Del : SMS
Berlingske Business

Derfor uddanner ambitiøs bankmand sig i udlandet

22BUSmartin-ernst1.jpg
Executive MBA-studiet kræver en forstående kone og en høj grad af disciplin. I sommerferien havde Martin Ernst fire eksamener, hvilket blandt andet betød, at han efter en hyggelig dag med Tour de France og godt selskab i Frankrig måtte sidde fra midnat til klokken tre om natten for at få den sidste eksamen i makroøkonomi på plads. Foto: Nils Meilvang

IE Business School i Madrid har en af de højest rangerede executive MBAer i verden. Det vægtede højt, da Martin Ernst, nordisk chef i Saxo Bank, valgte at tage sin MBA netop dér.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det ville have været meget nemmere. At tage en executive MBA i København. Det ville samtidig betyde, at Martin Ernst, der er nordisk chef i Saxo Bank, ville efteruddanne sig sammen med andre meget lig ham selv. Andre danskere, der ville lytte til de samme politikere og køre samme vej til arbejde hver dag. Det internationale tilsnit ville mangle.

»Hvis jeg havde taget en executive MBA i Danmark, havde alting af praktiske grunde været meget nemmere, men når jeg havde færdiggjort den, ville jeg stadigvæk helt personligt have en drift mod at prøve en international eliteskole efter det. Derfor kunne jeg lige så godt gøre det nu,« siger Martin Ernst, der som grunduddannelse har en master i economics & business administration fra Aalborg Universitet og netop nu i gang med en executive MBA på IE Business School i Madrid.

Han har intet dårligt at sige om eksempelvis CBS i København, som havde stået øverst på hans liste i Danmark i forhold til en MBA, men han mener ikke, at han ville få det samme internationale udbytte på en MBA dér.

»Mange af dem, jeg læser sammen med på IE, har en helt anden kulturel baggrund end mig, og jeg kender ikke en eneste af dem. De kommer fra USA, Asien, Europa og Afrika, og det er en stor udfordring,« siger Martin Ernst.

Han ser netop dét som den vigtigste årsag for ham til at vælge at tage en executive MBA: At blive udfordret, og i Madrid ville udfordringen blive endnu større end herhjemme.

Grundig research

Samtidig fandt han også frem til, at IE i Madrid var langt fremme i forhold til digitalisering, hvilket bankverdenen i høj grad er præget af, så det spillede også ind på hans valg, og Martin Ernst har for eksempel i øjeblikket et fag, der hedder IT og innovation, hvor der er cases med banker i Spanien – og med Verdensbanken – med fokus på, hvordan de har udviklet sig kommercielt med baggrund i digitaliseringen.

»Jeg har i nogle år fulgt de forskellige udbydere af MBAs – ikke intensivt – men jeg har holdt øje. Financial Times har været gode til at gennemgå de forskellige steder og »ranker« dem også. Der er selvfølgelig noget forfængelighed i at tage et sted hen, som andre synes er i top, men det giver også en forventning om, at man lærer noget mere,« siger Martin Ernst og fortsætter:

»Til sidst havde jeg fem steder i spil, blandt andet universitetet i Oxford og Insead, og så begyndte jeg at kigge på det rent praktiske i forhold til, hvor tit man skal til undervisningsstedet. I Madrid passede det rigtig godt, fordi jeg skal derned hver sjette uge og så skal være der i fire dage – torsdag, fredag, lørdag og søndag. Andre steder var der for eksempel 14 dages forløb på uddannelsesstedet. Det ville ikke passe mig særligt godt, fordi jeg ikke vil have, at mit studie på nogen måde går ud over mit arbejde i Saxo Bank, og det ville det måske komme til at gøre andre steder end IE.«

Så kompliceret er det ikke

Han mener ikke, at man skal gøre sin research efter det rigtige uddannelsessted mere akademisk, end det reelt er.

Når uddannelsesstederne har en topplacering i forskellige »rankings«, er de helt i orden. Men han advarer mod at være alt for spontan, når valget skal træffes. Hans råd lyder, at man skal sætte sig godt ind i, hvor mange gange, man fysisk skal møde op, og hvornår der er online undervisning. Man skal heller ikke lade sig forføre af flotte hjemme­sider, men i stedet tjekke stedets rankrings de seneste år.

»Samtidig er der også ekstremt høje krav, når du søger ind. Man kæmper måske mod flere hundrede andre om at få en plads, så uddannelsesstedet skal også vælge dig. Man valser ikke bare ind ad døren og starter. Man skal virkelig vise, at man vil og kan det her. Derfor begynder man sammen med virkelig velkvalificerede kandidater, Det borger også for kvaliteten,« fortæller Martin Ernst, der ser sin executive MBA som en stor investering i sig selv.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere