Del : SMS
Berlingske Business

Fem fælder på jobbet

Bogen ”uskrevne regler på det danske arbejdsmarked” udkommer 31. oktober. Læs her uddrag fra fem af de i alt 30 uskrevne regler:

Artiklen fortsætter under annoncen
Forstå det skjulte budskab

Danskere er verdensmestre i at snakke indirekte. Tit ligger der et budskab skjult mellem linjerne. Man skal ikke blot lytte til, hvad der bliver sagt, men i høj grad også være opmærksom på, hvordan det bliver sagt, samt have en fornemmelse for den sammenhæng, tingene bliver sagt i. Dette gælder også i de personlige relationer. Overskrider man en persons grænser, vil man ofte blive gjort opmærksom på det med en indirekte eller humoristisk bemærkning eller undertiden en mur af tavshed. Man skal spørge, hvis man er i tvivl, i stedet for at prøve at gætte sig frem.

Træd varsomt i konfliktsituationer Danskerne har generelt ikke noget imod at snakke om konflikter uformelt med kollegerne, men de er meget tilbageholdende med hensyn til at indgå i en dialog eller tage stilling, når en konflikt bliver bragt på bane på åbne møder på arbejdspladsen. Det forholder sig tit helt anderledes i andre kulturer i f.eks. Sydeuropa og Mellemøsten, hvor der netop er tradition for at håndtere konflikter i det offentlige rum. Her råber og skændes man og lægger ikke skjul på, at der er tale om en konflikt. Sådanne skænderier anses for at være upassende på danske arbejdspladser.

Spis frokost sammen med dine kolleger På nogle virksomheder er der en kantine, og på andre er der en madpakkekultur. Uanset hvordan frokostordningen er, er det vigtigt, at man spiser frokost sammen med andre kolleger. I forbindelse med frokosten er det værd at bemærke, at danskerne aldrig deler ud af deres mad. I mange indvandrerkulturer er det en høflig gestus at dele sin mad med andre, men i Danmark er éns mad privat! Til gengæld er det en høflig gestus at dele ud af sit slik.

Udvis tilbageholdenhed i begyndelsen I oplæringsfasen er det velset, at man er synlig, udfarende og initiativrig, når det gælder de sociale arrangementer, men det er ikke velset, at man er anmassende og presser på for at komme i gang med opgaveløsninger. Her spiller janteloven en væsentlig rolle. Man skal ikke tro eller regne med, at man kommer i gang med de sjoveste eller mest prestigefyldte opgaver fra starten. Man står altid til sidst i køen som nyansat. Man skal have tålmodighed – ens tid skal nok komme!

Kend den flade ledelsesstruktur I Danmark er det ikke god skik at understrege sin position med ydre markeringer. Man ved, hvem der er skraldemand, og hvem der er direktør, men det er ikke noget, der er synligt i hverdagen. Det skaber en del forvirring, fordi mange indvandrere er vant til en meget synlig ledelse og derfor kan opfatte det som et tegn på svaghed, når ledelsen ikke træder tydeligt frem i hverdagen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere