Berlingske Business
LIVE
10:16 Mærsk-aktier falder efter sænket kursmål

Tirsdagens aktier: Pandora på pinebænken pressede C20

Pandora-aktien trak tirsdag tungt mod bunden af C20 Cap-indekset efter offentliggørelse af et kvartalsregnskab, der ikke levede op til forventningerne på omsætningssiden.

Aktien bidrog dermed til et fald i eliteindekset til 1055,82 - eller med 0,2 pct. i forhold til mandagens slutniveau - mens de øvrige europæiske aktiemarkeder sluttede dagen i altovervejende grønt.

Uden for C20 bød dagen også på regnskab fra rederiet DFDS, der klarede sig godt, mens allergiselskabet ALK-Abelló måtte bøde med kursfald - måske grundet usikkerhed om selskabets USA-strategi.

Selv om overskuddet hos Pandora i fjerde kvartal var bedre end ventet, faldt smykkeaktien 6,8 pct. til 821 kr., og det var måske lige lovlig meget, mener senioraktierådgiver i Jyske Bank Martin Munk.

- Men vi skal se nøgternt på det, kommer Pandora ud lidt lavere end ventet på toplinjen, og der er nogle bekymringer i det sammenlignelige salg. Specielt USA er med til at skabe lidt nervøsitet. Men vi synes, at det er lidt overgjort, at den falder så meget på det, bemærker han.

- Der er vist også nogen, der lidt skuffede over forventningerne, men det er vi ikke. Vi ved godt, at Pandora spiller lidt forsigtigt ud, og det rammer konsensus meget godt, om end de på telekonferencen har oplyst, at det nok bliver lidt back end-loaded, altså at første kvartal ikke bliver så stærkt, tilføjer han.

Pandoras omsætning steg i fjerde kvartal til 6602 mio. kr. mod en ventet omsætning på 6654 mio. kr. ifølge Ritzau Estimates.

Men driftsresultatet (EBITDA) var til gengæld tilfredsstillende på 2711 mio. kr., svarende til en EBITDA-margin på 41,1 pct. Her var der ventet 2707 mio. kr. og 40,6 pct. blandt analytikerne.

Nettooverskuddet blev på 2093 mio. kr. mod et estimeret overskud på 2011 mio. kr.

DFDS PARAT MED STORT UDBYTTE

Rederiet DFDS præsenterede fra morgenstunden et regnskab med betydelig resultatfremgang på 48 pct. til 1600 mio. kr. før skat for hele 2016.

Men mere afgørende for tirsdagens kurssucces var måske en større udlodning til aktionærerne, der kan se frem til tilbagekøb på op til 800 mio. kr. og et udbytte på 8 kr. per aktie mod 6 kr. per aktie efter 2015.

Aktien steg 6,2 pct. til 349,90 kr.

ALK'S STRATEGI BEKYMRER

Allergikoncernen ALK-Abelló havde sådan set et glimrende 2016 og kunne offentliggøre et regnskab med fremgang i omsætningen på 500 mio. kr. til 3005 mio. kr., mens driftsoverskuddet før renter og skat voksede med knap 200 mio. kr. til 479 mio. kr., som er rekord for ALK-Abelló.

Men selskabet havde sidste år særligt gunstige vilkår, fordi ALK -Abellós store franske konkurrent Stallergenes Greer i en længere periode var ramt af produktionsstop. I Frankrig opnåede ALK-Abelló på den baggrund en markedsandel på 80 pct. i 2016, men så høj en andel kan næppe fastholdes, efter at Stallergenes er tilbage i drift.

- Det er klart, at vi har budgetteret med, at de tager kunder tilbage. Det ville være naivt at tro andet, siger ALK's topchef, Carsten Hellmann.

For indeværende år venter ALK-Abelló en driftsindtjening på niveau med 2015, altså før Stallergenes fik produktionsproblemer. Men det skuffer ikke Martin Munk.

- Det der "sweet spot" har de egentlig haft længere, end vi havde ventet. Det kom bag på os sidste gang, at ALK stadig profiterede en del af det, erkender han.

- Det er nok mere strategidelen, der gør mig lidt nervøs - hvilken vej går ALK, og hvordan vil det implementere strategien, specielt omkring det amerikanske marked, lyder det fra Martin Munk.

Aktien faldt 3,8 pct. til 991 kr.

DANSKE BANKER KLARERE FRISAG

På de europæiske markeder var finanssektoren tirsdag den belastende faktor - blandt andet efter et skuffende regnskab fra den franske finanskæmpe BNP Paribas.

Men de to danske C20-banker, Danske Bank og Jyske Bank, gik ram forbi med kursløft på henholdsvis 0,8 pct. til 236,40 kr. og 1,3 pct. til 368,80 kr., angiveligt fordi nordiske banker ofte ses som sikker havn, når der er uro i den sydeuropæiske finanssektor.

Derudover fik Jyske Bank løftet kursmålet hos SEB til 325 kr. fra 290 kr.

SAS opnåede i januar en stigning i passagertrafikken målt på antal fløjne passagerkilometer (RPK) på 20,5 pct. i forhold til samme måned af 2016. Det viste SAS' egne tal for flytrafikken eksklusive charterflyvninger, der blev offentliggjort tirsdag formiddag.

Til gengæld er der hårdt pres på yielden, der er på historisk lave niveauer, fortalte SAS.

Aktien blev handlet 0,9 pct. ned til 11,60 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen