Del : SMS
Berlingske Business

Vestas-aktien jagter hattricket

Vestas-aktie
I Europa ligger indeksene generelt 0,1 til 0,4 pct. højere, blandt andet efter at overraskende gode handelstal fra Kina har løftet stemningen omkring udsigterne for verdensøkonomien en anelse. Foto:

Vestas lægger sig igen i front for et aktiemarked i godt humør fredag morgen og sætter dermed kurs mod tredje topplacering i træk i det danske eliteindeks.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samlet stiger C20 Cap-indekset 0,4 pct. til 568,39 efter 25 minutters handel, mens det klassiske C20-indeks stiger 0,5 pct. til 555,98. I Europa ligger indeksene generelt 0,1 til 0,4 pct. højere, blandt andet efter at overraskende gode handelstal fra Kina har løftet stemningen omkring udsigterne for verdensøkonomien en anelse.

Herhjemme fortsætter investorerne med at søge mod Vestas-aktier og løfter vindmølleselskabet 2,0 pct. til 41,30. Vestas steg 8,1 pct. onsdag oven på sit årsregnskab for 2012 og fortsatte op med 10,4 pct. torsdag. Fredag morgen fortsætter de positive analyser af selskabet med at rulle ind. ABG Sundal Collier løfter sit kursmål på Vestas-aktien til 51,47 kr. fra 20,89 kr., mens anbefalingen nu er "køb" mod tidligere "sælg", og Nordea skriver, at bunden kan være nået for vindmøllemarkedet.

I den modsatte ende af indekset er TDC under pres, efter at kapitalfondene i NTC er blevet enige om at sælge aktier i teleselskabet. Sent torsdag meddelte TDC selv, at 80 mio. aktier eller omkring 10 procent. af teleselskabets kapital ville blive solgt til institutionelle investorer. Fredag morgen erfarede Bloomberg News så, at salget kan udgøre op mod 120 mio. aktier, og at køberne angiveligt allerede er fundet.

Salget ventes under alle omstændigheder afsluttet, inden fredagen er omme, og ifølge Bloomberg News sker det med en rabat på op til 1,64 kr. i forhold til torsdagens lukkekurs på 40,95 kr. NTC solgte senest aktier 27. november 2012, hvilket på dagen fik TDC-aktien til at falde 4,2 pct., mens fredagens kursfald indtil videre er på 2,9 pct. til 39,75 kr..

A.P. Møller - Mærsk stiger fredag og lægger sig dermed i hælene af Vestas i toppen af C20. Flere containerrederier, heriblandt Maersk Line, vil forsøge at hæve fragtraterne i marts og april på de vigtige ruter fra Asien. Desuden viste det ugentlige SCFI-indeks over spotrateudviklingen fra Asien et moderat fald denne uge ifølge tal fra Shanghai Shipping Exchange. B-aktien stiger 0,9 pct. til 44.880 kr.

Danske Bank kom helskindet igennem torsdagens aktieregnskab, som blev belønnet med en kursstigning på 3 pct. Banken er fortsat i fokus med mange spaltemillimeter i fredagens aviser, hvor ordførende direktør Eivind Kolding blandt andet bebuder over for Børsen, at han er træt af at skændes med den danske befolkning. Fredag fortsætter aktien op med et plus på 0,7 pct. til 108,50 kr.

Trygs regnskab blev også taget godt imod torsdag og gav forsikringsaktien et løft på 3,3 pct. til 451 kr. Det fik blandt andet analytikerne hos Alm. Brand Markets og Keefe, Bruyette & Woods til at sænke deres respektive anbefalinger af Tryg-aktien, da den har haft næsten konstant fremgang de sidste 11 måneder. Aktien falder 0,5 pct. tilbage til kurs 448,80.

Neurosearch, som mere eller mindre er under afvikling, har sendt dagens eneste danske regnskab på gaden og venter ifølge det et driftsunderskud på 15 mio. kr. Selskabet vil give en opdatering omkring sin situation til generalforsamlingen 20. marts, men venter foreløbigt en solvent afvikling. Aktien falder 2,5 pct. til 3,88 kr.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere