Del : SMS
Berlingske Business

Erhvervs-ph.d.’er øger virksomheders fortjeneste

pix-erhvervsphd-biz
CBS Copenhagen Business School på Solbjerg Plads 3, Frederiksberg Foto:

Flere ansatte, flere patenter og større fortjeneste er den klare gevinst for virksomheder med erhvervs-ph.d.-studerende. Forskerne selv får en højere løn og bliver oftere ledere, end almindelige ph.d.’er.

Artiklen fortsætter under annoncen
Fordelene for en virksomhed ved at antage erhvervs-ph.d.-studerende er anseelige. Sammenlignet med andre virksomheder af samme type og størrelse, har virksomheder, der tager forskere ind igennem Erhvervs-ph.d-ordningen, klarer de sig markant bedre på en række afgørende paramtre som beskæftigelse og fortjeneste.

Samtidig oplever de erhvervs-ph.d.-studerende selv, at de får en højere løn end deres almindelige ph.d.-kolleger og oftere havner i lederstillinger.

Det viser den hidtil mest omfattende undersøgelse af Erhvervs-ph.d-ordningen, som Rådet for Teknologi og Innovation står bag.

spcl NJS


For eksempel fordobler virksomheder, der har iværksat erhvervs-ph.d.-projekter, efter fem år deres patentsøgning, mens andre virksomheder ikke oplever nogen fremgang. I samme periode får virksomhederne i gennemsnit otte medarbejdere mere, mens andre virksomheder mister fire, og bruttofortjenesten er gennemsnitligt 30 mio. kr. højere end i sammenlignelige virksomheder uden erhvervs-ph.d.’er.

»Forskellen er meget voldsom. Man kan fortolke det sådan, at når der iværksættes erhvervs-ph.d.-projekter, kommer der forskning og innovation ud af det, så forretningen udvides, der bliver brug for flere ansatte, og bruttofortjenesten stiger,« siger fuldmægtig i Forsknings- og Innovationsstyrelsen Klaus Ammitzbøll.

Udvikler nye områder

Hos DONG Energy er det nærmest nødvendigt at have erhvervs-ph.d.’er, fortæller udviklingschef for Research & Development Charles Nielsen. Lige nu er 18 ansat hos energiselskabet.

»Vi har været meget offensive og udviklet teknologi, der udnytter og integrerer vind og biomasse. Men der findes ikke medarbejdere, der i forvejen mestrer alle de nye områder. De nye områder er vi nødt til at udvikle, og her kommer erhvervs-ph.d.’er typisk ind og hjælper med nyeste teoretiske viden,« fortæller Charles Nielsen.

Direktør for people og strategy hos Grundfos, Lisbet Thyge Frandsen


At en erhvervs-ph.d. arbejder fokuseret med et område – som lige nu, hvor en antropolog arbejder med brugeradfærd og elbiler – er endnu en fordel, mener Charles Nielsen.

»Typisk går medarbejdere i en virksomhed fra det ene emne til det andet. De har ikke tid til at fordybe sig i længere tid i projekter. Men det, at der kommer en uddannelse og en titel i den anden ende, er med til at fastholde et personligt engagement i projektet,« fortæller han.

Klare karrierefordele

Også forskerne selv oplever klare karrieremæssige fordele sammenlignet med almindelige ph.d.-forskere, viser undersøgelsen. De får en løn, der er mellem 7 og 10 procent højere, lige som de tre gange så ofte ender i lederstillinger.

»De indtræder i et samarbejde mellem både universiteter og virksomheder og får således del i, erfaring fra og netværk i to forskellige miljøer. Det giver dem bedre karrieremuligheder. Samtidig får de kvalifikationer, som gør dem meget bedre egnede til at træde ind i private forskerstillinger, for fra begyndelsen forlanges det, at forskningen har kommercielle perspektiver for virksomhederne,« siger Klaus Ammitzbøll.

Rene Schou fra Danisco har taget en MBA
LÆS MERE : MBA med sikkerhedsnet


De gode erfaringer får videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) til varmt at anbefale flere virksomheder at tage ordningen til sig.

»Det er virkelig godt at se, at erhvervs-ph.d.’er har en så tydelig positiv effekt på virksomhederne. Samtidig gavner virksomhederne også de færdiguddannede erhvervs-ph.d.’er, der får en bedre karriere end ellers, så jeg kan kun opfordre flere virksomheder og studerende til at finde sammen fremover, da det gavner alle parter,« siger ministeren, der nu vil dele succesordningen med de øvrige EU-lande ved at få den indarbejdet i EUs 8. rammeprogram for forskning.

Også Klaus Ammitzbøll, der fortæller, at der i 2011 er sat 134 mio. offentlige kr. af til Erhvervs-ph.d-ordningen, opfordrer flere virksomheder til at tage erhvervs-ph.d.’er ind.

»Hidtil har vi haft penge til alle, der har lavet gode nok ansøgninger, så vi kan bestemt godt tage imod flere ansøgninger, så vi kan skabe noget mere vækst i erhvervslivet,« siger han.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere