Del : SMS

Digital magi epokegørende for konferencer

17BUSWeinreich.jpg
Overskrift
Jens Peter Weinreich fra Eventbuizz i kontoret på Vesterbro i København. Herfra styres også en udviklingsafdeling i Pakistan. Foto: Simon Læssøe
17BUSeventbuizz.jpg
Overskrift
Eventbuizz blev afprøvet under en CBS-konference med Kofi Annan.?Foto: Simon Læssøe

Den traditionelle konference eller mødeaktivitet kan lade folk skuffede tilbage, når tæppet falder, for hvad fik man egentlig med sig? De digitale muligheder kan ændre det scenario, skabe engagement og vække konferencer og møder til live på ny.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er et nervepirrende øjeblik: Om lidt bliver holdningen blandt flere hundrede konferencegæster blæst op på skærmen foran formanden efter en hurtig afstemning på mobiltelefonen. Er der konsensus? Er man allerede nu nået til enighed og kan udnytte tiden resten af dagen til at videreudvikle beslutningen? En særdeles tidsbesparende øvelse på nogle konferencer.

Det var denne funktion afstemningsmodulet som Jens Peter Weinreich for alvor kunne se effekten af, da han for to år siden spændt afprøvede den app, der i dag hedder Eventbuizz, til en konference med Kofi Annan på CBS.

»Den kunne noget – det var helt tydeligt. Derudover kunne man via app’en skrive spørgsmål til Kofi Annan, som han så svarede på, efter at de var blevet sorteret og valgt ud af journalist Steffen Kretz, som var ordstyrer. Afstemningsmuligheden betyder, at man lynhurtigt kan blive enige om nogle ting og spare sig selv og andre for mange efterfølgende debatter, og det er noget af den magi, der ligger i app’en,« siger Jens Peter Weinreich, der er medstifter og direktør i Eventbuizz.

Derfra startede udviklingen af app’en, der i dag har en lang række andre funktioner, som ifølge Jens Peter Weinreich gør planlægningen og udførelsen af en konference eller en anden form for møde langt lettere, og samtidig gør deltagerne mere engagerede.

»Vi er i gang med at skabe et nyt rum for konferencer, hvor folk engagerer sig og møder relevante mennesker, og det kan både ske før, under og efter konferencen. Derudover er det langt mere effektivt for planlæggerne af konferencen at bruge systemet. Det er på mange måder en kæmpe gevinst,« siger Jens Peter Weinreich.

Han var i starten af 1990erne med til at starte det internationale reklamebureau, Saatchi & Saatchi, her i Danmark, og har blandt andet været kommunikationschef i Sonofon, og han har selv været til utallige konferencer, hvor udbyttet gang på gang var skuffende, og det var her, at den oprindelige idé startede.

Det hele foregår ude i »skyen«

Helt konkret køber man sig adgang til Eventbuizz app’en via sin computer og får adgang til et »Eventcenter«, som er hjertet i hele processen. Det er herfra, at alt pumpes ud og giver liv til de funktioner, man vælger, at ens app skal indeholde. Når man har oprettet sin app og har lavet en tilmeldingsside på nettet ud fra en skabelon, hvor man kan sætte logo og billede ind, sender man en invitation ud til deltagerne, som derefter kan melde sig til via et link, enten på deres computer eller på mobiltelefonen. Arrangøren skal ikke installere noget på computeren – det hele foregår ude i »skyen«.

Når man som deltager melder sig til, så kan man hente oplysninger fra sin LinkedIn-profil og dermed hurtigt få billede, stilling osv. ind under sit navn som deltager – et vigtigt element, hvis man senere vil netværke med relevante personer.

Arrangøren kan lægge et program ind på app’en, skrive om de forskellige foredragsholdere, give mulighed for business dating, hvor man for eksempel ud fra kriterier kan gruppere folk inden for samme felt. Derfra kan de arrangere at mødes under konferencen, eller de kan chatte med hinanden via app’en. Der er desuden mulighed for at lægge dokumenter ind, give plads til sponsorer, lægge nyheder ud, som nævnt lave meningsmålinger med hurtige resultater – og deltagerne kan stille spørgsmål til foredragsholderne. Derudover kan man lægge praktisk information ind og interagere på de sociale medier.

Mulighederne er mange, og det kan virke overvældende, men ifølge Jens Peter Weinreich er de fleste organisationer sat ind i mulighederne efter en time eller to og kan selv gå i gang. Han understreger, at det langt fra er alle, der har behov for alle muligheder.

Vi kan også bare gøre, som vi plejer…

»Man kan selvfølgelig også vælge at sige business as usual og lade være med at engagere sig i de nye digitale muligheder, men dermed siger man også, at man ikke vil have et arrangement, der er stærkere, end det man tidligere har haft – ud fra en betragtning om, at det kan man ikke finde ud af. Problemet er bare, at man er nødt til at starte nu for at være med,« siger Jens Peter Weinreich og tilføjer, at fordelen ved Eventbuizz er, at den er så nem at bruge – det er noget, som kunderne vender tilbage til og roser.

Den første kunde, der prøvede Eventbuizz, var Nordea og senere er DJØF, Ingeniør­foreningen, Novozymes og andre kommet til.

»Det har været en kæmpe tilfredsstillelse at blive bekræftet i de tanker, vi havde. Vi har skabt et dansk system, som har et stort internationalt potentiale, og vi er på vej til at rulle Eventbuizz ud i Norden. Vores plan er at få fodfæste i Europa – og det er vi godt i gang med,« siger medstifteren af Eventbuizz og tilføjer, at der findes stærke konkurrenter på markedet, hvilket især er tilfældet i USA.

»Vi kan måle os med de dygtigste derovre, og det går meget stærkt der. Men man har en anden tilgang til det i USA, fordi man er langt mere kommercialiseret og direkte. Vi er mere rolige og diskrete med Eventbuizz og har en anden form for respekt, og det gør, at vi passer godt ind i Europa.«

Selv om app’en er født i Danmark, så har man via de to partnere i Eventbuizz med pakistanske rødder, en stærk »udviklingsmuskel« i Pakistan, som Jens Peter Weinreich udtrykker det, hvor der sidder ti mand og arbejder på videreudviklingen af app’en.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere