Del : SMS
Berlingske Business

Danske ingeniører tjener mest

Danske ingeniører tjener mest - 1
Foto:

De tjener mere og arbejder mindre. Til gengæld har de svært ved at få et job. Nyuddannede, danske ingeniører er Europas bedst betalte.

Artiklen fortsætter under annoncen
Danske ingeniører ligger øverst i den europæiske lønningspyramide. En nyuddannet, dansk ingeniør kan forvente en månedsløn på 33.070 kroner før skat, og det gør Danmark til Europas bedste land at være ingeniør i - hvis man udelukkende ser på lønnen. Den er nemlig markant højere end det europæiske gennemsnit, viser en større undersøgelse foretaget af det tyske Trendence Institute.

Selvom lønnen er omkring 1.400 kroner lavere end den månedsløn, som Ingeniørforeningen selv anbefaler, vækker tallene glæde:

»Vi er selvfølgelig glade for, at lønniveauet indikerer, at vi har en eftertragtet vare,« siger Morten Thiessen, formand for Ingeniørforeningens Arbejdsmarkedsudvalg.

Han giver en række forklaringer på det høje lønniveau. For det første har der i flere år været mangel på ingeniører herhjemme, og det har presset lønningerne op. For det andet betaler mange europæiske lande løn på en anden måde, end vi gør i Danmark. Eksempelvis har vi høje, direkte omkostninger såsom pensionsbidrag indregnet i lønnen.

»Det mest interessante er dog, at Danmark uddanner ingeniører af usædvanlig høj kvalitet,« siger Morten Thiessen og tilføjer, at danske ingeniører både kan arbejde i teams og handle selvstændigt, når de afslutter deres uddannelse.

Arbejder mindre
Trods de højere lønninger arbejder danske ingeniører mindre end gennemsnittet. En arbejdsuge på 43 timer er, hvad de nyuddannede ingeniører kan forvente, og det er fem timer mindre end deres schweiziske kolleger, som topper listen.

På Danmarks Tekniske Universitet, hvor de fleste af de danske ingeniører bliver uddannet fra, tager man undersøgelsens resultater som et godt tegn:

»Det er godt at høre, at det produkt, vi laver – nyuddannede ingeniører – er i høj kurs. Var de ikke det, ville industrien ikke give dem så mange penge,« siger Martin Vigild, dekan på DTU. Han hæfter sig dog især ved, at en væsentlig del af lønningerne går til skat.

De seneste år har ingeniørstudierne oplevet en støt stigende interesse, og uddannelserne har måttet afvise førsteprioritets-ansøgere på grund af fulde huse.

»Noget tyder på, at ingeniørstudiet er ved at blive lige så eftertragtet som eksempelvis de samfundsvidenskabelige uddannelser,« siger Martin Vigild.

Til gengæld er dimittendledigheden blandt ingeniørerne fordoblet siden årsskiftet, og ifølge Ingeniørforeningens egne tal står tæt på hver fjerde nyuddannede i dag uden arbejde.

Undersøgelsen fra Trendence Institute er den største af sin art med 196.000 deltagende studerende fordelt på 22 europæiske lande.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere