Del : SMS
Berlingske Business

En bankdirektør og hans vinkælder

Jan Procida
Arkiv.

En bank stod last og brast med en lokal entreprenør og ejendomsmatador,­ Jan Procida. Det var med til at knække den 137-årige Skælskør Bank, hvilket kostede hundredvis af millioner af kroner for lokalsamfundet og staten. Læs fortællingen om en lokalbank og dens vinglade direktør.

Artiklen fortsætter under annoncen
Der er stadig en vinreol tilbage i kælderrummet med spotlys og skakternet linoleumsgulv, men stolene, hvor bankdirektøren kunne sidde og hygge sig over et glas vin med vigtige personer i lokalområdet, er væk. Vi er nogle meter under Skælskørs hovedstrøg i kælderen under byens gamle banks hovedsæde. Vejen herned går via den private indgang til direktionskontoret, isoleret fra bankens medarbejdere, kasser og almindelig kundebetjening. I kælderen hænger stadig det køleanlæg, der skulle sikre den helt rigtige temperatur til bankens og bankdirektørens flasker. Men vinlageret er solgt eller spredt for alle vinde. Af en forladt vinetiket fra en fransk Cötes du Rhöne-vin på gulvet fremgår det: »Vinen forhandles ikke i Danmark, men importeres alene af Skælskør Bank,« underskrevet Carsten Roth, adm. direktør. Historien om den krakkede Skælskør Bank kan minde om TV-serien Matadors Korsbæk, hvor det ikke var rart, når ubehageligheder kom frem i lyset. Hovedpersonerne er den garvede, men risikovillige bankdirektør Carsten Roth, bestyrelsen med lokalsamfundets bedsteborgere uden stor indsigt i bankdrift og de entreprenante forretningsmænd og ejendomsudviklere, som banken lånte ud til. Tilsammen illustrerer de den for samfundet uheldige risikolyst, som har knækket en række mindre banker under krisen med store tab for samfundet. En risikolyst, som der formentlig aldrig kommer noget retsligt opgør med for de implicerede bankdirektører i de mindre banker – med undtagelse af de mest prominente sager som eksempelvis i Roskilde Bank og EBH Bank. Der er da heller ikke nogen sager på vej om kollapset i Skælskør. Brystede sig af at være en god købmand I dag er bankhovedsædet overtaget af Sparekassen Sjælland, men sporene fra livet i direktionsgemakkerne i en af landets ældste købstadsbanker er der altså stadig trods krakket for et års tid siden, som kostede både den danske stat og de øvrige banker cirka én mia. kroner. Hertil kommer store omkostninger for lokalsamfundet, som gentagne gange havde skudt penge i Skælskør Bank, der på et tidspunkt fusionerede med Næstveds Max Bank, som også gik ned. Den ulykkelige situation var primært resultatet af en voldsom vækststrategi under vinentusiasten Carsten Roth. For fremdriften skulle også til købstaden 15 kilometer syd for Storebæltsbroen. Således var en del af Carsten Roths netværk i form af syv andre bankdirektører fra Sjælland, Fyn og Lolland knyttet sammen i en såkaldt erfa-gruppe. Her samarbejdede bankerne blandt andet om at tilbyde entreprenører lån i bankerne, ligesom man ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde indgået ulovlige prissamarbejder, hvad der udløste danmarkshistoriens på det tidspunkt næsthøjeste bøde på konkurrenceområdet for bankdirektørerne i 2008. Det var i dette forum, at Carsten Roth skulle gøre sig gældende – selv om Skælskør Bank hørte til blandt de mindste i gruppen. Der skulle således vækst til, og den leverede bankdirektøren. I 2002 havde Skælskør Bank en balance på 1,1 mia. kroner, som i 2009 var tredoblet til 3,3 mia. kroner. Og bankens regnskab for 2005 tyder på, at omsætning var vigtigere end kvaliteten af kundernes kreditbøger: »Det er ligegyldigt, om man sælger penge eller æbler. Når omsætningen stiger kraftigt, tjenes der flere penge, også selv om prisen falder. Det kaldes godt købmandskab,« skrev Carsten Roth, der meldte om et mersalg på mellem 20 og 40 procent på alle produkter. Men bag de flotte tal var et parløb sat i gang, der skulle vise sig at blive skæbnesvangert for den fine gamle bank. For lokalområdet var ikke stort nok til at føde de store vækstambitioner. Derfor indgik Carsten Roth en alliance med en af landets mere entreprenante ejendomsmatadorer, Jan Procida, der var en af hovedmændene bag Tower Group, som senere skulle spille en afgørende rolle i bankens fald. Banken ignorerede aktiers børsværdi Entreprenøren kom til at medføre store kvaler for bankens bestyrelse, der mødtes i et stort lyst rum to etager over vinkælderen med både polstrede stofstole i mørkt træ og to særligt lækre stole i lyst læder til direktør og formand. De sad omkring et stort træbord, som gamle bankfolk skuede ned over fra malede portrætter på væggene, mens et gigantisk fladskærms-TV på den ene væg illustrerede, at fremskridtet også var kommet til den lille bank. Alliancen med Jan Procida og Tower Group gik på flere måder længere end de gamle bankdyders praksis om at holde armslængde til kunderne, da banken hjalp med at finansiere Tower Groups vækst baseret på ejendomsinvestering i først og fremmest Tyskland. Jan Procida var mangeårig kunde i banken med en i begyndelsen pletfri kredithistorie bag sig. Det skulle senere ændre sig. Skælskør Bank valgte under Carsten Roth at finansiere lån til Jan Procida med sikkerhed i børsnoterede Tower Groups aktier i stedet for pant i ejendomme. Det gjorde det for eksempel muligt for hovedpersonerne at belåne ejendomme andetsteds. Modellen kom til at betyde store principielle overvejelser i Finans­tilstynet og i det førende juridiske organ for finansverdenen herhjemme, Fondsrådet. Båndene mellem Carsten Roth og Tower Group var i mere end én forstand tætte. På et tidspunkt ejede Carsten Roth personligt aktier i Tower Group. Men båndene gik også den modsatte vej, idet bankens storkunder ejede aktier i banken, erfarer Berlingske Business. I foråret 2009 begyndte problemerne at komme frem i lyset i Skælskør Bank. For da Finanstilsynets inspektører kom på inspektion, fandt de hurtigt ud af, at engagementerne med Jan Procida og Tower Group ikke var, som de burde være. For Skælskør Bank opgjorde sikkerheden i de børsnoterede aktier i ejendomsselskabet til indre værdi og ikke til den stærkt forringede børsværdi. Dermed kunne de store og truende tab, der var på engagementet, skjules for offentligheden og den lille bank stadig se sund ud. Men i praksis var der ikke længere dækning for lånene, hvis aktierne skulle sælges. Det endte med en konflikt med Finanstilsynet, der førte en sag mod Skælskør Bank, som banken tabte med et brag 16. juni 2009. Afgørelsen klippede med ét en tredjedel af Skælskør Banks egenkapital, og dybe revner i bankens fundament opstod i takt med, at bestyrelsesmøderne i banken blev stadigt mere alvorlige. I sommeren 2009 krævede Finanstilsynet en kraftigt øget polstring af Skælskør Banks pengetank. Det var så kritisk, at direktion og bestyrelse måtte gennemføre et større aktiesalg i lokalområdet for at få adgang til det ansvarlige lån, som staten på det tidspunkt gav bankerne via Bankpakke 2. Manøvren lykkedes til myndighedernes overraskelse blandt andet ved at sælge ansvarlige lån til lokale med en rente på mere end ti pct. Guldrandet farvel Alligevel havde bestyrelsen fået nok af direktør Carsten Roth, og der blev hyret en headhunter til at finde en ny direktør. En proces der blev diskuteret på hemmelige bestyrelsesmøder. Og i december 2009 var det slut med Carsten Roths karriere i Skælskør Bank. Bestyrelsen viste direktøren ud af døren med meldingen til offentligheden om, at Carsten Roth selv ønskede at gå på pension efter et hårdt 2009. Men det var også et klingende farvel til direktøren i form af en fratrædelsesordning på flere årslønninger à godt to mio. kroner inklusive pension. Lokalsamfundet fik ikke nys om, at herren i banken havde forladt den i unåde. En situation som efterfølgende blev svær at forklare for bestyrelsen til generalforsamlingerne, hvor de lokale aktionærer stillede spørgsmålstegn ved bestyrelsens handlinger, fordi banken hurtigt gled ned ad slisken. Der blev således ikke placeret et ansvar på den afgåede direktørs skuldre. Under Carsten Roth var balancen på få år tredoblet, og det samme var risikoen, mens bankens pengetank var pumpet op med ansvarlige lån. Således havde Skælskør Bank bare 127 mio. kroner i egenkapital mod en balance på mere end tre mia. kroner ved udgangen af 2009. Det var en overvældende stor risiko for en svagt polstret bank. Men selv om det så sort ud, var problemerne kun lige begyndt. Det gik op for den nye direktør, Henrik Borup Jeppesen, da han gennemgik bankens bøger med mere konservative briller, fremgår det af regnskabet. En af de beslutninger, der blev truffet, var, at der ikke skulle lånes flere millioner kroner til Jan Procida. Bestyrelsen var ikke længere tryg ved situationen, blandt andet fordi Finanstilsynet indledte en sag om kursmanipulation mod Tower Group. Der var desuden en praksis i banken om, at alle lån på mere end fem mio. kroner skulle godkendes af bestyrelsen. En låneindstilling til Jan Procida blev afvist – en sag der kan ses i lyset af, at bankens ledelse i en nylig advokatundersøgelse af bankens krak fik kritik for brud på lov om finansiel virksomhed, da den på et tidspunkt bevilgede store lån uden bestyrelsens godkendelse. Det er ulovligt og kan straffes med bødestraf, men forældelsesfristen for at køre en sag er overskredet. I bestyrelsesgemakkerne i Skælskør Banks hovedsæde, hvor der stadig står en halvfuld flaske portvin i køkkenet, blev situationen mere og mere fortvivlet. Gentagne gange forsøgte direktion og bestyrelse at få den stærkere Sparekassen Sjælland til at overtage Skælskør Bank. To gange ankom en delegation i al hemmelighed fra den mere konservative sparekasse for at kigge bøgerne igennem, men begge gange forlod de Skælskør Bank med meldingen, at det var alt for risikofyldt. To hovedårsager til bankens kollaps I stedet måtte Skælskør Bank ty til stadig mere desperate metoder for at holde banken i live. Således blev Skælskør Bank en af de første banker, der fik staten ind som storaktionær, da et statslån blev lavet om til egenkapital i april 2010. Dermed satte staten sig på godt 50 procent af aktierne i en levende bank. Det var danmarkshistorie på det tidspunkt, men det er sket flere gange siden. Målet for staten var at få Skælskør Bank fusioneret ind i en stærkere bank. Det lykkedes ikke. I stedet blev det den også pressede Max Bank i Næstved, der blev fusionspartner for Skælskør Bank. Men den kunne heller ikke håndtere krisen og tabene på ejendomsspekulanterne, og selv om staten understøttede banken ved at købe flere aktier i den, var det slut for Max Bank i 2011, da banken blev overtaget af Finansiel Stabilitet. Kilder tæt på forløbet angiver to hovedårsager til bankens kollaps: Bankens og bankdirektørens relation til visse ejendomsspekulanter og en mislykket satsning på at åbne en filial i Holbæk, hvor kreditvurderingerne viste sig at være »svigtende«, og man fik for mange dårlige engagementer på bøgerne. Det var et brud med Finanstilsynets princip om, at alle en lokalbanks engagementer skal være synlige fra toppen af det lokale kirketårn. Vinkælderens ejermand, Carsten Roth, bor stadig i Skælskør på en af de allerbedste grunde få meter fra fjorden i udstykningen »Ved Fjorden«, der blev udstykket af et datterselskab til Skælskør Bank, Nor Fjor Finans. Grunden købte han af banken i 2004 for 595.000 kroner. I dag er den offentlige værdi af hele ejendommen på 4,6 mio. kroner. Herfra driver Carsten Roth firmaet CHR Management, som rådgiver virksomheder, blandt andet i at rykke fra »krise til succes«. Desuden står han bag fælles vinindkøb under navnet Vinfællesskabet. Berlingske Business ville gerne have spurgt Carsten Roth ud om hans relation til ejendomsmatadoren Jan Procida, og om det var fornuftigt at eje hinandens aktier. Men Carsten Roth har ikke ønsket at kommentere denne artikel. Han skriver følgende i en e-mail: »Jeg er på grund af en indgået tavshedspligt ved min fratræden ikke i stand til at kommentere indholdet af artiklen, men jeg har videregivet mine kommentarer til Peter Nyholm, som så må anvende dem efter samvittighed.« Heller ikke daværende bestyrelsesformand Peter Melchior har nogen kommentarer til sagen om Skælskør Bank. Berlingske Business har talt med Jan Procida fra det nu krakkede Tower Group via en mobiltelefon fra London. Han bekræfter, at han på et tidspunkt ejede aktier i Skælskør Bank og var kunde i banken, men han afviser, at forholdet til Carsten Roth var specielt tæt. Han mener ikke, at der var noget galt med konstruktionen, hvor banken brugte aktier i ejendomsselskabet som sikkerhed. »Det var meget almindeligt. Det gjorde alle på det tidspunkt,« lyder det fra Jan Procida. I Jyske Bank tager den erfarne bankdirektør Anders Dam afstand fra bankdirektører, der er for tæt på kunderne. »Jeg går ikke og blander mig i lokale forretninger. Den linje lagde jeg fra starten. Du kan få mange venner dér, hvor pengene er. Og pludselig kan du ikke længere skelne mellem den forretningsmæssige beslutning og andre forhold,« siger Anders Dam, der dog erkender, at det måske er lettere for ham at sige fra i forhold til en lokalbankdirektør. Helt galt kan det gå, hvis man oven i købet selv ejer aktier i den virksomhed, som banken har lånt ud til. »Du risikerer i hvert fald, at der kan opstå nogle interessesammenfald, som gør, at du mister dømmekraften. Derfor har jeg kun aktier i Jyske Bank. Det er også meget nemmere, for så skal jeg ikke indrapportere alt muligt. Når vi får så god en løn, skal vi bare undgå de problemer. For vi ved, at mennesket er svagt – vi er den arme synder for Herren. Så vi er nødt til at hegne os ind med regler,« siger Anders Dam.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere