Del : SMS
Berlingske Business

Vestas-papir steg 1700 procent sidste år

pix_vestas
Et såkaldt Bull-certifikat på Vestas-aktien gav i 2013 et afkast på over 1700 procent. Foto:

Med en stigning på over 400 procent, blev Vestas fondsbørsens ubestridte vinder i 2013. Et andet Vestas-papir gav dog klart den største gevinst, nemlig det såkaldte bull-certifikat på Vestas-aktien.

Artiklen fortsætter under annoncen
2013 bød på noget af et comeback til Vestas og en gevinst på 400 procent til selskabets aktionærer.

Men det havde været en endnu bedre forretning at købe et såkaldt bull-certifikat med en gearing på Vestas-aktien ved årets begyndelse.

Certifikater følger udviklingen i et andet underliggende aktiv. Det kan være en aktie, et aktieindeks, futurekontrakter, råvarer eller noget helt tredje.

Et bull-certifikat stiger i værdi, når det underliggende aktiv stiger. Mens et bear­-certifikat stiger i værdi, når det underl­iggende aktiv falder. Dermed kan private investorer ved hjælp af bear-certifikater »shorte« eller »gå kort« i en aktie.

Nordea har regnet sig frem til, at det såkaldte Bull Vestas*2 gav et afkast på 1773 procent i 2013. Årsagen til det høje afkast i certifikatet er den indbyggede gearing, som betyder, at certifikatet hver dag giver det dobbelte i afkast i forhold til Vestas-aktien. Hvis Vestas-aktien stiger én procent, stiger certifikatet således to procent.

Hvis Vestas-aktien stiger flere dage i træk - hvilket var tilfældet mange gange i løbet af det forgangne år - opstår en rentes rente-effekt af de daglige afkast, som altså har hevet det samlede afkast for året helt op over 1700 procent.

»Hvis man rammer enkeltaktierne rigtigt, som det har været tilfældet med bull-certifikatet på Vestas-aktien i 2013, så kan det altså virkelig blive til noget,« siger Michael Borre, der er chefrådgiver hos Nordea til Berlingske Business.

Handlen med de såkaldte bull - og bearcertifikater er fordoblet i 2013. Men det har langt fra været en god forretning for alle.

Hvis man ved indgangen af 2013 satsede på, at Vestas-aktien ville falde og derfor købte det såkaldte certifikatet Bear Vestas*2 og beholdt det året igennem, ville man have tabt stort set hele sin investering. Certifikatet er faldet hele 98 procent i værdi sidste år.

Generelt var der en overvægt af investorer, der troede på positive markeder i 2013. Ifølge Nordeas statistikker udgjorde handlen med bull-certifikater 64 procent af de samlede certifikater.

Dansk Aktionærforening advarer generelt investorerne mod at investere i certifikater, der gearer investeringer eller satser imod markedet. Hos Nordea mener Michael Borre også, at man generelt bør være varsom med de gearede produkter. Men han mener dog, at der ligger en fordel i, at man kan vinde mere end man kan tabe.

»Hvis vi f.eks. tager fat i Vestas-certifikatet, så hvis det går godt, har man fået en gevinst på de der 1700 procent. Men det værste der kan ske er, at certifikatet går mod nul, så man taber 100 procent,« siger han og fortsætter:

»Så på den måde ligger der en indbygget bund i forhold til, hvor galt det kan gå. Det kan gå så galt, som hvis det var en aktie, man havde købt og selskabet bag går konkurs,« siger Michael Borre.

Ikke overraskende er det bull-certifikatet på en anden af fondsbørsens højdespringere, Pandora, der har givet det næsthøjeste afkast i 2013 på 426 procent. Mens 89 procent af værdien af det tilsvarende bear-certifikat på Pandora-aktien er forsvundet.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere