Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Debat: Kan man redde en krakket klima-image?

Giv dit bud på Ugens Dilemma.

5 Kommentarer

Kasseapparaterne snurrer lystigt, når det lykkes virksomheder at overbevise danskerne om, at deres produkter er klimarigtige.

Klima er super hot i øjeblikket. Det ved de fleste. En undersøgelse fra Forbrugerstyrelsen viser, at 57 procent af alle danskere får deres viden om grønne produkter gennem reklamer og markedsføring. Der er nemlig god økonomi i at man som virksomhed tænker på sin grønne profil.

Emnet er op til debat i Ugens Dilemma, der udformes af Ledernes Hovedorganisation, og som tager et ledelsesmæssigt dilemma op til debat her på Business.dk.

Du skal forestille dig, at du er leder i en virksomhed, der bevidst bruger klima i markedsføringen af jeres produkt. Problemet er, at du hører en af dine medarbejdere så tvivl om, hvorvidt produktet er CO2-neutralt. Senere gør en kunde dig opmærksom på samme problem, og samtidig truer kunden med at opsige jeres samarbejde – og gå til pressen.

Hvad ville du gøre, hvis du var leder og skulle træffe beslutningen? Det er udfordringen i Ugens Dilemma. I Ugens Dilemma kan du selv lege chef og overveje, hvad du ville gøre, hvis du stod med ansvaret. Du kan deltage i afstemningen og deltage i debatten ved at skrive dine kommentarer herunder. I næste uge kan du, dels på Business.dk/karriere, dels onsdag på karrieresiderne i Berlingske Tidendes Business-sektion, læse, hvad andre læsere mener om emnet.

Når der går skår af din virksomheds klimavenlige profil

Du er leder af en virksomhed, hvor I producerer maskiner til landbruget. Som et led i jeres målsætning om at blive mere klimavenlige, har I formået at gøre jeres førende produkt CO2-neutralt. I bruger bevidst jeres klimavenIige profil i markedsføringen af jeres produkt.

Efter planen skal maskinen om mindre end et år udgå af produktionen og erstattes af en ny og mere tidssvarende udgave, som ligeledes bliver CO2-neutral.

I forbindelse med det forestående klimatopmøde har I lavet et kraftigt reklamefremstød for jeres CO2-neutrale maskiner for at profilere jer som grøn virksomhed. Ved en tilfældighed opsnapper du et rygte om, at en af dine medarbejdere har sået tvivl hos en kunde om, hvorvidt jeres produkt er CO2-neutralt. Kort tid efter gør kunden opmærksom på problemet, truer med at opsige jeres samarbejde og gå til pressen med sagen.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

klima

alt det forbandede klimasnak -hvis havet stiger sydpå må de sku bore nogen huller i havbunden så vandet ka rende ud den vej - jeg bor på bornholm 48 meter over havets overflade -jeg ik bange for noget somhelst -de ka pis ved en sten alle de kloge klimahoveder ! pp

Klimabøvl

Vi gør ikke noget i vores firma. Vi tror ikke på Co2 klima hysteri.

Hjælp min medarbejder er illoyal!

Medarbejderen handler selvstændigt og stik imod virksomhedens strategi og interesser. Det er en illoyal adfærd. – Men der går sjældent røg af en skårsten, uden at der er en brand:

Det bliver lederens ansvar at undersøge, hvad årsagen er. Ud fra min erfaring, som karriererådgiver kan medarbejderens adfærd dække over 3 forhold:

1)
Medarbejderen er ikke overbevist om, at det nye produkt, som skal erstatte det eksisterende produkt, som er planlagt til at blive udfaset om 1 år er, hvad det giver sig ud for at være. Sagt på en anden måde, medarbejderen er ikke tilstrækkeligt efteruddannet til at forstå, hvordan den nye teknologi, har sikret et CO2 neutralt produkt. Er det årsagen vil efteruddannelse af medarbejderne sikkert være godt givet ud.

2)
Produktet er ikke færdigudviklet og de foreløbige testresultater er ikke overbevisende. Hvilket vil sige markedsføringen af det CO2 neutrale produkt er skudt i gang før produktet er færdigudviklet og kan leve op til forventningerne. Det betyder at testresultaterne, ikke lever op til budskabet i markedsføringen og er ved en fejl sluppet ud til medarbejderne. Medarbejderen har svært ved at håndtere de to oplysninger, som modsiger hinanden. Det er desværre nok en meget realistisk situation. Denne situation kan give rigtig mange problemer. Der er en overhængende risiko for at pressen får nys om gabet mellem budskabet i markedsføringen og produktets CO2 neutrale egenskaber. Jeg vil nok mene at lederen bør ansætte en kommunikationschef, der har rigtig god erfaring med klima- og krisekommunikation. Det er der ingen tvivl om, at firmaet får behov for.

3)
Den nye teknologi betyder, at medarbejderen skal sætte sig ind i en ny teknologi og en ny forståelse af konkurrencefordele og moderne forretningsforståelse. Modstand mod forandring og evnen til at omstille sig betyder, at medarbejderen har valgt bevist eller ubevist at være negativ overfor det nye CO2 neutrale produkt. Er det sådan det hænger sammen, må lederen tage en snak med medarbejderen om fremtidsudsigterne.
Karriererådgiver Bodil Damkjær

Iloyal optræden

Når en medarbejder fører sig frem med "iloyal" optræden, kan det skyldes flere ting. Bl.a at lederen's "dør" aldrig står åben, for medarbejderne. Eller at medarbejderen har lavet de ændringer på nuværende maskine, med den viden, at de rent faktisk ikke virker, har givet besked, men ser at virksomheden alligevel misbruger det til at "sælge" sig, som grøn virksomhed. I virkligheden kan det være at medarbejderen bare er loyal imod sig selv - og/eller er træt af lugten i bageriet.

Bo Rasmussen. Klejnsmed




Markedet lige nu