Berlingske Business
LIVE
15:06 Genmab i bunden af rødt C20

Tirsdagens aktier: Genmab og øvrige medicinalaktier reddede C20-plus

Mens biotekselskabet Genmab kørte endnu en rekord i land tirsdag, var de danske aktier generelt mere delt på midten.

Stemningen i Europa var til den svage side, men takket være mange fint præsterende defensive papirer i C20 Cap-indekset endte det alligevel med en lille stigning herhjemme.

Eliteindekset steg 0,1 pct. til 1076,44 trods 11 ud af 20 aktier i rødt. Et fald i oliepriserne ud på eftermiddagen var ellers en overgang medvirkende til at trække C20 i rødt.

- Det er generelt meget små udsving i dag, og så er der et billede af, at medicialaktierne ligger lidt bedre end de øvrige sektorer i Europa i dag. Herhjemme vejer de noget tungere end i flere af de andre indeks, og det er med til at trække op, forklarer Mads Zink, der er chefaktiehandler hos Danske Bank, til Ritzau Finans.

GENMAB I REKORD EFTER ANALYTIKERROS

For Genmab var der dagen igennem positiv stemning foranlediget af en rosende analyse fra det amerikanske finanshus Jefferies, der ser endnu større potentiale i kræftmidlet Darzalex end tidligere.

Jefferies venter, at Darzalex bliver en gevaldig salgssucces og har derfor lagt 1,1 mia. dollar til sit topsalgsestimat for midlet. Det er nu i alt på 8,1 mia. dollar - alene inden for knoglemarvskræft. Samtidig fastholder analytiker Peter Welford et risikojusteret estimat på 2 mia. dollar i topsalg inden for andre kræfttyper.

Darzalex markedsføres af Genmabs partner - det Johnson & Johnson-ejede Janssen - mens Genmab er berettiget til at modtage procenter af salget.

Og derfor ventes der også at falde mere af til det danske selskab, hvorfor Jefferies har løftet kursmålet for Genmab-aktien til 1750 kr. fra 1500 kr., mens anbefalingen "køb" er fastholdt.

Genmab steg med 1,6 pct. til 1443 kr. og endte dermed i rekord. Det højeste lukkeniveau indtil tirsdag var 1435 kr.

Samtidig steg Lundbeck 1,9 pct. til 304,90 kr. uden større bagvedliggende nyheder og toppede dermed C20 Cap.

NETS PRESSET TIL BUNDS IGEN

Men omvendt fortegn var der også rekord hos Nets. Her var der nemlig tale om bundrekord.

Aktien har været alt andet end populær, siden betalingsselskabet blev børsnoteret til 150 kr. per aktie i slutningen af september sidste år, og den er nu faldet ni ud af de seneste 11 handelsdage.

Det gav bundrekord mandag, og tirsdag faldt Nets videre med 0,4 pct. til 108,90 kr.

MÆRSK RAMT AF OLIEPRISFALD

Aktierne i A.P. Møller-Mærsk havde en skidt dag - særligt efter at oliepriserne begyndte at falde ud på eftermiddagen oven på kommentarer fra Saudi-Arabien om, at olieproduktionen i landet igen var over 10 mio. tønder om dagen i februar.

Samtidig pegede en rapport fra Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) på et fortsat højt olieudbud, hvorfor der ikke synes at være stor succes med planerne om at sænke udbuddet i markedet og dermed understøtte priserne.

B-aktien i Mærsk faldt med 1,3 pct. til 11.850 kr.

STORE PLUSSER TIL MINDRE PAPIRER

Uden for C20 var der kursstigninger til både Atlantic Petroleum og særligt Rovsing.

Førstnævnte steg 3,7 pct. til 11,20 kr. efter at have meddelt, at olieselskabet har omlagt gæld og fået adgang til ny finansiering på sammenlagt op til 8 mio. pund - eller omtrent 68 mio. kr.

Der er tale om en næsten ti måneder gammel låneaftale med samarbejdspartneren London Oil & Gas, som nu effektueres, efter at alle vilkår er blevet mødt. Det var netop London Oil & Gas, der reddede stumperne for Atlantic Petroleum, da selskabet sidste år var på randen af konkurs.

Sidst på dagen meddelte Atlantic Petroleum desuden, at selskabet har solgt sin ejerandel på 25 pct. af Orlando-oliefeltet i havet nordøst for Storbritannien.

Til gengæld får det færøske olieselskab en lille andel af de fremtidige indtægter, når feltet begynder at levere olie.

Køberen er Decipher Energy, som overtager de økonomiske forpligtelser i udviklingen af feltet og derefter vil betale 2 pct. af omsætningen fra de første 5 mio. tønder olie fra Orlando. Atlantic får desuden 4,35 pct. af al produktion derefter samt en forudbetaling på 1 mio. dollar.

ROVSING TOG RAKETTEN

Mest markant var bevægelsen i det lille rumselskab Rovsing, der fortsatte til vejrs, efter at selskabet i sidste uge kunne melde om to nye ordrer. Aktien steg tirsdag 32,4 pct. til 0,29 kr. og er nu steget 60,2 pct. siden meldingerne om de nye ordrer i onsdags.

Samlet er aktien steget seks handelsdage i træk - med i alt 75,8 pct.

Et årsregnskab for 2016 fra Newcap Holding, der viste fremgang på toplinje og drift - men fald på bundlinjen - gav desuden anledning til en stigning i aktien på 1,3 pct. til 2,34 kr., mens Erria steg med 6,4 pct. til 11,70 kr. efter at have stillet et driftsoverskud for 2017 i sigte i sit årsregnskab.

 

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen