Del : SMS
Berlingske Business

USA/aktier: Solide stigninger anført af it-aktierne

US-DOW-SOARS-OVER-250-POINTS-AHEAD-OF-FED-INTEREST-RATE-ANNOUNCE
Foto:

De amerikanske aktiebørser fik fredag en god afslutning på ugen, efter at centralbanken i Kina gav markedet en vitaminindsprøjtning i form af en rentenedsættelse. Derudover var opløftende regnskaber fra mastodonter som Microsoft og Google med til at skabe en opløftende stemning blandt investorerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det brede S&P 500-indeks afsluttede ugens handel med en stigning på 1,1 pct. Set over hele ugen blev det til en fremgang i indekset på 2,1 pct. Det var i øvrigt fjerde uge i træk med fremgang i indekset. Dow Jones-indekset steg fredag 0,9 pct. til 17.646,70, mens Nasdaq var fredagens højdespringer med en stigning på 2,3 pct. til 5031,86.

Kinas centralbank - People's Bank of China - sænkede fredag sin ledende rente med 25 basispoint til 4,35 pct. Den etårige indlånsrente blev ligeledes sænket med 25 basispoint til 1,50 pct. Og de meldinger sendte aktiekurser i Europa og sidenhen også aktierne i USA i vejret.

Udover rentemeldingen fra Kina var markedet præget af en stribe regnskaber. Den amerikanske e-handelsgigant Amazon ramte over forventningerne med et overskud per aktie i tredje kvartal på 0,17 dollar. Til sammenligning ventede analytikerne et underskud på 0,13 dollar per aktie ifølge Bloomberg News' undersøgelse.

Omsætningen var på 25,4 mia. dollar, hvor forventningerne lå på et salg på 24,9 mia. dollar. I fjerde kvartal estimerer E-handelsselskabet et salget i intervallet 33,50-36,75 mia. dollar. Analytikerne har estimeret et salg på 35,1 mia. dollar. Investorerne kvitterede ved at handle Amazon-aktien 6,2 pct. højere i 599,03dollar.

Endnu bedre gik det for it-kolossen Microsoft, og det var ligeledes på baggrund af solide regnskabstal. For regnskabsårets første kvartal kunne koncernen bag Windows-styresystemet oplyse om et justeret overskud per aktie på 0,67 dollar. Det var et godt stykke over analytikernes forventninger om et overskud på 0,59 dollar per aktie, ifølge Bloomberg News' prognose-gennemsnit.

Omsætningen var på 21,7 mia. dollar mod den forventede 21 mia. dollar. Microsoft-aktien gik i vejret med 10,1 pct. til 52,87 dollar.

Internetselskabet Google, der nu gemmer sig bag holdingselskabet Alphabet, havde også en af sine bedre dage med en stigning på 7,7 pct. til 702 dollar. Det var investorernes belønning for et solidt regnskab, der blev garneret med et tilbagekøbsprogram.

Google leverede et overskud på 7,35 dollar per aktie for tredje kvartal, hvor analytikerne havde ventet 7,20 dollar per aktie ifølge Bloomberg News prognose-undersøgelse. De samlede indtægter løb op i 15,1 mia. dollar, hvor der var ventet en omsætning på 15,0 mia. dollar.

Det nye holdingselskab annoncerede gruppens første aktietilbagekøb, som er det seneste skridt i overgangen til en ny finansiel struktur og ledelsesstil. Tilbagekøbet er på 5,1 mia. dollar, der trods det beskedne beløb i forhold til en 72,8 mia. dollar stor kontantbeholdning i tillæg til andre likvide aktiver, blev modtaget som et signal om, at selskabet bøjer sig mod samme finansielle discipliner, som andre modne virksomheder sigter efter.

Det ser ikke umiddelbart ud til, at de positive strømninger på markedet fra fredag vil fortsætte mandag, hvor futures peger på fald i størrelsesordenen 0,2 pct.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere