31. august 2010, 18:07

Ifølge erhvervsavisen Financial Times tjente den adm. direktør for selskaber i Standard & Poor's 500-indekset, der generelt set er de 500 største børsnoterede virksomheder, i snit 7,5 mio. dollar, eller 44 mio. kr. i samlet lønpakke sidste år. Det er godt 187 gange de ca. 40.000 dollar som en ansat i det private erhvervsliv i snit tjener om året i USA.

Dybt begravet i en ny lov om finansielle reformer er der blevet begravet en regel som kræver, at alle børsnoterede virksomheder i USA netop skal offentliggøre forskellen på topchefens løn og den gennemsnitlige medarbejderløn i virksomheden. Og det er virksomhedernes interesseorganisationer ikke just begejstrede for.

"Vi vil ikke debattere princippet om offentlighed, for det mener vi er en god ting. Men du kan gøre mere skade end gavn, hvis du tager en regel udformet ud fra de bedste intentioner, og implementerer den dårligt. Og det er risikoen her," siger Larry Burton, direktør for interesseorganisationen Business Roundtable, til Financial Times.

Ifølge virksomhedernes interesseorganisationer vil specielt multinationale amerikanske selskaber stå over for et "logistisk mareridt" når de skal beregne forskellen på direktørlønnen og menige ansattes samlede lønpakke, blandt andet fordi de skal inkluderer ansatte uden for USA. De påpeger også, at selskaber som har outsourcet lavtlønsjob vil komme til at stå sig bedre i sammenligningen end selskaber, der selv har ansat mange lavtlønnede.

Senator Robert Menendez, der står bag reglen, afviser dog virksomhedernes frygt.

"Ideen bag den nye regel er, at sollys er den bedste disinfektion. Åbenhed vil hjælpe til at fremme fair løn til arbejdere på et tidspunkt, hvor middelklassens løn er stagneret, mens betalingen til adm. direktører er steget med raketfart," siger en talsmand for Robert Menendez til Financial Times.