12. december 2008, 11:19 – opdateret 2. november 2010, 13:18

Når kurserne brager ned på verdens fondsbørser, så har fonde med unoterede aktier nogle af deres stolteste stunder. Det viser en opgørelse 20 år tilbage over afkastet i amerikanske private equity-fonde.

Den viser, at fondene har haft deres bedste afkast fra 1991 til 1993 og igen fra 2001 til 2003 - alle år, som stod i recessionens tegn i USA

"Under en recession er der meget til salg til lave priser, og der er få købere i markedet, fordi investorerne generelt holder igen. Mange kapitalfonde er godt positioneret til at udnytte disse markedsvilkår, fordi de dels har kapitalen til rådighed, dels har erfaring med bringe virksomheder styrket igennem svære økonomiske tider", siger Jakob Jessen, chef for Nordeas afdeling for investering i private equity.

Opgørelsen viser, at fondene i de nævnte recessionsår havde afkast på i gennemsnit 23 procent årligt, mens de samme fonde i de andre år fra 1988 til 2004 havde et gennemsnitligt afkast på 14,6 procent.

I statistikken over fondenes afkast år for år er fondene listet under året for deres oprettelse, og fondene har en typisk levetid på mellem 10 og 12 år, før de opkøbte selskaber er afhændet igen og det endelige afkast gjort op.

Dermed er det kun mindst ti år gamle fondes endelige resultat, der kan aflæses, og derfor har dinepenge.dk kun medtaget fonde oprettet frem til 2004.

"Men jeg mener, at man efter 6-7 år for en tolvårig fond kan se et rimeligt repræsentativt afkast. Meget vil på det tidspunkt være købt og solgt. Vi er syv år inde i vores første fond, og meget af det opkøbte er realiseret, og der er betalt mere tilbage, end der er skudt ind," siger Jakob Jessen.

Recession giver rabat

Jakob Jessen peger på, at kapitalfonde under recessioner kan købe virksomheder både i det noterede og unoterede marked med en væsentlig rabat i forhold til prisen for bare et år siden.

"De investeringer, der gøres lige nu, kan vise sig at blive rigtig interessante. Men de lave priser hænger jo også sammen med mange af de driftsmæssige og finansielle udfordringer, som virksomhederne står overfor som resultat af den økonomiske og finansielle krise," siger han.

Læs også: Har finanskrisen givet aktieskræk

Hos ATPs datterselskab ATP Private Equity Partners regner partner Susanne Forsingdal også med, at det er konjunkturernes udsving, der gør investeringer til lave priser fordelagtige på længere sigt.

"Hvis fondene investerer på et lavpunkt i økonomien med lave priser på børserne, så vil både de lave priser og de efterfølgende års fremgang i økonomien hjælpe dem frem. De fonde, som vi investerer i, siger også, at de kommende år kan vise sig at være gode investeringsår," siger hun.

Det får dog ikke ATP Private Equity Partners til at skrue op for investeringerne.

"Vi ændrer ikke strategi som sådan. Vi ved ikke, hvor bunden er, så det er svært at time markedet rigtigt. Især i private equity, hvor vi investerer på meget langt sigt, og over ti år kan der ske meget. Vi kan ikke forudse så langt ude i fremtiden, og prøver derfor ikke at time markedet,” siger hun.

Jakob Jessen er enig i, at man kan ikke time markedet, men understreger vigtigheden af investere i de bedste kapitalfonde, og kan i den forbindelse henvise til dokumentation for, at de 25 procent bedste fonde med unoterede aktier over både fem og ti år har givet et betydeligt større afkast end MSCI Verdensindekset over alle verdens børsnoterede aktier.

"Men vi skal også have et betydeligt højere afkast end aktiemarkedet. Investoren tager en risiko på forvalterens evner og skal desuden også have en præmie på grund af, at han ikke kan komme ud af investeringen i utide. Det skal i hvert fald give et  merafkast på minimum  tre procentpoint  om året," vurderer Jakob Jessen.

Skal finde de rigtige

I Nordeas opsætning investerer Nordeas kunder i fonde, som igen investerer i et antal private equity-fonde - et system af såkaldte fund-of-funds, hvor afkastet er afhængigt af Nordeas evne til at finde de rigtige fonde.

De fleste fonde til unoterede aktier, private equity, har et forløb på 10 til 12 år med opkøb af virksomheder i de første år efterfulgt af bearbejdning af virksomhederne og frasalg. Og det udløser den såkaldte J-kurve over afkastet, som typisk vil være negativt de første år for så at stige stejlt i de sidste år af fondens løbetid.

Læs også: Finanskrisen giver mere sex

Den manglende likviditet kombineret med den lange investeringshorisont er de væsentligste årsager til, at Nordea primært markedsfører sine private equity-fonde over for institutionelle og enkelte meget velhavende private investorer.

"Men jeg mener, at man bør have unoterede aktier i en portefølje af hensyn til spredning af risiko. Men det kræver, at man virkelig er langsigtet," siger Jakob Jessen.

Netop på grund af situationen med knaphed på likviditet arbejder kapitalfondene i øjeblikket ikke så meget med at belåne opkøbte virksomheder som med at trimme dem for at forbedre driften og forøge afkastet.

"Tiderne med hård gearing er forbi på grund af likividitetskrisen. Men private equity-fondene har aldrig haft så mange penge til opkøb som nu ," siger Jakob Jessen, som mener, at de bedste kapitalfonde også har evnen til at trimme virksomheder og realisere synergier bl.a. via opkøb og sammenlægninger.

Typisk får forvalterne af kapitalfondene størsteparten af deres aflønning som et såkaldt succesfee, når fonden løber ud efter typisk 10 til 12 år. Aflønningen undervejs spiller en mindre rolle i den samlede aflønning, og det giver incitament til at tænke mere langsigtet end for eksempel investeringsforeningers forvaltere, der typisk honoreres for et enkelt års afkast.