14. marts 2009, 00:00 – opdateret 17. maj 2012, 18:15

Trods spareplaner, fyringer og faldende indtjeninger har topcheferne i landets største selskaber endnu ikke mærket på løncheken, at både det danske erhvervsliv og verdensøkonomien står midt i en voldsom finanskrise.

Tværtimod har direktørerne i landets største børsnoterede virksomheder, der blandt andet tæller A.P. Møller-Mærsk og Novo Nordisk, i snit fået 400.000 mere i lønningsposen i 2008 i forhold til 2007.

Det viser en gennemgang som Berlingske Research har foretaget af samtlige af de store selskaber, der er handlet på Fondsbørsens såkaldte Large Cap indeks seneste årsregnskaber for 2008.

Set over en bred kam er lønningerne til landets absolutte topchefer steget fra 574,2 mio. kr. forrige år til 620,5 mio. kr. sidste år, hvilket svarer til, at direktørerne i snit tjente 8,2 mio. kr. i 2008.

Det svarer til et lønhop på over fem procent og skal ses i forhold til, at selskaberne i samme periode har været ramt af den værste krise siden 1930erne, der både har ramt selskabernes indtjening hårdt og samtidig medført omfattende spareplaner og fyringsrunder.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet peger på, at topchefernes markante lønhop midt i en krisetid meget let kan sende et dårligt signal til medarbejderne.

»Det er klart, at det kan virke yderst provokerende på de ansatte, hvis ledelsen fyrer med den ene hånd og hæver millionlønninger med den anden. Især fordi mange medarbejdere nu står over for lønforhandlinger, hvor de sandsynligvis ikke skal sætte næsen op efter lønstigninger,« siger forskeren, der peger på, at det ville sende et stærkt signal til medarbejderne, hvis også ledelsen tog del i besparelserne og sænkede deres løn som følge af den finansielle krise.

Lønstigning og fyringer
Blandt de virksomheder, hvor den øverste ledelse har haft glæde af markante lønstigninger i det seneste år, er biotekselskabet Genmab, der i oktober fyrede 100 medarbejdere. Her fik ledelsen sidste år i snit godt fire millioner kr. mere i løn end året før.

Hos landets største virksomhed, A.P. Møller-Mærsk, der alene sidste år fyrede 4.500, har direktør Niels Smedegaard Andersen og rederiets seks andre direktører i alt fået to mio. kr. mere i løn, mens også rederierne Torm og Norden ligeledes har belønnet cheferne med en lønstigning på over 15 mio. kr. i alt.

Stigningen er sket til trods for, at begge har annonceret storstilede spareplaner, hvor alene Norden for få måneder siden meldte ud, at det hæderkronede tørlastrederi har planer om at fyre 15 procent af staben.

Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due fra Københavns Universitet peger på, at det kan blive vanskeligt for ledelsen i landets største virksomheder at få medarbejderne til at vise tilbageholdenhed næste gang, der skal forhandles løn.

»Det kan blive et problem, hvis ledelsen vil have medarbejderne til at holde igen med lønstigninger, hvis cheferne ikke selv har holdt igen gennem det sidste års tid,« siger Jesper Due, der fastslår, at det i sidste ende er bestyrelsen i et selskab, der fastsætter direktørens løn.

Belønnet for en svær rolle
Selv om lønningerne for toplederne i de danske selskabers er fortsat med at stige trods den altomfattende finanskrise påpeger headhunter Tobias Petri, der er partner i rekrutteringsfirmaet Heidrick & Struggles, at de danske direktørers rolle i høj grad har ændret sig i takt med de forværrede økonomiske tilstande herhjemme og på de globale markeder.

»Topledernes rolle er i høj grad vanskelig, når krisen kradser. De kommer mere i fokus og er offer for langt flere kritiske spørgsmål og skal samtidig stå i spidsen for omfattende effektiviseringer og trimninger, hvilket er en krævende rolle. Og så skal man huske på, at lønningerne i Danmark er steget gennem flere år nu, så vi bedre kan konkurrere med udlandet om at tiltrække de bedste folk,« siger Tobias Petri og peger på, at en stor del af landets toneangivende selskaber har klaret sig relativt uskadt gennem finanskrisen.

Det selskab, der har skåret mest i lønnen til de høje herrer, er Danske Bank, de har taget konsekvensen af det elendige regnskab for 2008 og sænket Peter Straarups og resten af direktionens løn med over 11 mio. kr.

Læs også:

Hvordan tackler direktøren svindel?

Aktieeksperternes største fejl- og pletskud

Topchefer i Danske Bank solgte på toppen