Det er øjensynligt fuldstændigt accepteret blandt mange funtionærer at melde sig syg i det øjeblik, man får en fyreseddel. Tendensen bliver mere og mere tydelig, mener arbejdsgiverforeningen HTS, der vil have mere fokus på uvildige lægeattester.
12. november 2007, 16:48 – opdateret 12. november 2007, 16:54
Mange lønmodtagere, der bliver afskediget, melder sig syge kort tid efter, de har fået deres fyreseddel. Tendensen bliver mere og mere tydelig og er mest udbredt blandt funktionærer, og har de været ansat i mange år i den pågældende virksomhed, kan de få fuld løn i op til seks måneder.
Det siger Tina Raben-Skaarup, ansættelsesretschef i HTS Handel, Transport og Service, der repræsenterer omkring 5.000 virksomheder med over 100.000 ansatte.
»Vi hører om det hele tiden, at folk melder sig syge, når de bliver afskediget. Blandt funktionærer oplever vi, at det tilsyneladende er fuldstændig acceptabelt, at man sygemelder sig, når man bliver sagt op. Det gælder især i de tilfælde, hvor virksomheden på en eller anden måde har tilkendegivet, at medarbejderen selv bærer en del af skylden for, at ansættelsesforholdet må slutte.«
For medarbejdere, der har været ansat i ganske lang til, vil opsigelsesvarslet være seks måneder ifølge funktionærloven.
»Så vil medarbejderen været berettiget til at få sin fulde løn for ingenting at lave i seks måneder. Og vedkommendes egen læge, der også bringes i en loyalitetskonflikt i forhold til sin egen klient, sygemelder som oftest medarbejderen. Så kan arbejdsgiveren sådan set ikke gøre mere ved det,« siger Tina Raben-Skaarup.
Hun mener, man bør overveje en uvildig instans, der kunne være ansvarlig for at udfærdige lægeattester sådanne tilfælde.
»Som situationen er nu, er det simpelthen for nemt. Det har også nogle afledte effekter. Typisk vil arbejdsgiveren, der er forpligtet til at udbetale fuld løn i sygeperioden, få sygedagpengene fra det offentlige og dermed nedbringe omkostningen. Det vil dog typisk kun gælde i tre måneder. Med et opsigelsesvarsel på seks måneder, kan arbejdsgiveren ikke oppebære en krone i refusion fra det offentlige. Det er i særdeleshed dyrt for små virksomheder« siger Tina Raben-Skaarup.
Hun mener, der er behov for at stille mere skarpt på lægeattester og noget holdningsbearbejdning i forhold til ansatte:
»Man kunne også overveje, at den pågældende medarbejder pålægges nogle forpligtelser til f.eks at tilmelde sig arbejdsformidlingen og blive aktiv arbejdssøgende som betingelse for at oppebære løn fra sin arbejdsgiver.«
Miljøkonsulent Svend-Erik Hermansen, HK Privat, mener, at HTS er ude i et meget ubehageligt ærinde, og at problemet sygdom i en opsigelsesperiode er uhyre beskedent. Uanset man selv har sagt op eller er blevet fyret.
HK har tidligere undersøgt sagen og i en undersøgelse spurgt sine medlemmer om opsigelse og sygdom i forbindelse med en opsigelse, hvad enten man selv har sagt op eller er blevet sagt op. I undersøgelsen svarede 83 procent ja til, at de har oplevet en opsigelse, frivilligt eller ufrivilligt. Det sagde 83 procent ja til. Af dem svarer 23 procent bekræftende på, at de har oplevet sygdom i opsigelsesperioden.
»Det synes vi faktisk ikke er særligt meget. Der er altid nogle dårlige årsager til afskedigelser. Har man ikke en ordentlig ledelse, har man lettere adgang til at blive syg. HTS er ude i et ærinde, der er rimeligt ubehageligt. HTS bør undersøge årsagerne, før de kommer ud med den her slags påstande.
Vi arbejdet i mange år med årsager til sygefravær, bl.a. positivt sammen beskæftigelsesministeren. Ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø. Og vi har diskuteret det her vægge op og stolper ned med HTS. Det, som HTS er ude i nu, er noget klynkeri,« siger Svend-Erik Hermansen.
