Har Don Ø fødderne solidt plantet i jorden, er Danske Bank-direktør Peter Straarup underholdende, og er Mærsk Mc-Kinney Møller folkelig? Giv dit bud på, hvem der er Danmarks mest troværdige og karismatiske leder.
9. oktober 2007, 06:00
Pia Kjærsgaard er den mest utroværdige danske politiker, Røde Kors-generalsekretær Jørgen Poulsen har danskerne fulde tillid, og Peter Aalbæk fra Zentropa er den mest karismatiske kulturperson. Det har Berlingske Tidende fortalt gennem de seneste tre uger om politikere, kulturpersonligheder og organisations-ledere. Nu er turen kommet til toppen af dansk erhvervsliv.
Hvem er underholdende, lidenskabelig og god til lige at trække tingene ned på jorden? Hvem er saglig, afbalanceret og kompetent? Hvem har det hele? Og hvem mangler det hele?
Det afslører Berlingske Business på torsdag, hvor over 4.000 personer er blevet spurgt om deres kendskab til ti erhvervsledere og derefter bedt om at vurdere, hvorvidt de finder de ti topledere karismatiske og troværdige - målt på 20 forskellige parametre. Undersøgelsen er lavet af Berlingske Tidende og Gallup på baggrund af en analysemodel, der er udviklet af professor i retorik Christian Kock fra Københavns universitet og professor Flemming Hansen fra center for Marketing Communication ved Coprenhagen Business School.
Din mening
Før afsløringen vil Business.dk imidlertid gerne høre din mening og laver derfor sin egen lille uvidenskabelige afstemning, hvor du kan stemme på de ti udvalgte, der blandet andet tæller Asger Aamund, Mærsk Mc-Kinney Møller og Stine Bosse.
|
|


























































