Del : SMS
Berlingske Business

Danmarks sidste biotekdronning

drejer
foto: søren bidstrup

Kirsten Drejer og Symphogen har som få i dansk biotek trodset kapitaltørken og lagt den evige og stressende pengejagt bag sig. Nu har hun ro til at se fremad mod det, der måske kan blive kimen til en ny Novo Nordisk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle har en drøm. For Kirsten Drejer, stifter af biotekvirksomheden Symphogen, er drømmen at få udviklet et lægemiddel, der kan behandle kræftsyge patienter. Et færdigudviklet lægemiddel er drømmen for alle i biotekindustrien, men for Kirsten Drejer er drømmen tættere på at kunne blive til virkelighed end for så mange andre i branchen. Ja faktisk er hendes drøm og muligheder meget større end som så.

I dansk biotek er der de senere år foregået et intenst og nådesløst udskilningsløb, hvor kun de stærkeste har overlevet. En af dem er Kirsten Drejer og Symphogen, som hun stiftede for godt 12 år siden.

I de forgangne år har hun prøvet det hele, for biotek er op- og nedture. Håb, skuffelser og sejre. Kirsten Drejer har også prøvet at sidde og stirre på kistebunden med udsigt til, at der kun var penge tilbage til 14 dages drift i Symphogen.

Hun stiftede Symphogen i år 2000, da biotek var noget af det hotteste og pengene sad løst hos de uerfarne danske biotekinvestorer. Pengerigeligheden gav grobund for en stor underskov af biotekvirksomheder, som alle drømte om at blive et nyt Novo Nordisk eller Lundbeck. (En del af dem i øvrigt med kvinder i spidsen, hvilket blev bemærket både hjemme og ude, da det var et særsyn med den kvindelige overrepræsentation.)

I dag er en del af disse virksomheder væk eller stærkt decimerede, mens Symphogen står helt usædvanligt stærkt tilbage. Også set i en international biotek-kontekst. Det præger Kirsten Drejer. Hun udstråler en sjælden ro, en hvilen i sig selv og et overskud som få. Hun er ovenpå.

Det skyldes ikke mindst, at Symphogen har noget så usædvanligt som penge nok, hvis ellers Kirsten Drejer fortsætter sin snusfornuftlige omgang med pengene. Kirsten Drejer skal ikke længere løbe investorerne på dørene. Det er en helt uhørt situation i dansk biotek.

»Det giver en kolossal ro, og det gør frem for alt, at vi kan træffe nogle strategisk rigtige beslutninger. Det er meget værd at have friheden til at træffe de bedst tænkelige beslutninger. Men jeg kan garantere dig, at der også vil komme masser af udfordringer. Biotekledelse er som en rutschebanetur. Der er aldrig noget lægemiddel, der er kommet på markedet uden, at man har skullet overvinde enormt mange forhindringer,« siger Kirsten Drejer.

Den finansielle ro på bagsmækken kom med en kapitaltilførsel på 100 mio. euro, altså knap 750 mio. kroner, for to år siden. Beløbet var så stort, at det var Europa-rekord for et unoteret biotekselskab.

Nyheden gav genlyd og respekt. Men først og fremmest betød det nye muligheder for Symphogen og Kirsten Drejer. Med det store beløb i ryggen fulgte visheden om, at Symphogen ikke var en døgnflue. Og det gjorde det som noget helt usædvanligt i dansk biotek muligt for Kirsten Drejer at tiltrække internationale og danske top-kapaciteter til både direktion og bestyrelse.

I forvejen har Kirsten Drejer gennem årene på sjælden vis evnet at tiltrække både udenlandsk kapital og ditto bestyrelsesmedlemmer ved dygtigt at udnytte sit netværk og selvfølgelig have en attraktiv vare i form af en unik teknologi og lovende forskningsresultater.

Men nu pendler to erfarne amerikanske biotek-hotshots jævnligt mellem Symphogens uprætentiøse domicil ved DTU i Lyngby og deres respektive amerikanske hjembyer i New Jersey og Californien, fordi de som Kirsten Drejer, hendes medarbejdere og trofaste investorer er blevet inficeret af, hvad den 56-årige stifter selv med et stolt smil betegner som »Symphogen-virussen«.

Den ene er Symphogens forsknings- og udviklingsdirektør, Ivan D. Horak, som er kræftspecialist og særdeles erfaren lægemiddeludvikler. Han kender ifølge Kirsten Drejer alle, der er værd at kende inden for kræftområdet.

»Hvad vi ikke har fået lavet af samarbejdsaftaler over hele verden. Ivan skal bare løfte røret og præsentere sig. Det har gjort en kæmpe forskel,« siger Kirsten Drejer.

Den anden er Symphogens nye kommercielle direktør, Gayle Mills.

»Hvis der er nogen, der har lavet store forretningsaftaler inden for antistoffer, som er vores gebet, så er det Gayle Mills. Hun kan sælge varen, og det er også hende, der står bag vores aftale med Merck,« siger Kirsten Drejer.

»Sådan nogle kapaciteter har vi ikke i Danmark, fordi amerikansk biotek er så meget mere moden. Det har betydet, at Symphogen nu er rykket op i en helt anden liga,« siger Kirsten Drejer og nævner det fjerde og sidste direktionsmedlem, finansdirektør Martin Olin som en i særklasse dansk undtagelse.

En god og selvforstærkende positiv cirkel er begyndt. Med rigelig kapital, topnavne i både direktion og bestyrelse, hvor ingen ringere end Novo Nordisk-formanden Göran Ando sidder for bordenden, samt en opsigtsvækkende aftale i efteråret med tyske Merck om Symphogens mest fremskredne lægemiddel mod kræft, Sym004, er Kirsten Drejer nu i en situation, hvor hun kan løfte blikket, tænke stort og tænke fremad. Ansvaret føles ikke længere så tungt.

»For mig har det betydet rigtig meget med den nye ledelse. Hvis vi havde talt sammen for to år siden, ville jeg nok have set udbrændt ud. Jeg er psykisk stærk, men når først kroppen begynder at reagere, så skal man til at passe på. Det var lige der omkring, at vi hentede de 100 mio. euro. Vi var kun to direktører, og det var et kæmpe arbejde at få kapitaltilførslen til at falde i hak. Og det var et kæmpeansvar. Men heldigvis lykkedes det. Og med Ivan, Gayle og Martin har jeg nu nogen, der kan tage fra, og som har prøvet tingene før, og så har jeg en fantasisk bestyrelse, så det kører bare,« siger Kirsten Drejer.

Symphogen er stadig mindst syv år fra at have sit eget lægemiddel på markedet. Selskabets mest fremskredne lægemiddelkandidat, kræftmidlet Sym004, blev sidste år blev lagt i hænderne på tyske Merck, som har bedre mulighed for at få det fulde potentiale ud af Sym OO4.

Men går det som Kirsten Drejer, bestyrelsen og investorerne håber, kan kræftmidlet Sym013, være færdigudviklet af Symphogen i 2020, 20 år efter selskabets stiftelse.

Det forudsætter, at Symphogen er klar til i 2016-2017 at sende kræftmidlet i den sidste og afgørende fase 3 af lægemiddeludviklingen, hvor medicinen testes på flere tusind mennesker. Det koster kassen, og de penge skal rejses på børsen.

En børsnotering kunne meget vel blive omkring 2016-2017, men først når Kirsten Drejer er sikker på, at Symphogen er en mere moden virksomhed. For biotek er risikofyldt, og Kirsten Drejer ville personligt have det dårligt med, hvis Hr. og Fru. Jensen eller andre biotek-investorer skulle føle sig taget ved næsen.

»Det er noget, jeg taler meget med mine investorer om. Man skal vente med at gå på børsen til, at man er en solid virksomhed, og der er tilstrækkeligt mange produkter i pipelinen, så der også er plads til, at noget ikke lykkes. For mig betyder det rigtig meget at have en troværdighed i markedet, og personligt ville jeg have det skidt, hvis det ikke gik godt,« siger Kirsten Drejer.

Selv om den farmaceutuddannede Kirsten Drejer er tændt af alle lægemiddeludvikleres drøm om at finde et lægemiddel, der kan hjælpe alvorligt syge mennesker, så rækker hendes drøm og vision videre end det.

»Vi har det, der skal til for at bygge en rigtig virksomhed, som på lang sigt får sine egne produkter på markedet, og jeg har aftalt med mine investorer, at vi vil skabe en succesfuld biotekvirksomhed med basis i Danmark. Det har jeg gjort med afsæt i en analyse af de mest succesfulde biotekvirksomheder, og de har i gennemsnit brugt 1 milliard dollard og 20-25 år på at nå frem til et overskud,« siger Kirsten Drejer.

Med det regnestykke i baghovedet kaster hun bolden op til en diskussion om fundamentet for dansk bioteks fremtid.

»De forudsætninger tror jeg ikke, der er ret mange i Danmark, der forstår. Mange venturefonde kører med en 10-årig horisont, og den model duer jo ikke, hvis man vil bygge rigtige virksomheder. Hvis jeg tænker på det fra Danmarks side, så er det det, vi gerne vil. Vi vil jo netop gerne bygge virksomheder, der skaber arbejdspladser. Vi bliver nødt til at tro på, at vi i Danmark kan skabe nogle nye virksomheder som Novo Nordisk,« siger Kirsten Drejer, der skynder sig at tilføje, at Symphogen ikke tåler sammenligning med Novo Nordisk.

Men Novo Nordisk er også startet et sted, kunne man fristes til at indskyde.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere