Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Sydbank håber på opkøb i efteråret

Sydbank ruster sig til at købe andre banker, helst sjællandske, op i efteråret. Det kræver ekstra kapital, og banken forsøger at holde staten helt uden for.

Sydbank gør sig klar til en ny opkøbsrunde. Allerede i efteråret venter bankens direktør gennem mange år, Carsten Andersen, at have overtaget endnu en bank.

"Vi har en forventning om, at der kommer opkøbsmuligheder hen over efteråret, og hvis vi skal deltage i det, så skal vi have banken polstret," siger Carsten Andersen og tilføjer:

"Vi lægger ikke skjul på, at vi godt vil have mere på Sjælland, Københavnsområdet. Vi har også meldt rent ud, at vi ikke er interesseret i Fionia Bank, fordi vi allerede synes, at vi er godt med på Fyn."

Holder staten udenfor
Før opkøb kan komme på tale skal Sydbank polstres mere, end den er i dag. Og Carsten Andersen ser meget gerne, at staten holdes helt udenfor. Derfor undersøger Sydbank i øjeblikket muligheden for at hente ekstra kapital andre steder end i statskassen.

"Vi vil foretrække, at vi kunne tegne kapital i markedet frem for at få tilført hybrid kernekapital fra staten. Det er der ingen tvivl om," siger Carsten Andersen.

Banken overvejer at udvide sin aktiekapital med op til 10 procent, hvilket med den nuværende aktiekurs betyder, at den kan vente at hente en lille milliard kroner i markedet.

Alternativet er at tage imod det statslån på 1,2 milliarder kroner, som Sydbank har søgt om i forbindelse med Bankpakke II. Først når de andre muligheder er undersøgt, vil Sydbank tage stilling til, om den ønsker statslånet udbetalt eller ej.

 




Markedet lige nu