Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Trist afslutning på årtusindets bedste børs-januar

De amerikanske handlere kunne ikke finde smilene frem tirsdag, og da computerne blev lukket ned, var resultatet en blandet udvikling i de ledende indeks.

Det kunne dog ikke stoppe januar fra at blive den bedste for S&P 500 i dette årtusinde og den bedste for Nasdaq siden 2001 ifølge CNN Money.

Dow Jones lukkede i et minus på 0,2 pct., mens S&P 500 og Nasdaq henholdsvis faldt 0,1 pct. og steg 0,1 pct. S&P 500 er dermed steget med 4,4 pct. i januar, mens Nasdaq har set sin værdi stige med 8 pct.

Tirsdag i sig selv var ikke en festdag, og bød investorerne på en række regnskabsskuffelser.

Exxon Mobil faldt 2,1 pct. efter regnskabet for fjerde kvartal, da en omsætning på 121,6 mia. dollar ikke kunne leve op til markedets forventninger på 124,4 mia. dollar. Samtidig dykkede olieproduktionen med 8,8 pct., ifølge Bloomberg. Det sendte aktien ned med 2,1 pct.

Aktierne i den store detailkæde Best Buy dykkede med lidt over 5 pct., efter konkurrenten RadioShack varslede dårlige resultater for julesalget grundet ekstraordinære tilbud og tilbageholdene kunder.

Regnskabsaktuelle Pfizer og UPS faldt henholdsvis 0,8 og 0,7 pct. på trods af, at begge selskaber overgik forventningerne til 2011.

Amazon.com faldt i eftermarkedet en overgang med 11 pct. ligeledes efter en skuffelse på toplinjen, der i fjerde kvartal endte på 17,4 mia. dollar mod estimeret af analytikerkorpset 18,3 mia. dollar. Bundlinjen blev mere end halveret til 177 mio. dollar.

Derudover skuffede nøgletallene fra Chicago PMI, og forbrugertilliden markant dagen igennem, hvilket ikke var med til at løfte stemningen.

Uvant var det faktisk Europa, der bidrog med den positive stemning tirsdag, da det ser ud til, at markedet tolker det fraværende totale kollaps som et positivt tegn sammenholdt med den nye finanspagt.

- Der kommer positivt nyt ud ad Europa, men det er stadig meget anstrengt med Grækenland. Hver gang vi får positivt nyt ser vi det omvendte inden for et par dage, siger investeringsdirektør hos Rehmann Financial Jeffrey Phillips til CNN Money, mens Mark Luschini, investeringschef for Janney Montgomery i Philadelphia havde denne kommentar til Bloomberg News:

- Vi kommer tættere på en løsning i Europa, der gør det til et problem og ikke en katastrofe. Markedet anerkender, at de europæiske politikere arbejder meget hårdt på en løsning.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu