Når ledere kalder ansatte til medarbejderudviklingssamtale, bør de stille åbne spørgsmål, i stedet for slavisk at følge de klassiske skabeloner, hvor medarbejderen i forvejen har udfyldt diverse scoringstabeller.
29. juli 2009, 10:00
Spørgeskemaerne bidrager sjældent til medarbejdernes faglige udvikling, siger ekstern lektor på RUC, Lars Petersen, til Nyhedsmagasinet Ingeniøren. Lars Petersen er også virksomhedskonsulent i rådgivningsbureauet Ultra-vision. Han vurderer, at konsekvensen ofte er, at virksomheder ikke får udnyttet potentialet hos medarbejderne, fordi spørgemetoden med skemaer udelukkende giver forudsigelige svar.































