Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Dresscode er en naturlig del af ledelsesopgaven

10BUSVibeke-Skytte-Lederne-.jpg
Vibeke Skytte, direktør i interesseorganisationen Lederne. PR-foto

Kalenderen siger sommer, og det er derfor også den tid på året, hvor rigtig mange virksom­heder sætter dresscode på dagsordenen.

Sommer og sol er for de fleste af os lig med shorts, badesandaler og soltoppe, men det er ikke altid den påklædning, der passer bedst, når vi møder ind på arbejde.

Mange virksomheder har en dress­code. Nogle virksomheder har en nedskrevet politik i deres personale­­hånd­bogen, mens det for andre virksomheder giver bedre mening at tage en dialog efter behov.

At sætte fokus på hvordan medarbejderne klæder sig, kan for mange lyde meget formalistisk, men når virksom­heder vælger at gøre det, skyldes det i høj grad det image, man ønsker at sende til omverdenen.

Thomas H

Det gælder både i forhold til kunder og samarbejdspartnere og i forhold til indretning, brochuremateriale, hjemmeside og lignende – og derfor har mange virksomheder også et skarpt fokus på, hvordan deres medarbejdere går klædt, eftersom medarbejderne er en del af virksomhedens ansigt udadtil.

Der går ikke en sommer, uden at jeg i forskellige sammenhænge taler med ledere om medarbejderes påklædning. Ikke at lederne som sådan er i tvivl om, hvordan påklædningen skal være i deres virksomhed. Udfordringen er derimod for mange ledere, at de har medarbejdere, som ikke mener, at lederne skal blande sig på dette område.

10BUSBODIL-NORDESTGAARD-ISM.jpg

Den nemme og konfliktsky løsning, som nogle ledere ender med at vælge, er at vende det blinde øje til – måske i håb om, at sommeren bliver kort og kølig, og at problemet forsvinder af sig selv.

Jeg har også på min egen arbejdsplads oplevet denne reaktion, men her må jeg slå fast, at jeg mener, det er en samtale, der skal tages.

Påklædning – og det gælder både for ledere og medarbejderes vedkommende – er bestemt en del af virksomhedens ansigt udadtil, og det må vi ikke sætte over styr, fordi emnet kan være lidt kontroversielt.

Samtalen er – som så mange andre samtaler med medarbejdere – en, der skal ­tages, og jo tidligere, man tager fat i et eventuelt problem, desto lettere bliver den at gennemføre.

Danske penge. Pengesedler og mønter.

Man kan altid diskutere, hvor grænsen går for ledelse, og om det virkelig er i orden, at en leder blander sig i medarbejdernes påklædning?

Min holdning er: Ja, selvfølgelig er det i orden. I virkeligheden drejer det sig ikke om den enkelte medarbejder, men i højere grad om andres opfattelse af dem. Lige præcis derfor er det vigtigt, at lederen tager fat i den enkelte, hvis fremtoningen ikke følger virksomhedens kodeks på området.

En dresscode handler ikke om uniformering eller om, at alle skal se fuldstændigt ens ud. Men ud over virksomhedens image handler det også om at skabe tryghed blandt medarbejderne og give lederne klare rammer at operere indenfor.

Dresscode skal således ikke opfattes som en kontrolforanstaltning, men derimod snarere som en helt naturlig del af personalepolitikken og ledelses­opgaven, der sikrer, at virksomhedens værdier skinner igennem i hele organisationen.

Thomas H

Al snak om, at dresscode er »udansk« eller »et gammeldags levn fra fortiden«, køber jeg ikke. Og jeg køber heller ikke argumentet om, at »medarbejderne nok selv skal finde ud af det«. En dresscode er vigtig for virksomhedens image, og de virksomheder, der ikke allerede har nedfældet politikken på området, bør overveje, om det skal prioriteres.

Vi italesætter ofte dresscode som en politik, medarbejderne skal efterleve.

Men vi skal også huske, at vi som ledere i høj grad er rollemodeller. Derfor skal jeg og alle andre ledere også være bevidste om, hvilket signal vores valg af påklædning sender til medarbejderne.

Er vi selv et forbillede, er det alt andet lige meget lettere at blande sig i med­arbejdernes påklædning.

Vibeke Skytte er direktør i interesseorganisationen Lederne

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen