Fremtidens talenter hverves blandt studerende

Stadig flere store virksomheder professionaliserer rekrutteringen af studentermedhjælpere for at få de rigtige kandidater til faste stillinger i deres fold så tidligt som muligt.

2 Kommentarer

Endnu mens de har deres daglige gang i universiteternes aulaer, skal morgendagens talenter lokkes ind i virksomhederne. De skal læres op, så de kan fastansættes, når uddannelsen er i hus.

Fordelen er ifølge hende ikke kun at få kapret de bedste talenter før konkurrenterne, men også at give de unge praktisk erfaring, før de for alvor træder ind på arbejdsmarkedet.

Læs også: Karrieren kickstartes med praktik

Sådan tænker stadig flere store virksomheder, der i stigende grad begynder deres rekruttering af fastansatte ved at se efter talenter blandt studerende.

Det fortæller chefkonsulent i DJØF Nynne Lykke Christensen.

»Vi ser en klar professionalisering af ansættelse af studentermedhjælpere blandt de store virksomheder. Det at rekruttere er dyrt, så virksomhederne vil gerne beholde de studerende bagefter. Så det er ikke bare et studenterjob, der skal besættes, det er en investering for virksomheden,« vurderer chefkonsulenten.

Blandt andet er mange studerende igennem ansættelsesforløb med flere test og et stigende antal virksomheder gennemfører praktikforløb - f.eks. i sommerferien - for at udse sig mulige kommende ansatte, fortæller Nynne Lykke Christensen.

Giver konkret erfaring

»For få år siden var karakteren afgørende. I dag er det erfaringen og uddannelsen, der tæller for arbejdsgiveren,« siger chefkonsulenten.

I DI bekræfter ledelsesudviklingskonsulent Annette Thornberg tendensen, som hun ikke mindst mener skyldes, at Danmark inden for de næste årtier kommer til at mangle højtuddannet arbejdskraft.

Læs også: Flere unge uden praktikplads

»Især store virksomheder har fokus på at skaffe de rigtige ved f.eks. uddannelsesmesser og med praktikophold, for de ved, at der kommer en stor demografisk udfordring, hvis de skal klare sig globalt og vokse,« siger Annette Thornberg.

Også mindre virksomheder er optagede af at danne relationer til fremtidige talenter, fortæller hun:

»Det gælder også virksomheder, som har brug for ikke-akademikere, at de forsøger at få kendskab til de dygtige, før de er færdiguddannede, eksempelvis på den lokale handelsskole.«

Lokker med sommerskole

Hos advokatfirmaet Plesner har man netop afsluttet et sommerskoletilbud for 32 jurastuderende, der brugte fire dage i ferien på det såkaldte Plesner Campus.

Det er sjette gang, sommerskolen kører. I løbet af fire dage arbejder de studerende i grupper, der agerer advokatfirmaer med virkelighedstro opgaver for fiktive klienter. Formålet er at give de studerende erfaring og indsigt i faget, men på længere sigt skal initiativet trække dygtige mennesker til firmaet, fortæller partner i Plesner Jakob Schou Midtgård.

»Vi gør det for at fremhæve Plesners profil, så de tænker på os, når de skal søge job. Så for os handler det om branding af virksomheden. Vi er også interesserede i at få dem, der ikke er så langt i studiet endnu, så de kan blive studentermedhjælpere og måske siden blive fastansatte,« fortæller Jakob S. Midtgård.

Læs også: 2.500 flere unge i praktikkø

Konkret erfaring øger da også de studerendes jobchancer væsentligt, viser en undersøgelse blandt nyuddannede DJØFere i job. Hver femte har fået ansættelse hos en arbejdsgiver, de har arbejdet for i studietiden.

»De, der har haft et studie­relevant arbejde eller gennemgået et praktikforløb, kan knække koden for, hvordan de skal skrive ansøgningen og et CV, og i det hele taget ved de, hvordan man begår sig på en arbejdsplads,« siger Nynne Lykke Christensen, DJØF.

Foran i jobkøen

Chefkonsulent i Akademikernes Centralorganisation Rasmus Conradsen er enig:

»Vores undersøgelser viser, at praktisk erfaring udligner effekten af at komme ud med lidt dårligere karakterer, eller at man bliver lidt forsinket i studieforløbet. Så for mange dimittender er praktisk erfaring altafgørende for at komme foran i jobsøgningskøen,« siger han.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Nyt netværk hvor arbejdsgivere mødes med de unge

http://www.linkedin.com/groups?mostPopular=&gid=3521431 Netværk hvor studerende, nyuddannede og arbejdsgivere mødes

Arbejdsgiver og unge på vej ud på arbejdsmarkedet mødes

"Netværk hvor studerende, nyuddannede og arbejdsgivere mødes" på Linkedin http://www.linkedin.com/groups?mostPopular=&gid=3521431



Markedet lige nu