Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

USA/åbning: Markedet afventer FED's rentemøde

De amerikanske fondsbørser åbner tæt på mandagens lukkeniveauer, og investorerne afventer aftenens amerikanske centralbanks rentemøde. Fokus er især på centralbankchef Ben Bernankes økonomiske meldinger og udsigterne til en normalisering af pengepolitikken i kølvandet af det seneste opsving, mens flere dog frygter, at et inflationspres kan skabe en rentestigning.
Nasdaq-indekset stiger 0,1 pct. til 2.365, S&P 500-indekset ligger 0,2 pct. højere i 1.153, mens Dow Jones-indekset stiger 0,1 pct. til 10.650.
- Inflation og den amerikanske centralbanks (FED) er i fokus. Investorerne vil hænge sig i ethvert ord relateret til FED's udgangsstrategi (exit-strategy). Da regnskabssæsonen er overstået får økonomisk data og gældsfrygt det meste af opmærksomheden, sagde Manfred Hofer aktiechef fra LGT Capital Management til Bloomberg News.
Aluminumsgiganten Alcoa og guldproducenten Barrick Gold begynder handlen i det positive terræn, efter at tilbagegangen i dollaren har øget interessen for alternative investeringer og dermed en fremgang i blandt andet kobberpriserne. Alcoa åbner 0,8 pct. højere i 13,6 dollar, mens Barrick Gold stiger 2,7 pct. til 40,1 dollar.
Bilproducenten Ford Motor åbner uændret i 13,4 dollar. Finanshuset UBS har hævet sit kursmål på aktien fra 13 til 15 dollar og fastholdt sin købsanbefaling på aktien.
Mikrochipproducenten Microchip Technology stiger 1,5 pct. til 28,3 dollar. Koncernen har øget sine forventninger til indtjeningen for fjerde kvartal og venter nu et overskud på 42 cent pr. aktie. Opjusteringen ligger over analytikernes forventninger til en 38 cent pr. aktie.
Bioteknologiselskabet Sequenom dykker markante 17,3 pct. til 6,4 dollar, efter at selskabet leverede et større end ventet. Sequenom leverede et tab eksklusive ekstraordinære omkostninger på 30 cent pr. aktie, hvilket var 21 cent mere end analytikerne havde frygtet.
UnitedHealth Group, der er USA's største sundhedsforsikringsselskab, åbner 0,5 pct. lavere i 32,4 dollar. Selskabet er blevet fjernet fra finanshuset Goldman Sachs "conviction buy"-liste, men får dog stadigvæk en købsanbefaling. at driften giver en positiv likviditet.

 




Markedet lige nu