3. september 2009, 05:30 – opdateret 19. maj 2012, 16:04

Der var en gang, hvor DI stod for Dansk Industri. Sådan er det ikke længere. I hvert fald ikke rundt om i krogene blandt tillidsfolk og lokale fagforeningsformænd. Her lyder det bittert-sødt, at DI i dag står for »Dominerende Indflydelse«.

Sådan har det sådan set været i mange år, hvor DI og fagforeningernes kartel på industriområdet CO-Industri, har været toneangivende, når det gælder forhandling af ovenskomstvilkår hvert tredje år. Først når de to parter var blevet enige om løn og andre vilkår på virksomhederne inden for de vigtige eksporterhverv, kunne de øvrige områder gå i gang med forhandlingerne.

Med med sidste års fusion mellem Dansk Industri og arbejdsgiverorganisationen Handel, Transport og Service, HTS, er den situation imidlertid blevet endnu tydeligere for fagforeningerne. Med fusionen står den nye organisation DI – Organisation for Erhvervslivet – for hele 62 pct. af den samlede lønsum i Dansk Arbejdsgiverforening. Dansk Erhverv og Dansk Byggeri står som nummer to og tre for henholdsvis 15 og 11 pct.

Det er en af grundene til, at Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand i fagforbundet 3F i lørdags præsenterede en opsigtsvækkende vision om ét samlet fagforbund i Danmark. Det skete i en kronik i Politiken.

»Fremover vil al beslutningskraft på arbejdsgiverside været samlet i et centralt forhandlingsudvalg i DI. Det giver arbejdsgiverne helt nye muligheder for at styre forhandlingerne. Samtidig oplever vi, at stadig flere virksomheder søger medlemskab i Dansk Industri. Hvis vi ikke kender vores besøgelsestid i fagbevægelsen, vil vi miste styre og indflydelse,« siger Poul Erik Skov Christensen.

Ny magtfordeling
Første prøve på styrkeforholdet mellem arbejdsgivere og fagbevægelse vil stå næste forår, når overenskomster for 2010 til 2013, skal forhandles. Hvordan DI vil udnytte sin nye styrkede position vides endnu ikke. Organisationen ønsker ikke at kommentere på de kommende overenskomstforhandlinger på nuværende tidspunkt.

Flere kilder vurderer dog, at der ikke vil blive ændret væsentligt på strategien i denne omgang. DI vil fortsat starte med at forhandle den toneangivende industrioverenskomst på det såkaldte minimallønsområde, og så efterfølgende fortsætte med at forhandle det andet store overenskomstområde, normallønsområdet, som blandt andet omfatter transportsektoren.

»Men det er klart, at der med en ny entydig magtfordeling på arbejdsgiverside via DI vil åbne sig mulighed for, at DI kan spille de forskellige dele af fagbevægelsens ud imod hinanden. Derfor bliver fagbevægelsen nødt til at finde et modsvar,« siger professor Jørgen Steen Madsen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.

Ifølge Jørgen Steen Madsen er det fast procedure, at det er arbejdsgiverne, der sætter dagsordenen, når det gælder organiseringen af arbejdsmarkedet. Da Dansk Industri oprindeligt så dagens lys for cirka 15 år siden måtte lønmodtagersiden også ud i at etablere en ny struktur, hvilket blandt andet mundede ud i etableringen af kartellet CO-Industri.

»Denne gang er fagbevægelsen imidlertid yderligere presset af medlemstilbagegang, fordi de bliver flere ældre og færre yngre, samtidig med, at stadig flere tager en mellemlang eller lang videregående uddannelse og derfor ikke længere er aktuelle som medlemmer af et LO-forbund. Samtidig er de traditionelle fagforeninger presset af billigere alternativer fra de såkaldte »gule fagforeninger«, som Kristelige Fagforening,« siger Jørgen Steen Madsen.

Lavere kontingent
Ifølge Poul Erik Skov Christensen haster det da også med at få gennemført strukturændringer i fagbevægelsen.

»Inden for de næste tre til fem måneder skal vi have en afklaring de enkelte fagforbund i mellem på, om det her er en vision, vi skal gå videre med. Herefter skal LO stå i spidsen for det videre arbejde. For mig er det en organisation, der er målet, men det kan også være, at det ender med to eller tre organisationer. Det afgørende er, at vi får gjort noget i tide,« siger Poul Erik Skov Christensen.

Han er overbevist om, at den enkelte medlem vil kunne mærke meget konkrete fordele af en samlet fagforening ude på den enkelte arbejdsplads. I dag er HKere, smede og ufaglærte typisk organiseret i forskellige klubber på større virksomheder. Derfor er det svært at står samlet over for arbejdsgiveren i spørgsmål om for eksempel arbejdsmiljø.

»Medarbejderne vil stå langt stærkere på den enkelte virksomhed, hvis vi får gennemført den nye struktur. Samtidig vil stordriftsfordele betyde, at det bliver billigere at være medlem. Så samlet set tror jeg på, at det her vil være med til at dæmme op for medlemsflugten fra fagbevægelsen,« siger Poul Erik Skov Christensen.

Han har fået fuldt opbakning til sine udmeldinger dels fra 3Fs hovedbestyrelse og fra LOs daglige ledelse. En række fagforbund har allerede meldt ud, at de er positive over for en debat om den fremtidige struktur i dansk fagbevægelse.

Det gælder blandt andre HK/Danmark.

»Vi finder det yderst positivt, at der nu kommer hul på debatten om den fremtidige struktur i fagbevægelsen. Bolden er spillet og forslaget om en samlet organisation er en idé. Nu skal vi andre så komme med vores. Hos HK er vi meget optagede af, at vi tænker bredere end blot LO. For eksempel har mange af vores medlemmer i det daglige ofte tættere kontakt til medlemmer af FTF, end til medlemmer af 3F eller Dansk Metal,« siger forbundsformand i HK, Kim Simonsen.