3. januar 2010, 14:21 – opdateret 3. januar 2010, 14:37

Han døde i 1977. Alligevel er han her stadigvæk. Patriarken.

Det er hans tunge træskrivebord, der står her på gulvet i den gamle herskabsvilla. Det er hans malede portræt, der hænger deroppe på væggen. Og det er hans gener, der sidder på direktørposten i firmaet.

Bedstefar, søn og barnebarn. Ove, Niels og Jesper. Sådan lyder arvefølgen hos entreprenør-virksomheden Arkil. En simpel linje, der fortæller en udsædvanlig historie om tre mennesker, der har opereret i hver sin tidsalder, men som alligevel har én ting til fælles. En tilsyneladende uundgåelig skæbne i virksomhedens og familiens favn. I nogle familier forsøger man forgæves at kappe familiebåndene.

I familien Arkil er de blevet strammet til for hver generation i takt med, at ansvaret er vokset.

Niels Arkil ligner manden på maleriet – faderen Ove. Jesper ligner sin far Niels af både sind og udseende. De står begge med armene over kors, når de står op. Og de læner deres kind op ad to fingre, når de taler. Nøjagtigt ligesom Ove gør det deroppe på maleriet.

Berlingske Business har bedt de to sidste generationer fortælle historien om, hvordan det er at arve og leve op til sin forgænger. Hvordan man former sit liv, når efternavnet er Arkil.

Klik her og læs faren Niels Arkils fortælling.

Klik her og læs sønnen Jespers fortælling