Hvem siger, at en kvinde, der har en karriere og børn, automatisk ville være en bedre mor, fordi hun opgav sin karriere og holdt sig til hjemmet? Det ene giver ikke det andet.
Hvorfor er det i øvrigt så frygteligt, at vi er forskellige? Hvis man er født med drive og intelligens, er det vel ikke i ens børns interesse, at man går derhjemme som en frustreret furie. Det får de ikke en bedre mor af. Heller ikke selvom hun har set dem til afdansningsballet.
Og mens vi er ved det, så er ikke-karriekvinder jo ikke nødvendigvis gode mødre. Man kunne f.eks. godt ønske sig lidt mindre forkælede og lidt mere realistiske børn, når de bliver så gamle, at de skal på arbejdsmarkedet.

Der er også ravnefædre (http://blogs.jp.dk/erdetbaremig/2010/01/31/darlig-samvittighed-superkvin...). Som Karsten Bundgaard lægger ud: "Kvinder har ikke patent på dårlig samvittighed."

Man må selv bestemme hvad man vil bruge sit liv på - jeg kan dog godt undre mig over, at man vælger at få børn hvis man er fast besluttet på at skulle bruge 70+ timer/ugen på sit arbejde.

Mht. at "Udviklingen i antallet af kvindelige topledere går smerteligt langsomt, og det samme gælder antallet af kvinder i bestyrelserne"

Så er det ikke mange dage siden, at vi kunne læse: "Kvindelige ledere stormer frem på det private arbejdsmarked. I 1995 var 11 procent af alle kvinder chefer. I 2008 var det tal steget til 20 procent, men det skal ses ud fra, at andelen af kvinder på det private arbejdsmarked kun er 35 pct.

Det viser en analyse, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har foretaget blandt 27.000 privatansatte ledere"

Kan I blive enige med jer selv?

Der findes vel også ravnefædre?

http://blogs.jp.dk/erdetbaremig/2010/01/31/darlig-samvittighed-superkvin...

Man må selv bestemme hvad man vil bruge sit liv på.. men jeg kan godt undre mig over hvorfor nogle folk ønsker at få børn hvis de samtidig ønsker at arbejde 70+ timer/uge.

Mange flere mennesker burde undlade at få børn. Det at have børn (og jeg taler af egen erfaring) er simpelthen ikke kompatibelt med en fri og selvfokuseret tilværelse. Det nye er bare, at mændende ikke helt længere kan slippe afsted med at tørre børnene (og den ufri tilværelse) af på kvinderne, selvom de stadigvæk gør, hvad de kan.

Debatten burde ikke så meget handle om ravnemødre - debatten burde handle om det tabu, der omgærder et bevidst FRAVALG af børn.

Lad os få nogle flere kvindelige rollemodeller i parforhold, som har fravalgt at få børn. Så var der måske færre børn, der endte med at blive ladt i stikken, fordi selvfølgelig bliver de ladt i stikken af et karrierepar, der af én eller anden grund har følt sig presset af omgivelsernes og egne forventninger til, hvordan tilværelsen bør forme sig.

Som forrige kommentar så rigtigt skriver : Selvom man kan betale sig fra meget, så kan man bare ikke betale sig fra samværet og kvalitetstiden med sine egne børn.

En mor eller far der kommer hjem klokken 19 efter 12 hårde timer på et job med timelange møder er fandme ikke meget værd i forhold til børnenes behov for trivsel og kvalitetstid med sine forældre.

Jeg kan ikke se hvorfor sådan et koldt og tomt liv skal være forbilledlig for nutidens unge kvinder??

De mennesker der tilsidesætter sine børn for egne ambitioners skyld, skuffer mig virkelig og er SÅ afgjort én af årsagerne til at jeg selv går efter hende der oprigtigt vil være mor for sine børn

Når man får et barn er man blevet mor og det er ingen rolle man spiller. Det er en stor og vigtig opgave, at vejlede et lille ny menneske i verden og at gøre det så godt muligt. Derfor er det et bevist valg man træffer, ligesom man kan vælge en karriere, som til gengæld er en rolle man spiller i arbejdslivet. For kvinder er det meget svært at gøre begge dele på sammen tid uden at det har sine omkostninger, selvom man kan betale sig fra meget, kan man ikke betale sig fra samværet med børn som har behov for deres mor til at vokse op som ligevægtige mennesker som kan klare sig selv.

Hvis ens ego vejer mest og man vil gøre sig gældende på tunge karriereposter, skal man lade være med at sætte børn i verden.

Er der nogen der venligst kan dokumentere at man kan være en god mor samtidig med at man er væk hjemmefra 60 til 80 timer om ugen? Har man nogensinde kunne være en god far? Hvorfor så mor? Er der nogen der kan svare mig på det???

Jeg tror til gengæld det er den version og i det lys medierne anført af Berlingske Tidende gerne vil fremstille den "moderne" kvinde i.

Nej, sandheden er at hun præcis er ligeså dårlig en mor som ham den fortravlede karrieremand tilbage i 80erne der ikke så sine egne børn vokse op. Hendes held er dog at hun er kvinde og derfor bliver tillagt særlige hensyn og kompetencer af samfundet og medierne alene på sit køn. Så vi hører ikke noget kritik af disse kvinder for hun kan faktisk være god til det hele på én og samme tid. Hun kan både være en god mor, væk 80 timer om ugen hjemmefra og ambitioner for en toppost. Hun er tilsyneladende en supermor...Realistisk? Nej, men den version og fremstilling af kvinden tror mange danskere på