Del : SMS
Berlingske Business

Verdens bedste iværksætter er fra Kenya

James Mwangi
Bankdirektør Dr. James Mwangi fra Kenya blev lørdag aften hyldet som årets iværksætter ved Ernst & Youngs World Entrepreneur of the Year 2012 i Monaco. Her er han fotograferet sammen med sin hustru Jane Njuguna ved ankomsten til festlighederne.

Kenya løb med sejren i årets udgave af World Entrepreneur Of The Year, det uofficielle verdensmesterskab i iværksætteri, foran kendisiværksætterne fra LinkedIn og AngryBirds.

Artiklen fortsætter under annoncen

MONTE CARLO. Folkets favorit, den finske iværksættervirksomhed Rovio, der står bag verdens mest downloadede mobilspil, Angry Birds, måtte se sig slået af en bank fra Kenya, da dommerpanelet lørdag aften udpegede vinderen af World Entrepreneur of the Year 2012.

Det var da også en storsmilende vinder, der som kronen på et fantastisk arrangement med 600 deltagere fra 50 lande i Monaco lørdag aften indtog scenen for at lade sig for at lade sig hylde som vinder af det uofficielle verdensmesterskab i entreprenørskab.

»Jeg er meget stolt af på denne måde at kunne være med til at fremhæve Afrika som et kontinent, der også har iværksætterånd at byde på. Og jeg håber, at jeg kan være med til at inspirere den næste generation af iværksættere,« sagde Dr. James Mwangi, topchef i Kenyas Equity Bank Limited og takkede de andre landevindere for deres opbakning og inspirerende selskab og Ernst & Young for at have faciliteret World Entrepreneur of the Year i mere end 25 år.

Dr. James Mwangi overtog for otte år siden banken, der ikke kun økonomisk havde slået fejl som finansieringsinstitution og udbyder af de stærkt profilerede mikrolånsordninger i Afrika. Entreprenøren har siden præsteret en imponerende turn around, og Equity Bank Limited er målt på kunder i dag den største i Øst- og Centralafrika og tegner sig for halvdelen af alle bankkunder i Kenya.

Men det er primært bankens arbejde med at favne kunderne bredt og give alle adgang til moderne finansielle ydelser og derigennem maksimere kundernes muligheder, som dommerne har lagt til grund for udnævnelsen af Dr. James Mwangi som World Entrepreneur of the Year 2012.

Et stærkt felt

Den kenyanske vinder modtog stående applaus fra tilskuerne. Og også de 51 andre landevindere nikkede anerkendende op mod scenen, selv om en stikprøvekontrol forud for uddelingen viste, at tæt ved halvdelen af dem helst havde set den finske vinder, Mikael Hed fra Rovio, løbe med sejren.

Det var da også under hans præsentation - og specielt da de velkendte vrede fugle i spillet Angry Birds fløj over storskærmen og tordnede gennem diverse forhindringer for at få ram på de tyvske grise - at mængden af begejstrede tilråb og spontane klapsalver nåede sit højeste.

Men måske er det, fordi de unge bare generelt larmer mere i iværksætterverdenen. Og dette arrangement hylder den entreprenante ånd i virksomheder på alle alderstrin. Dermed var det heller ikke det uheldige sammenfald med en kæmpe mængde hackede passwords i det professionelle netværk LinkedIn, der stod i vejen for at en anden af favoritterne, CEO Reid Hoffman, kunne løbe med sejren.

Ligeledes var det heller ikke den israelske vækst-el-motor Better Place, der alene med sin globalisering af virksomheden på rekordtid, den ungdommelige gejst og det generelt vindende væsen hos topchef Shai Agassi kunne stjæle rampelyset fra en italienske landevinder, Benetton.

Nationalt har de talkyndige folk hos Ernst & Young maksimal indflydelse på, hvem de gerne sende af sted som repræsentant for den største grad af entreprenørskab, landet kan præstere. Men i finalen er det et dommerpanel sammensat af vindere fra de forgangne år, der vælger deres favorit. Her er den personlige gennemslagskraft og en entreprenant ånd afgørende. Og den kender ingen alder.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere