Del : SMS
Berlingske Business

Vestas i toppen på stille aktiedag

På en relativt stille dag på aktiemarkedet gik Vestas i udbrud og lagde sig langt foran kollegerne i C20-indekset.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vindmølleaktien steg 5,4 pct. til 35,84 kr. trods en nyhedsstrøm, der ikke bragte noget væsentligt med sig for hverken vindindustrien eller Vestas selv.

C20-indekset gled igennem dagen uden større udsving og sluttede 0,4 pct. højere i 495,72. 17 af indeksets aktier steg, men fald til Novo Nordisk og A.P. Møller - Mærsk-aktierne holdt den samlede fremgang nede. Det mere jævnbyrdige indeks, C20 Cap, hvor én aktie (Novo Nordisk) højst må vægte 20 pct., steg til sammenligning 0,8 pct.

Politikerne i USA trak onsdag fronterne op og spillede op over for hinanden. Dermed virker forhandlingerne om at undgå den "finanspolitiske afgrund" til nytår, hvor automatiske skattestigninger og offentlige besparelser for 600 mia. dollar træder i kraft, fortsat til at være svære at løse. Alligevel bevarer aktiemarkederne optimismen og handler generelt nogenlunde sidelæns.

Danske Bank var torsdag morgens tophistorie, efter at bankens ordførende direktør, Eivind Kolding, i Politiken undskyldte for storbankens "fartblinde" kurs op til 2008. Det udløste flere politisk reaktioner, hvor der blandt andet var ros fra Venstre, men kritik fra SF. Konservative og Liberal Alliance mente til gengæld ikke, banken har noget at undskylde for. Bankens aktie startede dagen med at falde, men kom sig og lukkede 1,2 pct. højere i kurs 97,95.

Lundbeck kom sig efter onsdagens rolle som aktiemarkedets prügelknabe og lukkede marginalt højere. Efter den overraskende nedjustering af 2013- og 2014-forventningerne onsdag morgen faldt Lundbeck-aktien 15 pct., og torsdag måtte selskabet lægge ryg til analytikertæsk fra alle retninger.

Seks forskellige analysehuse fra både ind- og udland sænkede deres anbefaling af medicinalaktien, og der blev også skåret kraftigt i kursmålene. Alligevel undgik aktien et fald og endte faktisk 0,1 pct. højere i 82,25 kr.

Bag ved Vestas var der pæn fremgang til en række aktier, blandt andre GN Store Nord, Nordea og DSV, der alle steg mere end 2 pct. Sidstnævnte satte endda lukkekursrekord for anden dag i træk med et løft til 143,70 kr.

Bundskraberne var Mærsk-aktierne. B-aktien dykkede 0,9 pct., A-aktien tabte 0,7 pct., mens Novo Nordisk faldt med 0,3 pct.

Blandt sidepapirerne steg Schouw & Co. 6,6 pct. til 152,50 kr. efter Nordea løftede anbefalingen af aktien til "stærkt køb" fra "køb". Schouw & Co. solgte datterselskabet Martin Professional onsdag og scorer et provenu på 250 mio. kr., hvis handelen går igennem.

Ambu overtager amerikanske King Systems for 120 mio. dollar, og der er ifølge Ambus administrerende direktør, Lars Marcher, tale om to selskaber, der passer som hånd i handske.

- Det er sjældent, at man finder en virksomhed, der passer så godt ind. Vi har fået produktion i USA, som vi altid gerne har villet have, vi fordobler omsætningen i USA med et slag, vi får rigtig god mulighed for at optimere salgsorganisationen med flere sælgere om bord. Og så er Europa, hvor vi i forvejen er rigtig stærke, ikke et sted, som King Systems tidligere har fokuseret særlig meget på. Det giver en masse gode synergier på salgssiden og på distributionen, sagde Ambu-direktøren til Ritzau Finans.

Markedet tog også godt imod handelen og sendte Ambu-aktien 3,1 pct. op til 149,50 kr.

Flügger steg 1,4 pct. til 324,50 kr. Malervarekoncernen leverede efter lukketid onsdag et regnskab og en opjustering af sine omsætningsforventninger til 2012/13. Omsætningen ventes nu at lande ”lidt højere” end den tidligere udmeldte forventning på 1850 mio. kr. Driftsresultatet (EBIT) ventes fortsat at lande mellem 80 og 100 mio. kr. Regnskabet for andet kvartal viste en pæn vækst i omsætning og resultatet år til år.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere