Del : SMS
Berlingske Business

Wall Street har fokus på Pennsylvania Avenue

De amerikanske aktiebørser står tirsdag til at åbne med små plusser, da investorerne på de respektive markeder generelt har taget de lidt mere risikovillige gevandter på - dog uden at have de store spenderbukser fremme, inden det amerikanske valg er afgjort.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alles øjne er således stift rettet mod adressen 1600 Pennsylvania Avenue, og spørgsmålet om, hvem der skal bo der de næste fire år.

Futures på Dow Jones-indekset tyder på en forsigtig positiv åbning på 0,3 pct. for det underliggende indeks. Mandagen på Dow Jones bød på en lille stigning på 0,15 pct. til 13.112,44.

På det teknologi-orienterede Nasdaq-indeks tyder både futures-handelen og formarkedshandelen på en stigning på 0,4 pct. til indekset. Nasdaq-indekset steg med 0,6 pct. mandag til indeks 2999,66.

S&P 500-indekset ligger til en forsigtig åbning i formarkedet med en lille stigning på 0,1 pct. Futureshandelen tyder på en lidt større stigning på 0,3 pct. til indeks 1416,30. S&P 500 steg også en smule mandag med 0,2 pct. til indeks 1417,26.

På den mere selskabsspecifikke front står streaminggiganten Netflix til et fald på 2,7 pct. fra åbningen, efter at selskabet mandag steg i forbindelse med offentliggørelsen af en såkaldt "giftpille". Giftpillen - eller "poison pill på engelsk - er en ekstraordinær udbetaling af udbytte, der skal gøre det mindre attraktivt at opkøbe selskabet.

Udbetalingen kom som et modtræk til den meget offensive investor, Carl Icahns udmelding om, at han nu sad på 10 pct. af aktiekapitalen i virksomheden. Carl Icahn er kendt for at opkøbe selskaber på meget aggressiv vis, og det ønsker Netflix-bestyrelsen altså ikke skal ske.

Teknologi-monstrummet Apple står derimod til en lille stigning i formarkedets handel på 1,24 pct. til 589,20 dollar per aktie. Apple meldte mandag ud, at der var solgt 3 mio. eksemplarer af den nye iPad Mini. Det kvitterede investorerne for, ved at sparke kursen 1,4 pct. op, og ifølge data fra CNN Money, står Apple altså til at ride videre på bølgen.

Derudover meldte Apple desuden, at koncernen overvejer at smide chip-producenten Intel på porten, hvilket kan påvirke kursen en smule - Intel-aktien ligger i hvert fald i formarkedet til et fald på 0,6 pct. til kurs 21,71 dollar.

Tirsdag byder ikke på store nøgletal, medmindre stemmeoptællingen i forbindelse med præsidentvalget regnes med. Ikke desto mindre fylder præsidentvalget en del, og udsvingene i de amerikanske formarkeder bærer mere præg af en smånervøs, afventende vibrato end reelle udsving med kraftige stigninger og fald.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere