Bagtaler de ansatte hinanden?

LEDERENS DILEMMA: Muligvis er umodenhed årsagen til, at dine medarbejdere behandler hinanden skidt. Hvordan vil du håndtere det?

1 Kommentar

Du er leder for kundeservice i et stort varehus. Langt de fleste af dine medarbejdere, blandt andet Lise og Pernille, er unge piger, som holder sabbatår efter gymnasiet. Du synes, der hersker en god stemning i afdelingen, og ved, at flere af medarbejderne også ser hinanden i fritiden.

En dag kommer Lise ind på dit kontor og viser dig et print med et foto af en tyk pige, der er klædt i ”konetøj”, hvor en eller anden har skrevet ”Hej, jeg hedder Lise”. Lise siger, at printet hang på personalets opslagstavle. Lise fortæller dig, at hun tror Pernille står bag, for hun har, siger Lise ”altid så travlt med at bagtale folk”. Hun tilføjer, at hun synes stemningen i kundeservice er ubehagelig og minder om en folkeskoleklasse. Du takker for orienteringen.

Kilde: Lederne

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Mobning på arbejdspladsen

Det er i mine øjne yderst vigtigt, at mobning håndteres prompte. Udefra ved ingen med sikkerhed, hvem der har gjort hvad, så det handler om få talt med alle - i plenum og hver for sig - om hvordan de opfatter samarbejdet, og hvordan de hver især kan være med til at gøre det bedre og til at stoppe al invitation til mobning, bagtalelse og practical jokes. Det er efter al sandsynlighed en person, som er primus motor, og hvis der i gruppen som helhed sættes spilleregler op for acceptabel og uacceptabel adfærd samt pligt og ret til at sige fra, så vil der være god basis for en ændring. Parallelt hertil vil jeg anbefale, at lederen rent fysisk kommer tættere på sit team, sætter sig sammen med dem i en periode.



Markedet lige nu