14. januar 2012, 09:48 – opdateret 14. januar 2012, 09:53

På trods af at den økonomiske krise nu er gået ind i sit fjerde år, var det færre end 4 procent af de danske medlemmer af en A-kasse, der ifølge den officielle opgørelse fra Forsikring&Pension havde tegnet en lønsikring i 2010. Og meget tyder på, at det tal ikke er vokset overhovedet i 2011, viser en forespørgsel til to af de største udbydere af lønforsikringer, Alka og Topdanmark.

»Der er tale om en negativ trend. Antallet af forsikrede hos os er gået svagt nedad i 2011 - både i forhold til 2010 og i forhold til 2009,« siger Søren Schock Petersen, personforsikringsdirektør i Alka.

Også i Topdanmark er antallet af lønsikrede i dag mindre end i 2009 på trods af, at krisen var varet to år mere.

»Vi har dog kunne konstatere en stigende tendens igen, men det er rigtigt, at vi fortsat har færre, end vi havde for et par år siden,« siger Jens Langergaard, kommunikationschef i Topdanmark.

Lønforsikringerne så første gang dagens lys i 2003 som en direkte konsekvens af, at de almindelige arbejdsløshedsdagpenge dækkede en stadig mindre del af ens løntab, hvis man blev ledig. I princippet skal dagpengene - der i dag udgør maksimalt 17.073 kroner om måneden - kunne dække op til 90 procent af ens tidligere løn. Men i virkelighedens verden er dækningsgraden langt lavere.

Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet dækkede dagpengene i 2009 således kun 58 procent af lønnen for en mandlig faglært LO-arbejder og 42 procent for en privat ansat funktionær. Trods dagpengenes stadig dårligere dækning, fortsat krise og høj ledighed, tror Søren Schock Petersen ikke, at der er et boom på vej for de private forsikringer.

»Vi og de a-kasser, vi samarbejder med, kontaktede hvert enkelt medlem i 2004 og 2005. Så jeg tror, at de, der vil tegne en sådan forsikring, har tegnet den allerede. Vi har i hvert fald holdt et meget lavt ambitionsniveau i vores budgetter«, siger Søren Schock Petersen.

Selv om færre end 80.000 ud af de 2,1 millioner danskere, der i dag er medlem af en a-kasse, har tegnet en lønforsikring, vil hverken Søren Schock Petersen eller Jens Langergaard kalde det en fiasko.

»Det har jo aldrig været et mål, at alle medlemmer af en a-kasse skal have en lønsikring. Og jeg skal hilse og sige, at de, der har haft brug for den, er godt tilfredse« siger Jens Langergaard.

Henning Jørgensen, professor på Institut for Statskundskab og Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, er ikke i tvivl om, hvorfor danske lønmodtagere vender ryggen til de private forsikringer.

»Danskerne ønsker ikke et amerikansk system, hvor vi baserer os på private forsikringsordninger. I Danmark har vi en velfærdsstatslig ramme, hvor vi er fælles om at dække, når der er brug for det. Det ønsker langt de fleste danskere at bevare,« siger Henning Jørgensen.

Han mener derfor, at forsikringsselskaberne forregnede sig, da de indførte lønforsikringerne.

»Forsikringsselskaberne havde regnet med et stort milliardmarked. Men de havde glemt at tage danskernes kollektive bevidsthed i ed«.

Henning Jørgensen ser dog også et stort problem i, at dagpengene dækker stadig ringere.

»Det giver et legitimitetsproblem, især for de højere lønnende. Det er også derfor, at mange er forsvundet fra a-kasserne. Derfor er det også min forventning, at netop dagpengesystemet bliver et centralt spørgsmål ved de kommende trepartsforhandlinger,« siger Henning Jørgensen.