Danmarks største netværk af karrierekvinder vil indføre kvoteordning for kvinders repræsentation i danske bestyrelser, som det i dag findes i Norge. Derfor modtog ligestillingsministeren samt samtlige ligestillingsordførere i dag et brev med en invitation til at mødes.
21. oktober 2009, 12:15
Selv om flere virksomheder på det seneste har markeret sig med nye regler for at sikre flere kvindelige ledere, er der stadig lang vej igen, når det kommer til ligestilling i toppen af dansk erhvervsliv.
Derfor forslår den landsdækkende forening ErhvervsKvinder nu i et brev til Ligestillingsministeren og partiernes ligestillingsordførere, at Danmark indfører en kvoteordning for kvinder i bestyrelserne som det er tilfældet i Norge.
Grunden er, at der stadig er få kvinder i chefstolene i dansk erhvervsliv, ikke mindst i de danske bestyrelser. Berlingske Nyhedsmagasin foretog i 2008 en optælling af kvindelig bestyrelsesmedlemmer blandt de 170 børsnoterede danske virksomheder. Optællingen viste, at under seks procent af stolene havde en kvinde i sædet. Det er ifølge formand for foreningen ErhvervsKvinder, Charlotte Pontoppidan Vest, slet ikke nok:
”Forsætter vi med den fart, får vi ikke reel ligestilling på bestyrelsesniveau i dette århundrede, og det understreger, at et hvert argument om, ”at det nok skal komme” ikke holder. Det er ganske enkelt ikke godt nok,” siger hun som begrundelse for at ErhvervsKvinder have indført kvoteordninger for antallet af kvinder i de danske bestyrelser.
Fordelen ved kvoteordninger er ifølge hende, at give kvinderne mulighed for at vise, hvad de kan.
”Vi har at gøre med systemer og mekanismer, der er så fastlåste, indgroede og gammeldags, at der ikke sker noget, hvis ikke der bliver grebet ind fra centralt hold,” siger Charlotte Pontoppidan Vest.
Hun afviser også, at kvinderne ikke er gode nok til at gøre opmærksomme på sig selv.
”Nej, der er dannet grupper som ”Flere kvinder i bestyrelserne nu” på Facebook, og der findes flere databaser, hvor de kvalificerede kvinder står i kø for at få bestyrelsesposter. Der er bare ingen, der bruger dem. Kvinderne har kvalifikationerne, vi er parate til at tage ansvaret, men vi kommer ikke til, fordi systemet er indrettet, så mændene rekrutterer hinanden,” siger hun og tilføjer:
”Der skal en holdningsændring til, hvis kvinderne skal have mulighed for at modbevise de mange myter og fordomme, der huserer på landets direktionsgange.”
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Inger Støjberg synes det er ”mærkeligt”, at der er i 2009 stadig er fordomme om kvinder i ledelse.
»Det er tankevækkende, i hvor høj grad fordommene eksisterer hos kvinderne selv,« siger hun og anbefaler kvinderne at melde sig ud af flinkeskolen.
Det er sagt før – og er vel meget nemt at sige? Er det nok?
»Ja, måske, og det viser mig også, at vi skal igennem en holdningsændring, men det får mig stadig ikke til at ville forandre hverken kvoter til at optage flere kvinder i ledelsen eller i bestyrelserne,« siger Inger Støjberg.
I stedet ser hun store muligheder i et såkaldt charter, hvor omkring 100 virksomheder har sagt ja til at arbejde for at få erhvervskvinder til at nå til tops.
Berlingske Nyhedsmagasin foretog i marts 2008 en opgørelse af samtlige 170 danske børsnoterede selskaber. På daværende tidspunkt sad i alt 48 kvinder i disse virksomheders bestyrelser. Det svarer til 5,6 procent af samtlige bestyrelsestaburetter – hvilket er en minimal stigning på to år på 0,4 procent point.
Læs mere på: www.business.dk/article/20081206/nyhedsmagasin/81203069/
