Del : SMS
Berlingske Business

Våbenhvile lagde låg på roligt aktiemarked

Der var roligt på de amerikanske aktiemarkeder onsdag, hvor handlerne så småt tog forskud på torsdagens Thanksgiving-helligdag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Uroen om den europæiske gældskrise, som endnu engang blussede op efter de europæiske finansministres forgæves forsøg på at lande en aftale om Grækenland tirsdag nat, blev skubbet i baggrunden af en våbenhvile i Mellemøsten. Omsætningen var dog lav dagen igennem.

Dow Jones Industrial Average lukkede med et plus på 0,4 pct., det bredere S&P 500 steg 0,2 pct., og Nasdaq sluttede med en stigning på 0,3 pct.

Onsdagens amerikanske nøgletal levede op til forventningerne og med annonceringen af en våbenhvile mellem Israel og Hamas i den omtumlede Gaza-stribe i Mellemøsten, kunne den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton og egyptiske udenrigsminister Mohamed Amr berolige markedet.

- Meddelelsen om våbenhvilen løser på ingen måde problemet, men det indikerer, at der er forhandlinger i gang, siger seniorstrateg Alan Gayle fra RidgeWorth Capital Management i Richmond, Virginia til Bloomberg News.

På den selskabsspecifikke front var Hewlett-Packard igen i fokus. Aktien styrtdykkede tirsdag ikke mindre end 12 pct., men kom lidt tilbage i onsdagens handel, hvor papiret steg 2 pct.

Salesforce.com, der er USAs største producent af online software til brug for kunde-management, fremlagde regnskab som helt og fuldt levede op til analytikernes forventninger. Aktien steg 8,8 pct.

Deere & Co, som kendes for de grønne John Deere-traktorer, kunne til gengæld ikke levere regnskabstal, som matchede analytikernes estimater. Aktien faldt efterfølgende 3,7 pct.

Smykkekæden Zale måtte melde om et stort tab i tredje kvartal på grund af levere salg i detailkædens forretninger. Aktien dykkede 30 pct.

På Nasdaq-børsen var der debut for det kinesiske selskab YY som blev introduceret og handlet første gang onsdag. YY, der står bag en social platform med fokus på online-aktiviteter for enkeltindivider og grupper, klarede sig godt. Aktien lukkede med en stigning på 7,7 pct.

Novo Nordisks amerikanske ADR'er landede på den rigtige side af balancestangen. Papiret sluttede med en stigning på 0,1 pct. i 155,46 dollar, hvilket med en dollarkurs på 5,8025 kr. torsdag morgen svarer til 902,06 kr. Aktien sluttede i 907 kr. i København.

/ritzau/FINANS

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere