Del : SMS
Berlingske Business

Er de digitalt indfødte dovne klik-jægere?

forelæsning
ARKIVFOTO. Forelæsning, Københavns Universitet Amager. Foto:

Fordommene om generationen af digitalt indfødte er mange: Er de virkelig forkælede og overfladiske unge, som hellere vil jagte hurtige relationer på de sociale medier end fordybe sig for at opnå faglig dybde?

Artiklen fortsætter under annoncen

De kom til verden samtidig med World Wide Web og voksede sig store og stærke sammen med mobiltelefonen. Og det er den første generation af voksne, der er gået igennem hele den identitetsskabende ungdom med sociale medier inde på livet, men vil dette være en barriere for, at fremtidige, digitale indfødte medarbejdere erhverver sig de rette kompetencer?

Søren Schultz Hansen, som er selvstændig erhvervsforsker og ekstern lektor på Copenhagen Business School, har de seneste syv år lavet kvalitative studier af digitale indfødte, hvor har fulgt dem på nettet, i deres familier, med deres venner, på deres uddannelse og arbejde. Han forklarer, at allerede nu udgør de digitale indfødte ca. 10 % af den danske arbejdsstyrke, og om fem år vil det være mere end hver fjerde medarbejder, som har levet hele livet med internet, mobiltelefoner og sociale medier.

Uanset om du er specialist, generalist eller leder, er der nogle uomgængelige nøglekompetencer i dagens arbejdsmarked. Læs om de 5 vigtigste her.

Ifølge Søren Schulz Hansen skal vi forstå nogle grundlæggende logikker, som de digitale indfødte er vokset op med, for at sikre et tilstrækkeligt højt niveau af specialkompetencer og –viden hos de digitale indfødte, som alle er enige om, der er mere brug for end nogensinde.

»En af de medvirkende i mine studier af ”Digitale indfødte på job” var en 26-årig ingeniør. Hun gav  et bud på, hvilke typer kompetencer virksomheder vurderede højest, og hvilke hun helst selv ville  have. Hun brugte en særlig metafor til at beskrive det: Hun ville gerne være en schweizerkniv, sagde hun. Jeg spurgte undrende, hvorfor i alverden hun dog ville være en schweizerkniv, når  saksen i en schweizerkniv er dårlig og ikke specifikt designet til at klippe. Hvorfor ville hun ikke  hellere være en højt specialiseret saks, særligt udviklet og designet til én ting – og den bedste til at  klippe?« fortæller han.

13BUSvaekst-side-13.jpg

Den 26-årige ingeniør kunne sagtens forstå, hvad Søren Schulz Hansen mente, samt hvorfor det undrede ham, og hun var også helt enig i, at det var positivt at være en helt fantastisk, højt specialiseret saks.

»Hun forklarede mig samtidig meget nøgternt, hvorfor hun alligevel ikke anså det som attraktivt:  Fordi der var for stor risiko for, at når hun havde brugt lang tid, måske flere år, på at blive en  fantastisk saks, var der ikke længere brug for at klippe. Eller som en 20-årig  kommunikationsstuderende sagde det endnu kortere og klarere og uden brug af metaforer: ”Hvis du  når at blive rigtigt, rigtigt god til én ting, så er det ikke aktuelt mere,« siger han.

Dette er ikke blot en abstrakt betragtning, men tværtimod en meget konkret og målbar realitet for de digitale indfødte på vej på job. Det er nemlig umuligt at forudsige hvilke job, der er behov for i fremtiden. Det varierer naturligvis meget fra branche til branche, men estimater peger på, at en stor del af de jobfunktioner, som vil eksistere om 10 år, ikke eksisterer i dag.

»Estimaterne er baseret på, hvor mange eller rettere, hvor få af de aktuelle jobfunktioner som findes i dag også fandtes for 10 år siden. Så selvom det er estimater, så er tallene ikke rene gisninger og de er sandsynligvis heller ikke overdrevne. Tværtimod vil det snarere gå endnu hurtigere, hvis  forandringernes hastighed og mængde virkeligt forøges eksponentielt hele tiden også på dette  område« forklarer han.

Er du i tvivl om din karrierevej? Her er 5 gode grunde til at kvitte dit nuværende job.

Specialiseringens paradoks

De betingelser, som de unge er underlagt, og som de selv præcist beskriver, kalder Søren Schulz Hansen for specialiseringens paradoks. Paradokset består i, at der på den ene side aldrig før har været så stort et behov for specialviden og specialiserede kompetencer, som der er i dag - hvilket sandsynligvis kommer til at gælde i stigende grad i fremtiden. Det er der bred enighed om blandt eksperter, ledere og politikere. Og det er de digitale indfødte altså heller ikke i tvivl om.

Men på den anden side er det lige så indlysende, at det bliver sværere og sværere at forudsige præcist, hvilken specialisering, der bliver brug for, og at det stykke tid, hvor en specifik specialkompetence er relevant og anvendelig, potentielt bliver kortere og kortere. Investeringen i at udvikle de meget specialiserede kompetencer risikerer ganske enkelt ikke at stå mål med udbyttet.

»Dette er essensen af specialiseringens paradoks, som de digitale indfødte har en livslang erfaring  med og tilsyneladende har forstået helt ind i benene, og de handler allerede konkret og kontant ud  fra, at hvor nødvendig specialisering end er, så bliver det ikke desto mindre - set i et fælles,  overordnet samfundsperspektiv - en meget risikabel uddannelses- og karrierestrategi for den enkelte,« siger Søren Schulz Hansen.

30BUSPix-Christopher.jpg

For jo hurtigere og jo mere rammerne skifter og forandringerne regerer, jo større risiko er der også for, at ens specialkompetence er blevet irrelevant, når man har brugt den tilstrækkelige tid på at udvikle den.

Udfordringen med at lede, motivere og fastholde de digitale indfødte

Trods specialiseringens paradoks var det dog ikke alle de digitale indfødte i Søren Schulz Hansens studier, der ville være en schweizerkniv ligesom den 26-årige ingeniør.

»Jeg talte med en 25-årig it-udvikler, som også var uddannet ingeniør, og som bestemt gerne ville dykke ned i sit fagområde og beskæftige sig mere detaljeret og specialiseret med det. Han ville gerne være specialist og udtrykte dette ønske klart og entusiastisk. Men selvom denne it-udvikler altså eksplicit så sig som specialist, så var han enig i det grundlæggende ræsonnement om det utrygge i at specialisere sig. Han ville bare gerne alligevel. Det var snarere et udtryk for et aktivt, personligt valg end en argumenteret logik« forklarer han.

Digitale indfødte er sandsynligvis lige så forskellige som alle mulige andre. Og det er ingeniører sikkert også. Én ville være specialist og en anden lagde stor vægt på ikke at blive det. Men én ting havde de begge tilfælles med hinanden og med de andre medvirkende i Søren Schulz Hansens studier: De var enige om, at det var risikabelt at specialisere sig.

»Vi står over for en kæmpe udfordring med at ruste medarbejdere og ledere, virksomheder og  organisationer til betingelserne i et netværkssamfund med et konstant stigende behov for  specialisering og målrettede kompetencer til at løse stadigt mere komplekse opgaver og  udfordringer« forklarer han.

Samtidig er der et krav om at kunne sine opgaver til perfektion. Fx er der tårnhøje erfaringer til nye projektledere. Men den perfekte projektleder findes ikke.

Udfordringen er måske særligt stor i forhold til den nye generation af digitale indfødte, som nu er på vej på job. Men vi kan ikke bare regne med, at det handler om, at få de unge medarbejdere til at forstå vigtigheden af at specialisere sig. For det ved og anerkender de allerede.

»Vi kan heller ikke forklare deres potentielt manglende lyst til specialisering med, at de er unge og uerfarne og urealistiske, da deres handlinger og ræsonnementer tværtimod er baseret på et helt livs erfaring med forandringer og en meget konkret og realistisk vurdering af jobtyper og forudsigelser af kompetencer nu og i fremtiden,« mener Søren Schulz Hansen.

Hvis vi som samfund skal imødegå udfordringerne med at lede, motivere og fastholde digitale indfødte, så skal vi sikre, at de udvikler den nødvendige faglighed og specialisering. Derfor er vi nødt til at starte med at forstå specialiseringens paradoks!

Artiklen er oprindeligt bragt på universe.ida.dk.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere