Problemet er at topledelsen ikke får solgt tidsregistreringen til lederen og så kan lederen ikke sælge ideen til sine medarbejdere.

Desværre overser ledelsen at bruge tid på at se fordelene ved tidsregistrering fra medarbejdernes synspunkt. De glemmer også at involverer medarbejderne i beslutningsprocessen.

Medarbejderne opfatter det nye tiltag, som et udtryk for at ledelsen har mistillid til at de arbejder nok. I virkeligheden kan tidsregistrering også bruges konstruktivt af leder og medarbejder til at dokumentere, hvor meget de arbejder og de får adgang til et værktøj, som de kan bruge til bedre at tilrettelægge arbejdet.

Hvor er det synd at kommunikationen kikser og topledelsen ikke bruger tid på at involvere medarbejderne. Intranettet er ikke et velegnet redskab til at formidle, implementering af et tidsregistreringssystem.

så begynder de at tælle peanuts og om folk trykker for hårdt på papiret ved skrift med blyant - det koster jo på bundlinjen osv.

Selvom de mener de "knokler?", kan det sagtens være, at tiden bliver brugt på de forkerte sager. Og at det viser sig, at der for nogle af sagsgrupperne slet ikke er den forventede lønsomhed.

Tidsregistrering er helt almindelig i sagsproducerende virksomheder. Det er vel bare den forkælede finansielle sektor, der - forhåbentligt - først nu bliver så indtjeningsmæssigt presset, at sagsregistrering bliver nødvendig.