historie, hvor befolkningsbølgen ruller med en hast, der nærmest aldrig er set før.

Fra 1950 til 1975, altså på 25 år, steg klodens befolkning med 1,5 milliarder mennesker. De sidste 25 år er den steget med 2,5 milliarder. Frem mod 2050 vil verdens befolkning vokse fra nu 6,7 milliarder til 9,2 milliarder, skønner FN. Det vil med andre ord sige, at alene tilvæksten er større end alle de mennesker, der levede på kloden i 1950. Samtidig bliver der flere ældre. Antallet af personer over 60 år vokser fra nu knap 700 millioner til to milliarder i 2050.

Pres på ressourcerne
Vækstraten i folketallet er reduceret mindre de senere år. I dag føder alle klodens kvinder taget under ét i snit 2,55 børn, viser de sidste nye tal fra FN. I 1950 var tallet oppe på fem. Frem mod 2030 ventes det at falde til lidt over to. Men det vil stadig betyde, at klodens befolkning i 2050 vokser med 30 millioner mennesker årligt. Samtidig er den gennemsnitlige levealder på hele kloden kraftigt stigende fra 41 år i 1950 til 67 år i dag og videre op mod forventede 77 år i løbet af de næste 50 år, viser nye tal fra FNs befolkningsfond.

Det er med dette udgangspunkt svært at se en fremtid, hvor presset på klodens ressourcer, eksempelvis olie, fødevarer og rent drikkevand, ikke bliver meget mere massivt, end vi kender det i dag.

Direktør Asger Ryhl fra FNs nordiske befolkningsfond, UNFPA, er enig i, at der snakkes meget om klodens klima og kun lidt om væksten i folketallet.

»Men tingene skal ses i en sammenhæng. Befolkningsvæksten er meget vigtig for klodens klima. Men det er nok andre ting i klimadebatten, der er løbet med de store overskrifter i disse år,« siger Asger Ryhl.

Han mener, at der er et stort behov for at begrænse væksten i folketallet, så langsigtede skader på Jordens helbred og sundhedstilstand undgås.

»Med større brug af ny teknologi, alternative livsformer og langt større satsning på uddannelse i verdens fattigste lande kan meget nås. Men hele denne problemstilling er noget, der burde tænkes mere ind i debatten om klodens klima og fremtid,« siger Asger Ryhl.

Velstand er vejen
Lektor Jytte Agergaard Larsen fra Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet er enig og kalder det »meget bekymrende, hvis stadig større grupper af mennesker skal sløse lige så meget med energi som os selv.«

»Befolkningsudviklingen i sig selv er ikke meget skræmmende. Den vil sandsynligvis tage af fremover. Men det virkelig skræmmende er, hvis en hastigt stigende gruppe af klodens stadig flere mennesker skal bruge lige så meget energi som os i den rige verden. Allerede med det folketal, vi har i dag, og hvis Indien og Kina skal meget hurtigt op i velstand, vil det skabe enorme problemer for klodens miljø,« siger Jytte Agergaard Larsen.

Hun peger på, at der ikke på samme måde som tidligere er den helt store frygt for, at vi ikke kan producere fødevarer nok. Men energiforbruget og dermed udslippet af drivhusgasser vil stige enormt, hvis de mange ekstra mennesker skal leve under blot nogenlunde tålelige forhold.

Fødselskontrol og bedre oplysning om præventionsmidler kan måske bidrage til at løse en del af problemet. FN opfordrer også til, at Vesten øger arbejdet med at få velstanden i u-landene løftet op på et højere niveau. Ikke bare fordi fremgang og bedre tider kan få de store folkemasser i u-landene til at blive i deres eget land. Men også fordi øget velstand automatisk fører til et lavere fødselstal. Velstanden kan blive hjulpet på vej, hvis vi gør mere for at åbne vores markeder og gøre importen fra u-landene mere fri. Bedre uddannelse og oplysning er andre mulige veje frem. Især uddannelse af kvinder er vigtig. Kvinder med uddannelse får bedre job og højere løn. Men uddannelse betyder også, at kvinderne gifter sig senere og får deres første børn i en senere alder.

Men trods forslag som disse, har problemet ingen nemme løsninger.

Det rige mindretal
Næsten hele den vældige vækst i folketallet finder sted i fattige u-lande, især Latinamerika, Asien og Afrika. Men også Nordamerika vil have en stigende befolkning. I Japan og Europa stagnerer folketallet derimod. Allerede i dag lever 75 pct. af alle mennesker i u-landene. Men frem til år 2100 vil denne andel vokse til hele 88 pct. Vi i de rige industrilande udgør altså et lille mindretal, som bliver stadig mindre. Men vi tegner os for 70 pct. af det samlede energiforbrug. Eller sagt på en lidt mere enkel måde: En dansker bruger næsten 15 gange så meget energi som en inder eller kineser og 60 gange mere end en indbygger i nogle af de fattigste lande i Afrika. Kan det fortsætte? Det det bliver et af fremtiden store spørgsmål i en tid, hvor stort set alle klodens nye indbyggere jagter større velstand.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere