Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Warren Buffett hylder amerikansk økonomi, og skælder ud på spekulanterne på Wall Street

US-FOOD-MERGER-HEINZ-KRAFT-FILES
Warren Buffett, CEO og formand i Berkshire Hathaway, Foto:

Fremtiden ser lys ud for amerikansk økonomi, som vil blive ved med at vokse og skabe velstand, skriver den amerikanske stjerneinvestor Warren Buffett i sit årlige brev til sine investorer. Samtidig får spekulanterne på Wall Street endnu en bredside fra den aldrende multimilliardær.

Når den 86-årige amerikanske stjerneinvestor med tilnavnet »Oraklet fra Omaha«, Warren Buffett, offentliggør sit årlige brev til investorerne i sit konglomerat Berkshire Hathaway Inc. læser og lytter alle med.

Det gælder også dette års investorbrev, som blev offentliggjort lørdag, sammen med årsregnskabet for Berkshire Hathaway, der har hovedkvarter i Omaha, Nebraska.

I år var interessen endnu større, end ellers, for Warren Buffett var en aktiv støtter af demokraten Hillary Clintons præsidentkandidatur, og udfordrede præsident Donald Trump direkte, ved at love, at han ville fremlægge sine skatteoplysninger, hvis Trump gjorde det samme. En udfordring, Trump ikke tog op.

USA-TRUMP/

Men Warren Buffett styrede uden om direkte referencer til valget af Trump, der har gjort »Make America Great Again« til sit mantra.

I stedet brugte den aldrende multimilliardær, der hører til blandt verdens rigeste, en del af sit brev til at hylde de resultater den amerikanske markedsøkonomi har opnået.

»Et ord opsummerer vores lands resultater: mirakuløst. Fra begyndelsen for 240 år siden - et tidsrum, som er mindre end det tredobbelte af mine dage på jorden - har amerikanerne kombineret opfindsomhed, et markedssystem, en bølge af talentfulde og ambitiøse indvandrere, og retsstaten til at levere en overflod, der overgår alle vores forfædres drømme,« skriver Warren Buffett og opsummerer en række af de fremskridt, han ser omkring sig.

Stifterne bag Kvalifik tror ikke på uddannelse i den digitale branche, hvor de mener, udviklingen går hurtigere, end studierne kan følge med til.

Det drejer sig blandt andet om 75 millioner ejerboliger, 260 millioner køretøjer, hyperproduktive fabrikker, et godt sundhedsvæsen og universiteter fyldt med talent.

»Jeg vil gentage, hvad jeg både har sagt tidligere og forventer at komme til at sige igen i de kommende år: Babyer, der bliver født i Amerika i dag, er den heldigste gruppe i vores historie,« skriver han også.

Ud over at hylde amerikansk økonomi, sender Warren Buffett også en bredside afsted mod sin ynglingsaversion, hedgefond-managers på Wall Street. Warren Buffet, der gennem de sidste 50 år, er blevet berømt for at kunne skabe betydeligt større afkast af sine investeringer, end Wall Street.

Han opfordrer investorer til at lade deres midler forvalte af indeksfonde med meget lave omkostninger, og udråber den nogenlunde jævnaldrende amerikanske investor, stifter og tidligere topchef i The Vanguard Group, Jack Bogle, der siden midt 1970'erne har tilbudt indeksfonde til investorer, til en helt.

pix-Stephen Hawking

I samme åndedrag forsvarer Warren Buffet den udbredte tendens blandt virksomheder over hele verden med ekstra kontanter på kistebunden til at gennemføre aktietilbagekøbsordninger.

»Amerikanske virksomheder og investorer overvsømmes i dag af midler, og søger efter fornuftige måder at bruge dem på. Jeg er ikke bekendt med nogen lokkende projekter, der i de seneste år er døde på grund af mangel på kapital,« skriver Warren Buffett.

Dermed står han i modsætning til blandt andre BlackRock-topchefen Larry Fink, der har tidligere har kritiseret brugen af aktietilbagekøb for at blive brugt overdrevent.

Warren Buffetts brev til investorerne er på 16 sider, og trods udmeldingerne nævnt ovenfor, bruger Buffett en meget stor del af pladsen på at opsummerer sit eftermæle og Berkshire Hatherwyas resultater gennem de seneste omkring 50 år.

US-POLITICS-TRUMP

Warren Buffett, der driver konglemeratet sammen med sin 92-årige forretningspartner, og vicedirektør Charles Munger, er i gang med et generationsskifte, som blandt andet skal føre til, at Warren Buffetts job splittes op i tre funktioner, en CEO, en bestyrelsesformand og en gruppe af investment managers.

Buffett har tidligere meldt ud, at en række interne kandidater er i spil. I dette års brev skriver Buffett intet nyt omkring planerne for et generationsskifte, men roser dog Ajit Jain i varme vendinger. Ajit Jain, der er chef for Berkshire Hathaways genforsikrings-forretning, anses for en af topfavoritterne til at afløse Buffet som CEO.

Warren Buffet blev født i 1930 i Omaha i Nebraska, som søn af kongresmedlem og aktiehandler Howars Buffet. Han begyndte allerede som barn at interessere sig for aktieinvesteringer, og fortsatte med at investere og lave mindre forretninger gennem sin studietid.

Dong

Op gennem 1960'erne overtog han kontrollen med tekstilvirksomheden Berkshire Hathaway og gjorde det til centrum for sine investeringer. Siden er det lykkedes ham at opbygge et konglomerat bestående af mere end 90 virksomheder, heriblandt et jernbaneselskab, virksomheder inden for tekstil, smykker og møbler. Konglomeratet tæller også investeringer i en række forsynings, og forsikringsvirksomheder, lige som Buffet ejer større aktieposter i blandt andre American Express, IBM og Wells Fargo. På det seneste har Buffet også købt kraftig op i Apple og ejer i dag godt én pct. af aktierne i selskabet.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen