Del : SMS
Berlingske Business

TDC og Vestas blinker rødt på børsen

Nasdaq omx
-Arkiv- SE RITZAU Danske aktier er tilbage på førkrise-niveau. BV.: Nasdaq OMX i København. OMX Den Nordiske Børs fungerer som en hovedindgang til de nordiske og baltiske finansielle markeder. Københavns Fondsbørs A/S. (Foto: Brian Bergmann/Scanpix 2012) Foto:

Tirsdag ligger C20 i en lille stigning - de TDC og Vestas er bundpropper.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dampen er gået lidt af kedlerne på de europæiske aktiemarkeder efter nattens redning af Grækenland. Det gælder også herhjemme, hvor markedet godt nok stadigvæk ligger i et lille plus, men hovedrollerne indtages af to selskaber ramt af kursfald. Det er TDC, der presses, efter de fem kapitalfonde under hovedaktionæren, NTC, har solgt en aktiepost på 9,7 pct. med rabat, samt Vestas, der synes ramt af grønthøsteren og investorernes gevinsthjemtagning efter mandagens markante kursspring.

C20-indekset formår dog at følge de øvrige europæiske markeder højere, og ligger til en stigning på 0,3 pct. til 488,7. Det skyldes fremgang i sværvægteren Novo Nordisk samt ikke mindst lillesøster Novozymes, der ligger i toppen af C20 med et plus på 2 pct. til 155 kr.

TDC tager prisen som tirsdagens klart mest handlede aktie. Ejerne bag teleselskabet har solgt 80 mio. aktier for lige knap 3 mia. kr. Det svarer til en afregningspris på 37,1 kr., eller et stykke under mandagens slutkurs på 38,95 kr., og har medvirket til at sende TDC-aktien 4 pct. lavere til 37,41 kr. Hovedaktionæren NTC ejer efter salget fortsat en tredjedel af TDC, og aktiemarkedet skal derfor hele tiden forholde sig til risikoen for yderligere frasalg.

Vestas er vanen tro igen at finde blandt C20-indeksets yderpunkter - denne gang som agterlanterne.

Vestas-aktien falder 7,2 pct. til 29,27, efter at den mandag steg 21,1 pct. på en aftale om kreditfaciliteter, der på kort sigt overflødiggør en emission, som markedet ellers havde frygtet. Ikke desto mindre er analytikernes modtagelse blandet.

Det schweiziske finanshus UBS har sænket sin anbefaling af Vestas-aktien til "sælg" fra tidligere "neutral", og Alm. Brand Markets og amerikanske Bryan Garnier har begge skåret en tier af sine kursmål, der nu er henholdsvis 40 kr. og 35 kr. Modsat har DNB og Nordea hævet deres kursmål på Vestas til 33 kr. fra tidligere 28 kr., og Jyske Bank har løftet til 34 kr. fra 30 kr.

FLSmidth har annonceret sin anden ordre på to børsdage, og en større en af slagsen. Der er tale om en vedligeholdelseskontrakt i Chile til en værdi af 1,1 mia. kr. indtil 2017. FLSmidth, der mandag vandt en cementordre i Rusland til 200 mio. kr., ligger imidlertid stort set uændret i 325,2 kr.

Uden for C20-indekset falder Simcorp 2,1 pct. til 1284 kr. Softwareselskabets regnskab for tredje kvartal indeholdt uændrede forventninger til 2012. Aktien har ifølge Nordea været inde i en stærk periode, og det kan have fristet nogle til at tage gevinster hjem, mener banken, der har en positiv anbefaling af Simcorp og anser kursfald som en købsmulighed.

Islandske Össur holder kapitalmarkedsdag, men har foreløbigt ikke haft held til at skabe opmærksomhed om aktien. Den lukkede i kurs 7,35 i fredags og er ikke handlet siden. Selskabets finansdirektør Hjörkeifur Pálsson har på kapitalmarkedsdagen stillet udbytte i udsigt på generalforsamlingen til næste år. Samtidig er et tilbagekøbsprogram under overvejelse, medmindre der kommer nogle oplagte opkøbsmuligheder.

/ritzau/FINANS

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere