En stribe af Danmarks mest magtfulde kvinder lukker katten ud af sækken i et opgør med den hellige moderrolle, som hindrer kvinder i at nå toppen. Emnet har længe været tabu, men nu er vi nødt til at tale om det, lyder det fra topkvinder, som har måttet opgive at følge sønnen til fodbold eller se datteren gå Lucia-brud.
31. januar 2010, 07:00
Det er – næsten – Tordenskjolds soldater, der igen og igen stiller op. Udviklingen i antallet af kvindelige topledere går smerteligt langsomt, og det samme gælder antallet af kvinder i bestyrelserne. Her vil der først vil være ligestilling mellem kønnene om 70 år – jo, du læste rigtigt, halvfjerds år – hvis ikke tempoet sættes op. Samtidig bugner det af dygtige, unge kvinder på universiteterne, og som i dag fylder over halvdelen af pladserne.
»Bliver udviklingen sådan ved, risikerer vi at sidde med verdens bedst uddannede husmødre,« bemærker koncerndirektør i ATP, Lilian Mogensen.
Problemet med de få kvinder på lederposter diskuteres igen og igen, Verdens topledere, som netop har diskuteret alverdens problemer i Davos, satte i den forløbne uge den kvindelige kraft- og kompetencereserve på dagsordenen. Men der sker ikke rigtig noget.
Årsagerne er mangfoldige – mangel på kvotering som i Norge, kvindernes uddannelsesvalg, mænd, der udnævner mænd, konventioner, der gør det nemt for kvinder at vælge karrieren fra, og mangel på rollemodeller.
Men der er én tyngende årsag til, at mange kvinder dropper karrieren – og det er hensynet til børnene. Det er en problemstilling, som kvindelige chefer hidtil ikke har haft lyst til at tale om. De har ikke ønsket at blive forbundet med bleer og madpakker og møder i vuggestuen i den mandeverden, hvor det er lykkedes dem at trænge ind.
Men nu springer katten ud af sækken. Topkvinderne er ikke supermødre. De har foretaget mange ofre i forhold til børnene, hekset med bedstemødre og en eller flere au pair-piger og fundet sig i omverdenens hævede øjenbryn, hvor normerne er lang barsel, aktiv deltagelse i børnenes fritidsinteresser, hyppig aflevering og -hentning i daginstitutioner og madpakkesmøring med hjemmebag og økologisk leverpostej:
»Det med børne og familie og samfundfets normer for orlov, hjællp i hjemmet mv. har været et tabu, som vi ikke talte om. Men vi er nødt til at gå ind i den snak nu,« fastslår koncerndirektør i Nykredit, Bente Overgaard.
Hun ser det som et problem, at samfundet poster milliarder i unge kvinders uddannelse, samtidig med at samfundets normer for moderskab og familie er tolv måneders barsel og daginstitutioner, der lukker kl. 17 eller tidligere.
»Det næste løft i antallet af kvinder i toppen af dansk erhvervsliv er betinget af, at vi får etableret nogle nye tilbud om hjælp i hjemmet. Samtidig skal vi som samfund og som enkeltpersoner få gjort op med de nugældende holdninger til, at familier benytter sig af fremmed hjælp på hjemmefronten. Vi skal også gøre op med forestillingen om lang barselsorlov som et naturgivent valg for den enkelte kvinde,« siger hun.
At moderrollen også har en vis betydning for det ringe antal af kvindelige topledere, er den højst placerede kvinde i A.P. Møller - Mærsk, direktør i Mærsk Line, Hanne Sørensen,ikke i tvivl om:
»En del kommer ikke ind i kampen igen, når de har fået det første eller andet barn,« siger hun. »De har mindre mulighed for, og måske også mindre lyst til at tage de valg og fravalg, der skal til for at nå en toppost. Det kræver tid og arbejde. Men det bør kunne lade sig gøre,« siger Hanne Sørensen, der ikke selv har børn.
Lone Fønss Schrøder, som er fremtrædende bestyrelsesmedlem i en række norske, svenske og danske virksomheder, siger:
»Vil du nå toppen, kan du ikke være curling-mor, som man siger i Sverige – altså en mor, der fejer alle problemer væk fra børnenes vej.«
Ofre i forhold til den traditionelle moderrolle skal der til, hvis man vil nå toppen.
»Jeg har aldrig set min datter gå Lucia-brud eller min søn klædt ud som astronaut til skolekomedien,« fortæller Karen Frøsig, som er koncern-direktør og nævnes som kronprinsesse Danmarks fjerdestørste bank, Sydbank.
»Jeg har måttet pille ting ud af min traditionelle moderrolle for at nå den position, jeg har. Man må sige til sig selv, at man er en god nok mor alligevel. Selv er jeg afklaret om afsavnet, men der er da sikkert nogle, som synes, jeg er en ravnemor.«
Eva Berneke, som er koncerndirektør i TDC siger:
» Jeg har gjort op med det traditionelle billede af, hvad der er en god mor, og jeg har ikke dårlig samvittighed – jeg vil ikke have dårlig samvittighed.«
Synes du, at det er i orden at være en "ravnemor" for at tilgodese karrieren? Deltag i debatten nedenfor.
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten