Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Debat: Når ansøgningerne vælter ind

Finanskrisen og fyringsrunder giver sved på panden hos de virksomheder, skal ansætte nye medarbejdere. For hvad gør en chef, hvis en opslået stilling nærmest bliver spammet med ansøgninger?

Skal. Skal ikke.

Det spørgsmål stiller lederen sig selv i den ugentlige ledelsesdebat, ”Ugens Dilemma”. Debatten handler om - om en chef skal læse alle jobansøgningerne til en opslået stilling, hvor har været et veritabelt boom i antallet af ansøgninger.

Skal ansøgningseuforien betyde, at ledere skal sætte ekstra tid af til at læse alle ansøgningerne igennem? Skal lederen gøre det alene eller i en ansættelsesgruppe?

Eller er det ”nok” at udvælge to ansøgere at koncentrere sig om?

Det er emnet i denne uges Ugens Dilemma fra Ledernes Hovedorganisation. En leder skal ansætte en ny medarbejder efter den tidligere har sagt op. Problemet – eller udfordringen - er nu, at chefen ender med at få 175 ansøgninger, hvilket lederen synes er uoverskuelig mange.

Hvad ville du gøre, hvis du var leder og skulle træffe beslutningen? Det er udfordringen i Ugens Dilemma. I Ugens Dilemma kan du selv lege chef og overveje, hvad du ville gøre, hvis du stod med ansvaret.

Du kan deltage i afstemningen og deltage i debatten ved at skrive dine kommentarer herunder. I næste uge kan du, dels på Business.dk/karriere, dels onsdag på karrieresiderne i Berlingske Tidendes Business-sektion, læse, hvad andre læsere mener om emnet.

Ugens Dilemma

Du er leder for et team på ni konsulenter. En af konsulenterne har nu sagt op, og selvom du har et par uopfordrede ansøgninger liggende i skuffende, vælger du også at annoncere efter en ny medarbejder. Når du tidligere har skullet ansætte nye medarbejdere, har du selv stået for hele forløbet. Det har du også forestillet dig, at du vil denne gang.

Ved ansøgningsfristens udløb viser det sig, at 175 har søgt stillingen. Du har svært ved at overskue bunken med ansøgninger og føler ikke, at du har den fornødne tid til at læse så mange ansøgninger grundigt igennem. Du overvejer nu, hvordan processen skal gribes an.

 




Markedet lige nu