Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ægte stress eller bare brok?

UGENS DILEMMA: Er det blot en skidt vane, når en medarbejder omtaler sit eget arbejde som værende stressende, eller er det reelt tegn på, at han ikke magter sine opgaver og derfor bør flyttes til en anden stilling?

2 Kommentarer

Du er leder af en sportsafdeling i et stormagasin. Siden stormagasinet åbnede i 2008 har der været en stigende strøm af kunder, og din afdeling har også oplevet en markant vækst i salg og kundetilstrømning.

Til at servicere og betjene kunderne har du i alt otte personer, og især én af dem, Frederik, har tydeligvis svært ved at håndtere den stigende arbejdsbyrde. Du har ved flere andre lejligheder hørt, at han over for kolleger bruger udtrykket ”stresset” om sit arbejde.

Frederik er en dygtig medarbejder og en vellidt kollega, og du er bekymret for, om han lider af stress. Direkte adspurgt siger Frederik dog at han ikke er stresset, men tværtimod synes det er godt at han har noget at rive i.

Du overvejer om du skal handle på det.

Kilde: Lederne / www.lederne.dk

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Samtaler

Hvis ikke lederen allerede har gennemført samtaler med hver enkelt ansat, og dermed ikke kan have tilstrækkeligt kendskab til hver enkelts trivsel og har modtaget deres vigtige tilbagemeldinger i personlige samtaler, ja så må det være det første skridt at tage....

At man dernæst vælger at gennemføre et stress-seminar kunne være en god idé. Men et medarbejder-initiativ for afdelingen skal jo ikke basere på én medarbejders trivsel alene, så risikerer man at tabe de andre syv. Det kunne også være at Frederik har andre problemer som skaber hans "udbrud". Det kan f.eks. blot være et spørgsmål om arbejdsstruktur eller at han mangler evnen til at sige fra.

At invitere gruppen på et spa-ophold er som sådan ikke en dårlig idé som team-building eller med belønnings-formål, men som en kur mod stress er det vist en virkelig dårlig idé. At forflytte ham er jo også en dårlig idé - nok den dårligste af alle forslag - da han både er en dygtig og vellidt kollega. Dvs. hans arbejdskraft vil mangle og moralen i afdelingen kan blive svækket.

Mht. stress skal man altid tage det yderst alvorligt, men samtidig have øje for at travlhed og stress tit bliver blandet sammen.

Uanset brok eller ej, bør disse udsagn tages alvorligt

Manglende performance kan jo skyldes mange ting, at Frederik ikke erkender at han er stresset direkte adspurgt er jo ikke overraskende, idet erkendelsen for en stress ramt er nok noget af det vanskeligste.

Omvendt kan det jo være et råb om hjælp, at han omtaler "stress" overfor sine kollegaer.

Derfor er det efter min opfattelse på sin plads at lederen tager ansvar og afdækker Frederiks problemstillinger, som jo kan være mange og ikke kun arbejdsrelateret.

Og her bør lederen jo have en værktøjskasse til at afdække om problemet er arbejdsrelateret eller andet og yde Frederik den støtte og hjælp, således at han kan komme tilbage i det tempo der forlanges eller han må skifte arbejds opgaver/afdeling.

I dag findes der mange gode værktøjer til afdækning af stress både for lederen, men også for den stressede, som kan være relevante at inddrage.

Med venlig hilsen
Stig Brandt
Heart Management




Markedet lige nu