Del : SMS
Berlingske Business

Er du klar til jobsamtalens svære spørgsmål?

job
Savner du gode råd til, hvordan du skal håndtere jobsamtalen? Så læs med her. Foto:

Hvad er din største svaghed, bliver du nemt stresset og hvad vil du have i løn? Ved du, hvad du skal svare, når de svære spørgsmål dukker op til jobsamtalen?

Artiklen fortsætter under annoncen

Den største del af en jobsamtale handler om faglige emner, som hvor du har din erfaring fra, og hvordan du vil bruge den i jobbet. Du skal argumentere for, at du kan gøre en forskel. Denne del af samtalen ligger i forlængelse af dit cv og derfor er det den nemmeste (men også vigtigste) del af forberede.

Du vil imidlertid også komme ud for en anden type spørgsmål, som det er langt sværere at forberede. Det er spørgsmål, der går mere på dig som person, end på din viden og erfaring. Det er spørgsmål, hvor der ikke er en facitliste og hvor flere svar kan være gode. Få gode råd til jobsamtalens svære spørgsmål.

job

Ingeniørforeningen IDAs karriererådgivere har stor erfaring med at rådgive omkring bl.a. jobsamtalen. Her har de samlet 3 af de svære spørgsmål, og givet deres bud på, hvordan du kan svare.

Spørgsmål 1:“Fortæl lidt om dig selv”

Dit svar:

1. Du begynder at fortælle din livshistorie, siden du forlod gymnasiet.
Nej, det er nok ikke det, de vil vide. Fortæl hellere om den relevante erfaring og viden du har, og hvad du kan bidrage med i jobbet.

2. Du præsenterer de væsentligste kompetencer i relation til jobbet, og fortæller hvor du har fået den viden og erfaring.
Det er det bedste svar. Fortæl f.eks. at du har søgt jobbet, fordi det kræver en, der har de kompetencer, du har: Fortæl om de konkrete kompetencer - og giv et par eksempler på, hvordan du tidligere har brugt din viden.

3. Du gennemgår dit cv kronologisk.
De har jo læst dit cv allerede, så en opremsning af cv’et er nok ikke på sin plads. Det kan være et brugbart svar, hvis du sørger for at lægge vægt på de kompetencer, dine ansættelser og uddannelse har givet dig, og som du kan bruge i netop dette job.

Falder det dig svært at tage ordet? Som introvert kan det være svært at komme til orde, både privat og i faglige sammenhænge, navnligt i nye omgivelser. Få karriererådgiver hos Ingeniørforeningen IDA Kenneth Carstensens bedste råd til at blive mere tryg til møder og samtaler.

Job

Spørgsmål 2:“Hvor er du om tre-fem år?”

Dit svar:

1. Jeg ser dette job som et springbræt til noget mere.
Det svar kan i nogle tilfælde bruges. Hvis du har en klar opfattelse af, at det også er virksomhedens ambition, at du skal videre efter en kortere årrække, må du gerne vise, at du deler ambitionen.

2. Jeg er bestemt interesseret i en længere periode i virksomheden, så længe vi kan udfordre hinanden.
Ja, det vil være et godt svar. Sig gerne, at det jo kommer an på, om du løbende kan få de udfordringer og udviklingsmuligheder, du ønsker, og om begge parter får noget ud af samarbejdet.

3. Om fem år regner jeg med, at jeg er avanceret til afdelingsleder.
Det er næppe det bedste svar. Du skal i hvert fald være helt sikker på, at det flugter med, hvad virksomheden forestiller sig.

Der er mange faktorer, der har indflydelse på, hvor tilfreds du er med din jobsituation. Nogle af disse styrer du selv, andre kan du påvirke i samarbejde med chef eller kolleger, mens andre igen er helt uden for din indflydelse. 5 gode grunde til at kvitte dit job: disse tinghar stor indflydelse på din arbejdsglæde og præstationsevne, og giver dig et vigtigt fingerpeg om, hvorvidt det er på tide at finde et nyt job.

cv

Spørgsmål 3: “Hvor meget kender du til os i forvejen?”

Dit svar:

1. Jeg vidste ikke ret meget i forvejen, men jeg har da studeret jeres hjemmeside og prøvet at sætte mig lidt ind i branchen.
Hvis du ikke på forhånd har hørt om virksomheden, skal du lave noget research. Dit svar skal afspejle, at du har brugt tid på det, men lad på den anden side være med at gå i detaljer.

2. Før jeg så jobopslaget, havde jeg aldrig hørt om jer før.
Selvom det er ærligt, er svaret forkert. Det signalerer, at du end ikke har gidet researche lidt. Prøv om du kan give det indtryk, at du kender lidt til virksomheden – eller i det mindste branchen.

3. Jeg kender jer godt og jeg ved lidt om hvad I laver.
Hvis du faktisk kender dem, er det en god ide at fortælle lidt om, hvad du ved og hvilke positive indtryk, du har fået. Vis gerne, at du kender til de kunder eller opgaver, de har.

20BUSJakob-Scharf-s16-14235.jpg

Vil du se, hvordan du kan svare på flere af de svære spørgsmål? Så tag Ingeniørforeningen IDAs test: Test dig selv: Jobsamtalens 15 svære spørgsmål.

De personlige spørgsmål er et godt tegn

De svære spørgsmål er personlige og kommer tit samlet, og det kan få dem til at virke som en byge af angreb. Du skal imidlertid tage det som udtryk for, at arbejdsgiveren er interesseret i dig, selvom det i situationen godt kan være svært.

Erfaringer viser nemlig, at mange arbejdsgivere først begynder at stille de svære spørgsmål, når deres interesse er vakt. De vil vide mere.

In this photo illustration, a Facebook logo on a computer screen

Skal du tage en test?

Til en jobsamtale er det almindeligt at møde en test. Hvis du søger job inden for det tekniske eller naturvidenskabelige område, vil du typisk møde enfærdighedstest. Du kan også blive bedt om at tage enpersonlighedstest eller en såkaldt kognitiv test.

Hvis du bliver testet, skal du opfatte det som et supplement til den klassiske jobsamtale. Det er meget sjældent testens resultat, der alene er afgørende for, hvem der ansættes. Det indgår i en samlet vurdering, hvor dit CV og selve samtalen som regel vægter højest.

Du skal også være opmærksom på, at der meget sjældent er en facitliste. Der er ikke et rigtigt og et forkert svar på spørgsmålene, og derfor kan man ikke dumpe en test. Arbejdsgiveren kan sætte nogle kriterier op, som man gerne vil have opfyldt eller kunne genfinde i testresultatet, men det varierer, hvilke kriterier det drejer sig om. Derfor er det svært at tilrettelægge svarene, så de passer. Du skal forsøge at svare strategisk, hvis du kan, men ellers er det bedste råd at være ærlig. Vær klar til anden jobsamtale og personlighedstest.

Artiklen er oprindeligt bragt på universe.ida.dk.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere