Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ugens etter går efter mavefornemmelsen

AKTIESPIL: Flemming Petersen fra Helsinge ligger nummer et i aktiespillet med et afkast på 8,1 procent, men hans opskrift er egentlig ganske simpel.

Læs en analyse ind i mellem og lyt så ellers til din mavefornemmelse. Sådan lyder den enkle opskrift fra Flemming Petersen, der ti dage efter Aktiespillets start ligger nummer et med et afkast på 8,1 procent.

”Jeg sidder ikke og holder øje med, hvad der sker hele tiden. Dels fordi jeg arbejder tolv i timers-vagter, og ikke har tid, og dels fordi jeg ikke synes, det er nødvendigt,” forklarer Flemming Petersen.

Han har deltaget i Aktiespillet før, men det er første gang han ligger i front.

”Sidste gang læste jeg slet ikke nogen analyser. Det gør jeg trods alt nu, og det, tror jeg, har hjulpet. Men jeg kom også godt fra start, og det er jo en stor hjælp, men man må vist også tilskrive det noget held.”

Sidste gang endte Flemming Petersen på en ”to-hundrede-og-noget-plads”, som han selv kalder det, men denne gang er ambitionen at ende i top tre, fortæller han grinende.

Flemming Petersen investerer også privat, og i Aktiespillet har hans hidtidige bedste investering været nogle Topotarget-papirer, han fik købt og solgt igen på det rigtige tidspunkt.

Der er dog ikke langt til nummer to på listen. Under ”1411”, der er Flemming Petersens alias i Aktiespillet, lurer ”Cutten” med et afkast på 8 procent, og en formue på 540.104 kroner, der altså ånder Flemming Petersens formue på 540.391 kroner i nakken.

Den skrappe konkurrence generer dog ikke etteren.

”Det må godt være tæt. Så er det sjovere,” siger Flemming Petersen.

 




Markedet lige nu