Del : SMS
Berlingske Business

Utrættelige aktier fortsatte fremgangen

Det toneangivende danske C20-indeks fandt vinderformen frem igen fredag efter at være faldet torsdag. Med en stigning på 0,97 pct. til indeks 541,83 satte indekset endnu en lukkerekord.

Artiklen fortsætter under annoncen

På de 18 handelsdage, 2013 har budt på indtil videre, er indekset steget med 9,2 procent. En stigning der i almindelige tider ville være passabel for et helt år.

Fredagens fremgang fandt støtte et positive tal fra den tyske erhvervstillid fra Ifo-indekset, hvor både synet på den nuværende situation og forventningerne til fremtiden var bedre end ventet. Ydermere viste tal fra ECB, at de europæiske banker har betalt 137,2 mia. euro tilbage fra de nødlån, der blev givet under gældskrisen.

Den gode stemning sendte 18 ud af 20 aktier i C20 op. Helt i top blandede Carlsberg sig med en stigning på 3,0 pct. til kurs 598,50 uden større selskabsspecifikke nyheder.

- Carlsberg brød torsdag igennem niveauet 580 kr., hvor der har ligget en teknisk modstand. Samtidig er der en aktie, der godt kan flytte sig meget forud for sit regnskab, siger aktierådgiver hos Nordea Jesper Bamberger til Ritzau Finans.

Aktien har flere gange nærmet sig niveauet 580 kr. for derefter at blive sendt retur.

Også aktierne i A.P. Møller - Mærsk havde en solid fredag med en stigning til B-aktien på 1,1 pct. til 46.080 kr. Det skete efter en lind strøm af positive nyheder.

Fra Norge var der positivt nyt fra det store Johan Sverdrup-oliefelt, som Maersk Oil har en interesse i. Lundin Pertroleum har gennemført endnu en succesfuld afgrænsningsboring. Maersk Oil har 20 pct. af den ene af de to licenser, som udgør kæmpefundet Johan Sverdrup. Maersk Oil forventer den første olie fra feltet i 2018.

Derudover varslede det tyske rederi Hapag-Lloyd en generel ratestigning på ruten fra Asien til Europa på 750 dollar fra marts. Rederierne på ruten kæmper med at øge raterne, og tidligere generelle ratestigninger har kun været delvist succesfulde. I modsat retning trækker de overordnede tal for rateindekset SCFI, der viste et fald på 1,4 pct. i denne uge. Asien til Europa ruterne vægter 20 pct. i indekset, mens Asien til Middelhavet vægter 10 pct.

Vestas vandt noget af kursfaldet fra torsdag tilbage med en stigning op 2,2 pct. til 38,50 kr. Det var hjulpet af et kursmålsløft fra analytikerne hos HSBC til 42 kr. fra tidligere 35 kr.

Novo Nordisk afsluttede ugen, der for første gang bød på aktiens brud af kurs 1.000 med maner. Fredag steg aktien med 0,9 pct. til kurs 1.016 og ugen samlet bød på et plus på 3,4 pct. fra kurs 982,50. Den europæiske godkendelse af Tresiba, gav aktien det sidste skub mod en kurs på fire cifre.

I det omfang, at man kan tale om en dårlig ende af C20 fredag, lå Jyske Bank og DSV der. Jyske Bank faldt med 0,5 pct. til 178,70 kr. mens DSV dykkede med 0,2 pct. til 146,50 kr. Sidstnævnte fik sænket sin anbefaling hos det irske børshus Davy til neutral fra tidligere outperform.

Fredagens drama stod Østjydsk Bank for. Finanstilsynets skærpede nedskrivningskrav ramte banken hårdt, og bestyrelsen måtte informere markedet om, at den efter et besøg fra statens vagthund nu venter et underskud på 175 til 200 mio. kr. før skat for 2012.

- De forøgede nedskrivninger skyldes de skærpede krav til nedskrivninger i Finanstilsynets regelsæt. Hertil kommer forringede udsigter for en lang række af bankens erhvervskunder samt en nedvurdering af sikkerheder i relation til svage engagementer, forklarede Østjydsk Bank i sin fondsbørsmeddelelse.

Investorerne sendte bankens aktier ned med 18,2 procent til 187 kroner.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere