Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Gå i stå og bliv 20 procent dummere

Sørger du ikke for at udvikle dine evner løbende, bliver du 20 procent dummere om året, det mener professor fra Handelshøjskolen i Århus.

Påstanden om at livet er en stor læringsproces, bør tages til efterretning endnu en gang. I hvert fald, hvis man lytter efter, hvad Anders Drejer, professor ved handelshøjskolen i Århus, siger. Han mener, at de mennesker, som ikke formår at udvikle deres kompetencer bliver 20 procent dummere om året. Det skriver Ingeniøren.

Og der er endnu dårligere nyt til visse titler. Anders Drejer mener, at eksempelvis specialiserede ingeniører bliver op til 40 procent dummere, hvis deres udvikling på viden går i stå.

”Når du planlægger dit år, kan du faktisk sige til dig selv, at hvis du ikke sørger for at udvikle dine kompetencer, så er du vel blevet 20 procent dummere om et år og skal dermed have 20 procent mindre i løn,” siger Anders Drejer

Prøv noget nyt, det gør dig klogere
Påstanden kommer efter, at han sammen med virksomheden Udviklingskonsulenterne har udviklet et dumhedsindeks. Et værktøj de har udviklet for at måle værdien af kompetenceudviklende initiativer fra virksomheder. Ifølge deres beregninger kræver det 20 dages efteruddannelse om året at vedligeholde sine kompetencer. Dog kan forsøg med nye udfordringer også hjælpe, hvis man gerne vil undgå at blive dum.

”Jeg mindsker for eksempel mit eget dumhedsindeks ved at forlade mit kontor engang imellem og komme ud i den virkelige verden. Man skal udfordre sig selv i andre sociale sammenhænge end de vanlige,”« siger Anders Drejer.

Med til historien følger en god og en dårlig nyhed.

Den gode nyhed er, at Anders Drejer mener, at det kun er vidensarbejdere, som bliver 20 procent dummere om året. Den dårlige nyhed er, at Anders Drejer over for Business.dk forklarer, at begrebet vidensarbejdere dækker det meste af den danske befolkning, det vil sige alt fra kontorpersonale til læger.

 




Markedet lige nu