Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Er møderne fulde af mobilfedteri?

UGENS DILEMMA: Flere af dine medarbejdere er mentalt fraværende ved jeres møder, fordi de er mere optagede af at pille ved deres mobiltelefoner end at deltage. Hvad gør du?

3 Kommentarer

Du er afdelingschef på en mellemstor virksomhed, der eksporterer møbler. Hver anden mandag holder I et afdelingsmøde på en halv time, hvor du informerer dine 22 medarbejdere om stort og småt – lige fra virksomhedens nye strategiske tiltag over ferieplanlægning og sygefravær til  budgetter og resultater.

Du har altid lagt vægt på at have en meget åben ledelsesstil, hvor du informerer dine medarbejdere hurtigt og udførligt, og ofte er der en stor spørgelyst på afdelingsmøderne. Du vurderer selv, at møderne fungerer godt som informationskanal.

På det seneste har du lagt mærke til, at tre-fire af dine medarbejdere taster løs på deres mobiltelefoner på afdelingsmøderne. Du ved ikke, om de tjekker mails eller sender sms´er, men det er tydeligt for dig, at de har fokus på mobiltelefonen frem for på mødeindholdet. 

 

Kilde: Lederne / www.lederne.dk

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Gå direkte til mobilbrugerne

I stedet for at lave en politik på området eller belemre alle mødedeltagere med, at nogle få ikke følger almindelig skik og brug, bør en god leder gå direkte til de pågældende 3-4 medarbejdere og bede dem slukke for deres mobil under afdelingsmøderne. Det handler om respekt for mødeleder, dagsorden og de andre mødedeltagere.

Kort & godt

Der er vel ikke så meget at nusse rundt om her og gøre til en større sidden-i-rundkreds-snakke-klub. Mobil-telefoni eller lignende når andre taler og har KRAV på en hvis portion opmærksomhed er dårlig stil. Det er ikke virksomheds-politik, men almindelig pli og god opførsel.

Man beder blot om - på bedste stewardesse-manér - at al unødig elektronisk udstyr slukkes inden mødestart, så skulle den være på plads, og man undgår at mentaliteten skulle smitte og til sidste give generel dårlig møde-kultur.

Eventuelt kunne man jo også få én eller to af de ukoncentrerede personer til at fremlægge et emne på næste møde, og derved 'invitere' dem ind i klubben af den tilsyneladende større gruppe af engagerede medarbejdere.

Hvorfor skal vi altid drøfte alt?

Selvom vi i DK synes at vi er helt på forkant med snart sagt alt - så behøver vi ikke at vende og dreje alt.

Stil en spand vand på gulvet lige indenfor døren til mødelokalet - og fortæl mødedeltagerne at alle mobiltelefoner der ikke ligger i lommen eller er slukket under dette ½ times møde - vil blive smidt i spanden!

Det virker :-)

Mvh Lars plbrake.dk




Markedet lige nu