Fire små børn og karrieremand ingen hindring

Eva Berneke er koncerndirektør i TDC, arbejder op til 60 timer om ugen, men nægter at have dårlig samvittighed.

6 Kommentarer

Det koster på hjemmefronten at gå efter et topjob i det private erhvervsliv. Hvis kvinder ønsker at gå den vej, må de gøre op med den hellige moderrolle. Sådan lyder et af Eva Bernekes gode råd til unge kvinder med en topchef i maven.

41-årige Eva Berneke har de seneste to år været medlem af direktionen i telegiganten TDC med ansvar for HR og koncernstrategi – et job, der kræver mellem 55 og 60 timer om ugen. Eva Berneke er samtidig mor til fire børn mellem to og ni år, hvortil kommer, at hendes mand har egen virksomhed og rejser meget.

Eva Bernekes løsning på den ligning er et opgør med den hellige moderrolle, som den er institutionaliseret i Danmark med 12 måneders barsel, egenhændig hent og bring i vuggestue og børnehave, kærlig smøring af madpakker og timer langs gærdet på fodboldbanen.

»Det handler om at slippe en del af kontrollen og sørge for at få hjælp til det praktiske. Jeg tjekker ikke børnenes tøj om morgenen, jeg er blank på, om de har økologisk leverpostej på madpakken, og jeg kommer kun én gang om måneden i vuggestuen,« siger Eva Berneke.

»Jeg har gjort op med det traditionelle billede af, hvad der er en god mor, og jeg har ikke have dårlig samvittighed – jeg vil ikke have dårlig samvittighed. Vi har en au-pair og en hjælper, der henter drengene i skole, læser lektier med dem og tager dem til fodbold.«

Eva Berneke mener, at det er nødvendigt, at have hjælp i huset og til børnepasning udover de kommunale tilbud.

»Det er nødvendigt med en holdningsændring ligesom på ældreområdet. Dér har vi jo for længst outsourcet pasningen af ældre fra familien,« siger hun.

Den traditionelle moderrolle er én af de barrierer, som Eva Berneke ser for at få flere kvinder på topposter:
»Mange kvinder vælger at tage foden fra speederen karrieremæssigt, når de får børn. Årene fra 30 til 45 er vigtige, når det drejer sig om at skabe sig en karriere,« siger hun.

En anden barriere består i, at mange kvinder vælger fag, der ikke peger den direkte vej mod toppen. Flere og flere kvinder får chefroller indenfor HR og kommunikation, mens de fravælger hard core-fag som produktion og salg. Hun råder således unge karrierebevidste kvinder til tænke over deres studievalg.

En tredje barriere er, at få kvinder vælger at arbejde i udlandet:

»Det er noget, headhuntere lægger vægt på, når topposter skal besættes. Men det kan selvfølgelig være svært at få det til at passe sammen med ægtefællens karriere,« siger hun.

Eva Berneke har selv arbejdet i Paris i ti år for konsulentfirmaet McKinsey, hvor hun for øvrigt fik sine tre første børn.
Den fjerde barriere, hun nævner, er, at det for mange kvinder er mere legalt at fravælge karrieren, end det er for mænd.
Hendes råd til unge karrierekvinder lyder således:

»Vælg din mand med omhu. Det er vigtigt, at han forstår og accepterer, at det er betydningsfuldt for dig at forfølge en karriere. Og vælg din chef med omhu. Du skal kunne lære noget af ham eller hende. Det skal være en person, som udfordrer dig og skubber dig ud på dybt vand. På den måde lærer du noget,« siger hun.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Det frie valg

Efter 12 år som leder i Microsoft og de endnu flere års debat om emnet kvinder og karriere må det være på tide at kalde en spade for en spade. Jeg er fuldstændig enig i at et godt mix af både kvinder og mænd i ledergrupper er vigtigt, ligeså vigtigt som det er alle mulige andre steder i organisationen. Samtidig synes jeg emnet er så udpint at det nærmest er kvalmende. Det hele er et valg vi alle tager uanset om vi er mænd eller kvinder. I min optik kan man ikke (uanset om man er mand eller kvinde) være nærværende og i børnehøjde hvis man arbejder 50-60 timer om ugen + rejser, møder, sport, samvær med venner mm. Jeg synes seriøst det er at stikke sig selv blår i øjnene. Det handler om bevidst og frivilligt at fravælge dette, efter min mening helt fantastiske nærvær i børnehøjde (kvantitet OG kvalitet), og det har alle ret til at gøre. Alligevel så har vi så vidt jeg ved også (som regel ihvertfald) selv valgt at få børn og hvis vi ikke har lyst til at bruge den tid og de resourcer det kræver at være forældre i børnehøjde burde vi så ikke undlade at få børn? Man kan ikke putte børns behov i en kalender eller sætte dem på sit visitkort som en titel. Personligt har jeg valgt rigtig meget fra i min karriere (og med glæde!) , senest som direktør og jeg er super lykkelig for at jeg har taget alle disse fravalg. Jeg ville ikke undvære at bringe og hente mine børn, blive hjemme når de er syge, være lige DER når de har brug for mig eller gå med dem til sport o.l.(og det vil min mand iøvrigt heller ikke). Der er og bliver visse topposter man ikke kan bestride tilfredsstillende hvis man vil tage for mange karriere fravalg til fordel for rollen som forældre, men der er også både firmaer og topleder jobs der kan kombineres med dette - lad os få nogle flere af disse istedet for denne oldnordiske måde at drive ledelse på. Efter min mening er det ikke børnepasningen der skal outsources, men virksomhederne der skal drives på en moderne måde hvor der er plads til at skabe flotte resultater OG samtidig give meadarbejdere på alle niveauer mulighed for at give deres børn, parforhold og sig selv et "bæredygtigt" livsgrundlag. Jeg har ihvertfald ikke fået børn for at outsource min rolle som forælder og det har jeg 2 børn der er meget taknemmelige for!

ermmm!

Man undrer sig over hvorfor folk for børn.

Familieliv.

Det er positivt, at Eva Berneke er aerlig omkring hendes deltagelse i den daglige rutine i familien. Normalt bebuder kvindelige topledere og politikere, at de selv henter og bringer deres boern, smoerer madpakker osv de fleste dage i ugen. Og vi er jo alle klar over, at det ikke kan lade sig goere, men vi lader myten bestaa. Og det er naeppe fremmende for kvinders vej til direktionslokalet, at de skal foele sig som daarligere moedre end deres rollemodeller, naar de opdager sandheden. At der ER en pris at betale for topjobbet.

Jeg synes, at hendes raad til unge karrierekvinder burde udvides med foelgende: Goer dig klart, at du ikke regelmaessigt kan deltage i dine boerns hverdag, og at du ikke vil vaere den, der yder den primaere omsorg.

Det er jo der problemet opstaar. Den taette kontakt med boern opnaar man ikke ti minutter i sengetid, eller mellem maillaesningen i weekenden. Fortroligheden med boern kommer i det oejeblik de har brug for dig, ikke i det oejeblik du har tid til dem.

Eva Berneke har ikke daarlig samvittighed, og det behoever hun sikkert heller ikke have. Man kan jo ogsaa se det fra en anden vinkel. Sandsynligvis tilbringer hendes boern ikke lige saa lang tid i en overfyldt instituation som gennemsnittet af danske boern. De fleste foraeldre oensker, at deres boern skal vaere mindst muligt i institutionen bl.a. p.g.a. stresniveauet.

Det vigtige er, at man som foraeldre foretager et bevidst valg i modsaetning til at foelge stroemmen. Tilmed skal man goere sig klart hvem der betaler prisen.

I får mænd til at lyde som en selvfølge

Hvem siger at mænd overhovedet vil have børn med en kvinde der hellere vil karrieren end sin familie, mand og børn? Hun får da i stigende grad lov til at forblive single og så kan hun da få børnene kunstigt som enlig forsørger. Det er højeste mode blandt 35-årige karrierekvinder lige nu. Har i ikke set den statistik? Den vil blive udbygget kraftigt de kommende år.

Det er synd for børnene at de nu får deres mor tildelt af staten gennem sæddonationer fordi hun fra mændenes side i sin tid blev erklæret uegnet som mor

Interessant resonnement

Dine synspunkter finder jeg meget interessante. Jeg har faktisk fået lidt at tænke over, tak for det. Hvad er det egentlig vi gør ved vore børn?
Jeg har i mange år oppuneret mod den politisk korrekte holdning at kvinder og mænd skal være lige om alting. Det mener jeg er en helt misforstået form for ligeberettigelse. Den faktiske ligeberettigelse er kun tilstede, hvis vi to køn giver plads til hinanden så vi kan udfolde os som de mennesker vi er. Og vi er alle forskellige
Jeg ser et samfund, hvor familietilhørsforholdet er afløst af et gruppetilhørsforhold, hvor man er og vil være ens med de andre i gruppen. Det starter med vuggestue/børnehave og videre livet igennem, folkeskole, gymnasiet, discoteket, arbejdspladsen, loge osv..
Desværre for nogen bliver gruppetilhørsforholdet en bande eller rockergruppe.
Du rammer noget centralt med dit indlæg. Faktisk har jeg megen sympati for det synspunkt at kvinder, der prioriterer karrieren så meget højere end børn, bør overveje helt at fravælge børn. Selv om jeg udmærket ved at nogen magter mere end andre.
For mit eget vedkommende ville jeg aldrig dele mit liv med en kvinde, der erklærede at børn for hende var lavt prioriteret. Jeg kan mærke kulden i mig selv ved tanken, nu jeg skriver det her.

Bare lad filippinske au-pair være mor

Og ja, i egoistiske mennesker vil selvfølgelig hellere lade en 16-årig filippinsk au-pair være mor for jeres børn. Det er der jeres kærlighed rækker- så længe det ikke kommer i vejen for karrieren. Tillykke med jeres kolde liv. Håber i nyder det. Stakkels børn. FØJ



Markedet lige nu