Årets personalechef og årets bestyrelsesformand er netop kåret. På torsdag bliver årets leder kåret - og snart handler det om at finde årets personaleleder i det offentlige. Og der er mange flere. Få en oversigt over kandidaterne og konkurrencerne – og hør, hvorfor vi er vilde med at udpege de bedste.
28. oktober 2009, 13:27
På torsdag bliver Årets Leder udpeget i Bella Center. Dysten foregik sidste år mellem plejehjemslederen, Thyra Frank, der måtte se sig slået af topchefen i Vestas, Ditlev Engel. Se de fire kandidater til årets leder
Det vælter i øjeblikket med priser til den bedste offentlige personalechef, den bedste kvindelige erhvervskvinde og andre ”Årets bedste…” priser.
Alligevel mener formand for Ledernes Hovedorganisation, Svend Askær, ikke, at kåringerne og prisoverrækkelserne er ved at tage overhånd.
”Nej, jeg er ikke bange for at drukne. Jeg mener helt personligt, at det er positivt, at antallet af kåringer stiger. Det viser, at det er tilladt at sætte fokus på rollemodeller og god ledelse. Det er godt at gøre op med ligheden og vise, at det personlige betyder noget, ” siger han.
Ledernes Hovedorganisation kårer Årets Leder for ottende år og Svend Askær kan mærke en stigende interesse år for år i form af mere PR og medieomtale, og at flere der stemmer på kandidaterne, der vælges som årets leder. Det er han naturligvis glad for.
”Det viser os, at der er brug for at fremhæve de gode ledere. Man skal heller ikke undervurdere, at vores medlemmer godt kan lide at der er et stigende fokus på kåringer i form af medie- og presseomtale. Det giver god PR for både lederen og virksomheden at deltage i konkurrencer,” siger han.
Han afviser dog, at der er gået inflation i antallet af kåringer og at vi nærmer os amerikanske tilstande, hvor flere erhvervsledere har status som var de film- og rockstjerner.
”Nej, det sørger den danske jantelov for, men det gør ikke noget, at vi er blevet bedre til at fremhæve de personer, der gør det godt.”
Er de bedste, de bedste?
I DI mærker Anders Harbo tendensen med det stigende antal kåringer. Han maner dog til besindighed i forhold til at tro at de, der vinder, altid er de bedste.
”Det at vinde en konkurrence siger ikke om man også er i stand til at drive en sund forretning. De, der vinder, behøver ikke at være de dygtigere end andre virksomheder,” siger han.
Når vi vælger at kåre de bedste er det ifølge Anders Harbo for at gøre virksomheden – eller lederen - synlig og få andre til at tænke: Hvor er de dygtige og hvad kan vi lære af dem.
”Når det så er sagt, kan ulempen ved priserne være, at det tager blikket væk fra virksomheden som en forretning, når man kårer den bedste leder,” siger han.
Med det mener han, at det at kåre den bedste leder ikke nødvendigvis behøver at betyde, at virksomheden er veldrevet, sund og dygtig.
”Det er vigtigt at se kåringerne som form for en leg, der også handler om at tiltrække opmærksomhed. Det kan være for at motivere medarbejderne internt i virksomheden og for at få pr – og så er det jo fantastisk at blive udnævnt som vinder,” tilføjer han.
Han spår, at tendensen med priseoverrækkelser fortsætter.
”Det er en del af den tid vi er i netop nu. Det handler om at gøre sig bemærket for at være det gode eksempel.”
