Del : SMS
Berlingske Business

Erhvervserfaring skubber nyuddannede forrest i jobkøen

praktik
73 procent af de adspurgte arbejdsgivere svarer, at de foretrækker, at den nyuddannede har haft erhvervsarbejde ved siden af studiet.

Virksomheder efterlyser erhvervserfaring frem for gode karakterer hos nyuddannede akademikere, viser analyse. Fremdriftsreformen gør det svært at sikre erhvervserfaring, mener de studerende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det ser flot ud med 12-taller hele vejen ned ad afgangsbeviset, men som nyuddannet akademiker giver det dig ikke den bedste placering i jobkøen. Det gør derimod erhvervserfaring og et tykt CV.

Sådan lyder konklusionen i en ny rekrutteringsanalyse foretaget af Konsulenthuset ballisager, som har spurgt 754 danske virksomheder om, hvad de skæver mest til, når de skal ansatte nyuddannede akademikere.

73 procent svarer således, at de foretrækker, at den nyuddannede har haft erhvervsarbejde ved siden af studiet, mens kun seks procent foretrækker gode karakterer. Ifølge direktør og rekrutteringsekspert Morten Ballisager er det yderst bemærkelsesværdigt, at CVet trumfer karaktererne hos virksomhederne.

»Det her er et wake-up-call til de studerende og til universiteterne. Virksomhederne efterspørger det, som universiteterne ikke kan proppe ind i et undervisningslokale - nemlig erfaring og forretningsforståelse. Det får man kun, hvis man kan mærke, se og føle, hvad der sker på en arbejdsplads,« siger Morten Ballisager.

Hos Dansk Erhverv genkender Mette Fjord Sørensen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef, billedet af, at erhvervsarbejde vægter højt i ansættelsesprocessen. Hun understreger dog, at man ikke kan se sort-hvidt på problematikken.

»Man kan ikke skrabe sig gennem sin uddannelse og knokle løs med et studiejob, og så være sikret en god plads i køen, når man dimitterer. Man er nødt til at have en kombination af både gode karakterer og erhvervserfaring, og man er nødt til at lægge sig i selen,« siger hun og uddyber, at studerende særligt bør udnytte de muligheder for udveksling, praktik og lignende, der kan give erhvervserfaring.

Spørger man Danske Studerendes Fællesråd, er sidstnævnte dog lettere sagt end gjort.

»Jeg tror, at studerende selv er fuldt ud i stand til at vurdere, hvordan de bliver dygtigst. Problemet er, at man med den nye fremdriftsreform har nogle regler og strukturer på universiteterne lige nu, der gør det rigtigt svært selv at tilrettelægge sit studie og udnytte de muligheder, der er,« siger formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali.

Mens tre fjerdedele af analysens adspurgte foretrækker et CV spækket med erhvervserfaring, mener 41 procent desuden, at specialet bør skrives i samarbejde med en virksomhed, ligesom 34 procent ser det som en fordel, hvis studerende begynder at søge job under uddannelsen.

Ifølge Yasmin Davali er det dog helt grundlæggende blevet svært finde ud af, hvor man som studerende skal lægge sine kræfter for at sikre og forbedre sine jobmuligheder efter uddannelsens afslutning:

»Der kommer hele tiden forskellige og modsatrettede forventninger til studerende. Nogle siger, vi skal ud og have et job, og andre siger, at vi skal skynde os igennem vores studier og fokusere på at få de bedste karakterer. Der er i høj grad behov for at ændre på strukturerne og vise tillid til, at de studerende selv kan vurdere og tilrettelægge, hvad de vil prioritere.«

Ledigheden blandt nyuddannede akademikere lå i juli på 30 procent, viser tal fra Akademikerne (AC).

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere